Den Store Gud Pan og Andre Sære Fortællinger

4 minutters læsetid

Den Store Gud Pan og Andre Sære FortællingerJeg har en hel del erfaring fra forlagsbranchen, og har blandt andet arbejdet med redigering af oversættelser fra svensk, tysk og engelsk. Jeg har selv grundredigeret en antologi og forsynet den med for- og efterskrift, og jeg har en uddannelse i litteratur med vægt på klassiske værker.

Så når I lige om lidt læser, hvad jeg har at sige om dette værk, ved I, at det i det mindste kommer fra en fagmand, og ikke en person der skyder i blinde. Så langt, så godt …

Horror-ikonet Machen

Arthur Machen selv behøver ikke nogen lang præsentation. Han er et koryfæ indenfor horror- og weird tale-genrerne, delte omgangskreds med blandt andre Oscar Wilde og Aleister Crowley, og er blevet udråbt som et geni af H.P. Lovecraft og Stephen King.

Så når man ikke meget højere op på nogen rangstige! Hans værker – særligt hovedværket The Great God Pan – er pensum på mange litterære studier, og skønt han ikke figurerer i antologier så ofte som hans mere berømte samtidige, er kendskabet til hans historier udbredt.

Det ville derfor virke en kende forfængeligt, hvis jeg gav mig af med at vurdere historierne i nærværende samling. Machens højt profilerede fans har givet ham skudsmål, der taler for sig selv. Jeg vil i stedet koncentrere mig om kvaliteten af den danske udgave.

Som analogier går

Arthur Machen (1863-1947).
Arthur Machen (1863-1947).

Den er lav. Så er det sagt. Den mangler simpelthen en grundlæggende redaktionel gennemgang, der kunne fange alle de underlige sætninger og den direkte brug af engelske ord og idiomer, der bare ikke giver mening på dansk.

Man kunne have pillet de opsigtsvækkende tilfælde af ikke-oversatte ord ud og skiftet dem ud med betydningsgivende danske ord i stedet.

Den er gal fra allerførste side, hvor en person vender sig “skarpt” mod en anden (“Dr. Raymond turned sharply to his friend”), og på de følgende 150 siders prosa er tilfældene legio.

“As analogies go” bliver f.eks. til “som analogier går”. Det sker tit, at en person indleder en opfølgende sætning med “stadigvæk”, som når en engelsktalende person siger “still” – her burde der naturligvis stå “selvom” eller “på den anden side” på dansk. Vi hører også om glæder, der er “langt mere piercende end nogen frydefuld drøm”.

Særligt varianter af ordet “pierce” går igen gennem hele teksten, hvor fuldt ud nyttige danske udtryk som “gennemtrængende” eller “gennemborende” havde været langt mere logiske at anvende. Et andet godt eksempel på denne slags fejl er ordet “sprinte”, der retteligt burde have været “spæne”.

Et andet ord går igen – sjovt nok et ord for ord. Oversætteren oversætter “phrase” til “frase”, hvilket i ni ud af ti tilfælde ikke er rigtigt. Hvor det engelske “phrase” dækker over “udtryk” generelt, er en frase på dansk næsten altid en kliché eller anden form for fast vending.

Når det således bliver brugt om en digter, der “leder efter den rigtige frase” spekulerer man på, hvorfor han ikke har lyst til at skrive noget mere originalt.

Højstemt tonedøvhed

Oversætteren har beholdt den passende højstemte tone fra den victoriaengelske original, hvilket er helt i orden, men så skal den også være gennemført.

Det sker eksempelvis ikke i brugen af uformelle tiltaleformer. Der er ganske vist ingen forskel på “you” og “you” på engelsk, men på et dansk, der svarer til Machen-karakterernes højtidelige overklassebritiske, ville man side “De” til hinanden, ikke “du”.

Nogle steder kammer højtideligheden dog over. Her er “Necessitet” mit foretrukne eksempel. Ingen af de ordbøger jeg har til rådighed indeholder det ord. Et af de få steder jeg har fundet det anvendt, er i Ludvig Holbergs essay-samling Moralske Tanker fra 1744!

Det er selvfølgelig ikke svært at regne ud, hvad det betyder, hvis man kan en smule fransk eller engelsk, men brugen af et så obskurt ord virker nærmest absurd, når man har et neutralt ord som “nødvendighed” til rådighed.

Jeg nævner kun så mange eksempler for at bevise, at jeg ikke blot er en gnaven anmelder, der har set sig sur på en bog. Tro mig, det her er ikke morsomt for mig.

Den Store Gud Pan og Andre Sære Fortællinger er uden tvivl forarbejdet af en ildsjæl med hjertet på rette sted. Det har krævet en kolossal indsats og mange hårde timers arbejde af en type, jeg kender indgående som forfatter, blogger og helt almindelig nørd.

Et forlag myrdede en bog

Så meget desto værre at forlaget ikke har været opgaven voksen. Ildsjælen – Peter Vestergaard Hansen – har vitterligt gjort sit.

Udvalget af historier er en glimrende repræsentation af Machens forfatterskab. Vestergaard har forsynet historierne med særdeles anvendelige noter, der højner forståelsen betragteligt. Han har sågar skrevet og inkluderet en overskuelig biografi om Machen, der uddyber mange af de temaer, som novellerne udnytter. Alt dette overskygges dog totalt af, at de fem Machen-historier er så anstrengende at tygge sig igennem.

Forlaget har med al tydelighed ikke redigeret bogen professionelt, og bogens udstyr er ikke noget at skrive hjem om, hvilket er opsigtsvækkende, da der er tale om et grafisk orienteret forlag, der normalt udgiver lærebøger og pjecer.

Det er måske mest sigende at forlagets Facebook-side for bogen staver Machens navn forkert og anvender en forkert titel! Der har simpelthen manglet respekt for denne udgivelse.

Et forlag sælger ikke kun papir. Det sælger litteratur og i dette tilfælde en litterær genre, der står mit hjerte helt uhyggeligt nær. Vi er en stædig gruppe, der kæmper for horrorgenren og for ildsjælene, og en udgivelse som denne er ikke, hvad vi har brug for i den kamp.

Som jeg allerede har sagt: Det gjorde ondt på mig at skrive den her anmeldelse, men den var nødvendig. Jeg håber inderligt, at Vestergaard ikke mister pusten, men til gengæld finder sig et forlag med styr på dets prioriteter.

1 stjerne

Titel: Den Store Gud Pan og andre Sære Fortællinger
Forfatter: Arthur Machen
Udgivelsesår: 2016
Forlag: Forlaget Struktur
Format: Paperback
Sideantal: 176 sider
hvid
Oversat fra The Arthur Machen Anthology (Didactic Press, 2014) og The Shining Pyramid (Parthian Books, 2014)
hvid
Oversat og annoteret af Peter Vestergaard Hansen
hvid
Redigeret af Per Bondesen

Anmeldt i nr. 128 | 13/06/2016

Stikord: Antologi

Martin Schjönning er litterat, forfatter, rollespiller og generelt en inkarneret nørd – og stolt af det! Han debuterede som novelleforfatter i 2011 med Anonymt Bidrag i antologien Velkommen til Dybet, og har siden deltaget i flere antologier, blandt andet Vampyr, Pix og Varulv. Hans første kortroman, Deroute, udkom i maj 2015, efterfulgt af den første fulde roman, Afsind, i januar [..]

3 Comments

  1. Forbandet ærgerligt. Jeg glædede mig også til at læse denne samling, der har været så lang tid undervejs. Men forlaget har virkelig heller ikke besværet sig med at promovere den, eller at holde gang i Facebook-siden. Jeg er bange for at du har ret i at forlaget har sjoflet bogen.
    Den er dog ikke usædvanlig i sin indgangsvinkel til oversættelser. Der er opstået en ny tendens indenfor oversættelse, hvor man gerne vil bibeholde den oprindelige sprogtone, uanset hvor bedaget. Jeg har fortalt mine egne elever at en oversættelse altid vil være en omskrivning, og nogle af dem blev virkelig sure.
    Endelig, så har der jo sneget sig så mange anglismer ind i sproget, at danske ord bliver brugt i deres engelske betydning. Jeg er selv kommet til at glemme at “kaukasisk” jo betyder “noget fra Kaukasus” og ikke “hvid”, ligesom i amerikansk race-terminologi!

  2. Hej, Martin Schjönning. Det var med et tungt hjerte, at jeg læste din anmeldelse af min oversættelse. Dog må jeg efter nærmere eftertanke give dig ret i, at den udgave af bogen, du har anmeldt, og som har været til salg på nettet de sidste par måneder, har nogle seriøse skønhedsfejl. Jeg har derfor, med forlagets velsignelse, trukket bogen tilbage fra markedet. Over de næste par måneder vil teksten blive gået efter med tættekam, af undertegnede såvel som af en professionel. En ny, revideret udgave til udkomme efteråret 2016. (De få, der allerede har købt et eksemplar, kan til den tid modtage et gratis eksemplar af den reviderede udgave i bytte for det gamle.)
    Vi tager kritik seriøst – især, når den er kvalificeret.

  3. Jeg kunne godt have tilgivet en smutter eller to, dem laver vi alle sammen. Men her er det bare totalt dominerende. Jeg blev forstyrret i min læsning med så korte intervaller, at jeg ofte bare lagde bogen fra mig. Jeg er ikke hjerteløs.

Skriv et svar

Your email address will not be published.