The Relic

4 minutters læsetid

The RelicAntropologen John Whitney er på et feltstudie i Sydamerika. Han er hos en mystisk stamme. Filmens prolog afsluttes med, at nogle mystiske kasser puttes på et skib, der skal fragte dem til Chicago, nærmere bestemt Field Museum of Natural History.

Der er noget galt, og Whitney forsøger at stoppe skibet, men ender selv i et lastrum.

Ballade på museet

Så skifter handlingen til Chicago. Seks uger senere. På Lake Michigan finder politiet et forladt skib, og snart finder de ud af, anført af politimanden Vincent D’Agosta, at lasten er fyldt med lig. Lig der er blevet hakket i stumper og stykker.

Så skifter handlingen til museet, hvor vi møder den ambitiøse biolog Dr. Margo Green, der forsøger at finde penge til forskning.

En ny udstilling, om overtro skal til at åbne, og på gallaaftenen vil der komme en masse af byens spidser, blandt andet borgmesteren og nogle af hans rige venner, og det ser Margo som en mulighed for at søge penge.

Men, men, men. Til museet ankommer også nogle mystiske kasser, dem vi så i filmens indledning, og noget slipper løs.

Et dødsfald, hvor en vagt halshugges og noget af hjernen fjernes, truer med at lukke ned for den forestående gallaaften. Men da man, meget belejligt, finder en hjemløs, der ter sig som en morder, tror man alt er godt igen.

Eller ikke alle tror det. Den overtroiske Vincent D’Agosta tror ikke på, at den hjemløse er morderen, men da borgmesteren trækker politikerkortet, vælger man alligevel at holde den planlagte gallaaften.

Det skulle man dog aldrig have gjort, og snart forvandles museet, og gangene under museet, til et sandt rædselskabinet. Kan Vincent D’Agosta, med hjælp fra Margo Green, stoppe monstret og finde ud af, hvad det rent faktisk er for et monster, der er tale om?

Filmen er baseret på Douglas Preston og Lincoln Childs roman Relic fra 1995 – en techno-thriller, der blev den første i serien om Special Agent Pendergast. Serien tæller mere end 10 bind.

En velfungerende genrehybrid

The Relic er en spøjs størrelse. En hybrid mellem science fiction, horror og katastrofefilm.

Det er en fin lille film med en fornem stemning, hvor museets omgivelser udnyttes til at skabe lækker suspense.

Desværre hæver plottet sig aldrig over klichéerne, men når det er leveret så effektivt, som det her er tilfældet, er det også nok i forhold til at sikre underholdningsværdien og til at sikre den en plads i min bog som en fin lille 90’er guldklump.

Science fiction-elementerne er centreret om monstrets oprindelse, og det giver filmen en ganske tidstypisk evolutionistisk forklaring.

Gyset er centreret om monstret og de mange mørke gange og haller, mens katastrofeelementet træder i kraft, da vores hovedpersoner skal forsøge at flygte fra museet. Alt sammen små fine detaljer, der gør, at filmen konstant er i udvikling, før vi rammer et klimaks fyldt med bulder og brag.

I den ene hovedrolle er Tom Sizemore et glimrende valg. Han har en tilpas tør charme og fin udstråling til at spille ”strømeren der godt ved, at der er noget galt, men som stort set ingen lytter til.”

Tom Sizemores karriere var på det tidspunkt på toppen. Han havde med sin badboy-attitude, tilsat en farlig psykologisk kant, haft fine roller i film som Lock Up (1989), True Romance (1993), Striking Distance (1993), Natural Born Killers (1994) og Heat (1995).

Kort sagt en birolleskuespiller, som vi er mange, der husker tilbage på med glæde, når vi tænker på 90’er-film. Efter The Relic, hvor han har hovedrollen, medvirkede han i film som Saving Private Ryan (1998), Red Planet (2000) og Pearl Harbor (2001).

Men det store hovedrollegennembrud kom desværre aldrig, selvom The Relic viser, at det sagtens kunne være blevet til mere. Men den gode udstråling og det fornemme nærvær kan ingen tage fra ham, og i The Relic fungerer han fornemt som hovedrolle.

I den anden hovedrolle udfylder Penelope Ann Miller rollen fint som handlekraftig biolog. Hun giver filmen et fint intellektuelt lag, og kemien med Sizemore er udmærket. I mindre roller er James Whitmore og Linda Hunt gode, og giver filmen lidt bid på den front.

En dygtig håndværker

Bag den sikre instruktion står den dygtige instruktør Peter Hyams, som har lavet effektive genrefilm som Capricorn One (1978), Outland (1981), Narrow Margin (1990), Timecop (1994) og Sudden Death (1995).

Og som den store Arnold fan jeg er, har jeg også et svagt punkt for den ambitiøse End of Days (1999).

Hyams er, udover at være instruktør, også filmfotograf, og det mærker man i alle hans film, hvoraf han også flere gange er krediteret som fotograf, deriblandt også The Relic.

Det visuelle, arbejdet med skyggerne og det bevægelige kamera, er noget han mestrer som en dygtig håndværker, og det er også tilfældet i The Relic.

Det er tydeligt at Hyams ”bare” har ambitioner om at lave effektive Hollywood-film, ikke de store kunstneriske ambitioner, og det er for mig et stort plus, når vi taler om en genrefilm som The Relic.

Uagtet at det er en hybrid, så er Hyams trofast i forhold til de forskellige genrer og dét, der kunne være blevet en rodebunke, er blevet til en lille solid film.

Bevares, der er masser af huller i manuskriptet, og nogle af filmens personer udfører spøjse handlinger, men handlingen er fortalt så skarpt og mundret, at filmen glider fint ned.

Fede monstereffekter og fornem underholdning

Bag de imponerende monstereffekter har Hyams også fået fornem støtte fra effektguruen Stan Winston. I filmen kombineres gammeldags effekter med et fint brug af CGI.

I dag ser computereffekterne lidt bedagede ud (specielt når monstret er i bevægelse og mest grellest udtalt under filmens klimaks), men heldigvis er det primært de gammeldags effekter, der sætter dagsordenen, og her det lykkedes for Winston og de andre effekttroldmænd at skabe et ganske skræmmende monster, som man husker.

Alt i alt er The Relic en omgang fornem og stemningsmættet underholdning, hverken mere eller mindre.

4 stjerner

Titel: The Relic
Dansk titel: Forbandelsen
Instruktør: Peter Hyams
Manuskript: Amy Holden Jones, John Raffo, Rick Jaffa, Amanda Silver baseret på romanen Relic af Douglas Preston og Lincoln Child
Cast: Tom Sizemore (Vincent D’Agosta), Penelope Ann Miller (Margo Green), Linda Hunt (Ann Cuthbert), James Whitmore (Dr. Albert Frock)
Foto: Peter Hyams
Klip: Steven Kemper
Musik: John Debney
Spilletid: 110 minutter
Aspect ratio: 1.85: 1
Sprog: Engelsk
Produktionsland, år: USA, 1997

Anmeldt i nr. 156 | 13/10/2018

Jacob Krogsøe. Medstifter af Planet Pulp. Redaktør. Bosiddende i Århus, hvorfra han har færdiggjort sit studie på Film- og Medievidenskab på KUA. Har desuden taget tillægsuddannelsen på Journalisthøjskolen, og startede den 1. oktober 2011 som mediebibliotekar på Randers Bibliotek. Er født på Fyn og opvokset i Sønderjylland. Har altid haft en stor passion for film, helt tilbage fra da han så film i sine bedsteforældres biograf i Hesselager. Maltin’s Film Guide [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.