13. marts 2014

Warrior

Ikke Rocky. Ikke Raging Bull, men sin helt egen. O’Connor styrer skuden og replikkerne så mesterligt, at bagdelen næsten ikke forlader kanten af sædet. Original, brutal og adrenalinspækket filmperle med sublime pragtpræstationer fra Nolte, Hardy og Edgerton.

Herhjemme fik Warrior aldrig biografpremiere, sandsynligvis på grund af samtidigt dansk release-tidspunkt for den fæle This Means War (2012), ligeledes med Tom Hardy i en hovedrolle. I USA blev filmen ikke et box office hit, sandsynligvis fordi den ikke valgte den gængse Hollywood-rute.
hvid

Bag en komplet misvisende trailer venter en filmskat

Instruktør Gavin O’Connor er manden, der modigt satte sig i instruktørstolen på den indtil flere gange kuldsejlede Jane Got A Gun (2014, under produktion). Han har tidligere skrevet og instrueret filmene Pride And Glory (2008) og Tumbleweeds (1999) samt er instruktøren bag Miracle (2004); sportsfilmklassikeren om hockey med Kurt Russell i hovedrollen.

Trods Warriors kampsportsmiljø er plottet et helt andet – Gavin O’Connor har i både instruktion og manuskript hævet standarden ved at skære historien helt ind til benet og fokusere på råstyrken, vreden, misbruget, fysikken, fortiden og spændingerne imellem de tre familiemedlemmer.

The devil you know is better than the devil you don’t…
Den pressede Tommy overlever ved enten at være et syredryppende, trist isbjerg...
Paddy Conlon er alkoholiker med stort A – et slidt menneske der er omgivet af flest mulige symboler på og redskaber til at holde sig på vandvognen. Da yngstesønnen Tommy efter 14 år en aften pludseligt sidder foran hans hoveddør, overvældes Paddy men tager tavst imod ethvert syredryppende udbrud fra Tommy med indestængt skam. Han kan dog ikke styre sit behov for tilgivelse, når han står overfor Brendan, der har opnået det familieliv, han ikke selv kunne.

Paddy ved, at han kan undskylde resten af sit liv uden at finde tilgivelse fra sønnerne, men kan ikke slippe håbet. Han kan dårligt skjule sin eufori, da Tommy beder ham om en tjeneste og måber lammet, når det går op for ham at hans misbrug i sønnernes barndom har en konsekvens. Han spilles ydmygt af Nick Nolte, som viser gammel topform igen og med sans for at bruge sin smadrede stemme. Paddy er så bevidst om, at han ikke kan skyde skyld over på andre, at han kæmper for at få ordene ud.

“So you found God, huh? That’s awesome. See, Mom kept calling out for him but he wasn’t around…”

... eller fåmælt dræbermaskine, der nærmer sig sidste chance for at bevare selvkontrollen.
Paddys yngste søn Tommy Conlon er en fåmælt mur; en tikkende bombe med sorg i blikket og foruroligende afklarethed. Han spilles af Tom Hardy, der spytter replikkerne ud i en så kontant og kortfattet tone, at man kan høre at Tommys ord har ventet 14 år på at komme ud. Det er lige før, man kan se syren dryppe ud af ham. Som en anmelder passende har beskrevet karakteren; ”an unapologetic powerhouse of emotional conflict”.

Den indestængte vrede holdes nede med træning eller alkohol, og ro finder han kun, når kroppen er i kamp. Tommy var i high school-tiden den mest sejrrige amatørmester i Pennsylvanias historie og er nu en mand med en fortid som udsendt soldat.

Han går bogstavelig talt ind fra gaden og slår en kæmpe MMA-stjerne så brutalt ud i en sparring-session, at stedets ejer overtaler ham til at deltage i MMA-sportens hidtil største turnering, Sparta. Førstepræmien på fem millioner dollars har Tommy en særlig mission med, men for at få formen i top beder han overraskende sin gamle træner – farmand – om at træne ham, på Tommys præmisser denne gang. Paddy får lov at mærke, at hans trænerekspertise er det eneste, sønnike kan bruge ham til.

You had a choice. You HAD a choice
Paddy mister mælet af skam overfor Tommys kontante sandheder og Brendans afvisninger.
Brendan, solidt og harmefyldt spillet af australske Joel Edgerton, er Paddys ældste søn, der for 14 år siden valgte at blive i byen og ikke rejse med lillebror og mor, da de flygtede fra Paddy. Han blev hos kæresten Tess, som han nu er gift og har to børn med.

Paddy har han afvist gennem årene. Den ene datter har helbredsproblemer og med et lavtlønnet lærerjob og Tess’ servitricejob må de finde på et alternativ. At forsøge sig med MMA-sporten, der var ved at smadre hans helbred som ung, er nu den eneste udvej, via kampe på lokale stripklubber.

Hvor lillebror er følelsesmæssigt presset, er Brendan den økonomisk pressede, der ikke vil miste hvad han har opbygget for sin lille familie. Hans argumenter i scenen, hvor brødrene har deres første samtale i 14 år, sables kontant ned af lillebror og Brendans skyldfølelse stikker hovedet frem. Da hans gamle MMA-kammerat mangler en deltager til Sparta-turneringen træder Brendan til i håb om at vinde millionerne til familiens regninger, dog ikke med konens velsignelse.

Mixed Martial Arts
Kun en tåbe frygter ikke trapezmuskler på størrelse med en lille landsby.
Kampsporten MMA er det, der tidligere blev kaldt Ultimate Fighting – den meget kontroversielle, brutale kampsport med meget få regler. Efter en stramning af disse har sporten nu fået bredere publikum som MMA og opnået stor kommerciel succes.

Den blander elementer fra traditionel boksning, kickboksning, brydning og brasiliansk Ju-Jutsu. Ledlåse og kvælningsgreb er f.eks. hyppigt brugt, og sporten bærer i høj grad præg af sin fortid som ”alt-er-tilladt”-kampsport.

Kampene foregår i et bur eller en ring, og vinderen findes ved at dommeren stopper kampen – enten fordi en modstander er slået bevidstløs ved knock-out, ikke kan forsvare sig selv længere (ved f.eks. pres på hals og luftveje) eller fordi modstanderen overgiver sig. Dette sker med et ”Tap-Out”, hvor man klapper på enten gulvet eller på sin modstander for at vise sin overgivelse.

MMA overgår desuden de fleste andre kampsporter hvad angår krav til kondition, den ekstreme træning og de meget voldsomme skader. Flere af filmens MMA-stjerner spilles af kendte brydere og den anmeldte dvd-udgave er i øvrigt spækket med indhold om sporten, hvis man skulle være blevet nysgerrig.

This guy’s walking out of the cage like he’s leaving a crime scene!!
En filmhistorisk stærk scene mellem brødre; lillebror får endeligt givet Brendan tørt på.
I Warrior vises kampene ikke som ensidige visioner af ”helten”, men som regulær, rå kamp; flot koreograferet, så man ikke når at tænke over hvem, der er skuespillere og hvem, der er professionel MMA-udøver. Selv uden interesse i MMA kan man blive revet med under de adrenalinfyldte, korte kampe takket være intensiteten og humoristiske kommentatorscener med Bryan Callen.

Enkelte af filmens kampe reagerede jeg i tidernes morgen først på med nervøs latter eller måben – hverken fordi de er overdrevne eller urealistiske, men fordi de reelt tager pusten fra én. Selv i Tommys vanvittige sejre, efter få sekunder i ringen, vælger O’Connor ikke at glamourisere eller smække dramatisk musik på, men fokuserer på det urovækkende i hvor tæt Tommy er på at gå i affekt.

Det der slet, slet ikke fungerer
Edgerton imponerer på lige fod med fyldige personligheder som Hardy og Nolte.
Det lille sideplot med Tommys militærhistorie fungerer kun som scener, man kan proppe ind i en trailer for at lokke de patriotiske amerikanere i biografen. De er unødvendige og malplacerede i forhold til filmens ellers skyhøje kvalitet. Her snakker vi brug af pludselig storladen musik og folkemængder i patriotisk flag-rus. Kikset, når resten af filmen drejer mesterligt af hver gang plottet støder på en kliché.

En anden ting er det ulogiske i, at ingen tilsyneladende protesterer over, at to brødre kæmper mod hinanden i en finale med fem millioner dollars på spil? O’Connor er ellers generelt så loyal i formidlingen af MMA, at det er svært at forestille sig nogen MMA-tilhænger være andet end stolt over, hvor seriøst deres sport portrætteres. O’Connors formidling af den hysteriske, hyperkommercielle side, der hører til amerikanske sportsmiljøer, rammer i øvrigt plet.

Slutning med ægte rygrad

O’Connor skal roses for at skære lige ind til benet i alt; karaktererne, dialogen og især manuskriptets afslutning. Det er så godt tilpasset karaktererne, at det går lige i maven – uden på noget tidspunkt at blive plat, overdrevet eller overflødigt.

Replikkerne, der fra alle tre hovedrolleindehavere sidder lige i skabet, gør, at familiescenerne indimellem overgår kampscenerne hvad angår adrenalinfyldt underholdning. Filmen fortjener næsten topkarakteren, men må nøjes med de fem stjerner på grund af det unødvendige og pludseligt overdrevne sideplot. Taget i betragtning af, at man 30 minutter inde i filmen udmærket godt ved, hvor historien er på vej hen, er Warrior en medrivende mavepuster.

5 stjerner

Titel: Warrior
Instruktør: Gavin O’Connor
Manuskript: Gavin O’Connor, Anthony Tambakis og Cliff Dorfman efter historie af Gavin O’ Connor og Cliff Dorfman.
Cast: Joel Edgerton (Brendan Conlon), Tom Hardy (Tommy Conlon), Nick Nolte (Paddy Conlon), Jennifer Morrison (Tess Conlon)
Foto: Masanobu Takayanagi
Klip: Sean Albertson, Matt Chesse, John Gilroy og Aaron Marshall.
Musik: Mark Isham
Spilletid: 134 minutter
Aspect ratio: 2.40: 1
Lyd: Dolby Digital Surround 5.1
Sprog: Engelsk
Undertekster: Engelsk
Produktionsland, år: USA, 2011
Produktionsselskaber: Lionsgate, Mimran Schur Pictures, Solaris og Filmtribe.
Distributør (DVD): Lionsgate Home Entertainment UK.
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 101 | 13/03/2014