13. marts 2014

Gregor i Underlandet 3: Gregor og Blodets Forbandelse

Et familiemedlems liv kommer i fare i 11-årige Gregors tredje eventyr, hvor en pest plager Underlandet og venner viser nye, mørkere sider. Skabelon stil og kluntet plot-konklusion får sparket et ellers originalt udtænkt miljø ned i kategorien kedelig.

I slutningen af andet bind, Gregor i Dødens Labyrint (2013), oplyste en profeti, at Gregor og lillesøster skulle vende tilbage til Underlandet i søgen efter en kur mod en dødelig pest.

Underlandets racer af gigantiske flagermus, edderkopper, rotter, kakerlakker og Regalia-folket kan være svære at få samlet i et samarbejde, men hvis kakerlakkerne skal overtales er deres elskede ”Prinsesse” – Gregors 2-årige lillesøster – Boots’ tilstedeværelse ved et fælles møde altafgørende. Påstår rotten Flænser da.

”Flænser sprang fremad med så stor kraft, at Gregor nær var faldet af, og han måtte kaste sig frem over Boots og gribe fat i rottens ører for at holde fast. Boots hylede fornærmet, fordi han nærmest maste hende ned mod Flænsers nakke, men Gregor vovede ikke at give slip.

Men duften af blomsterne gjorde det vanskeligt at holde fast. Han kunne mærke hvordan hans sind var ved at blive omtåget, og uden nogen god grund begyndt han at grine.”

Skåret over samme læst – nu med bersærker, nye monstre og nye allierede
Suzanne Collins (f. 1962)
Det huer absolut ikke børnenes mor, som dog overgiver sig på den betingelse, at hun denne gang tager med til Underlandet. Sin rolle i Blodprofetien kommer Gregor først til at forstå, da et familiemedlem rammes af den spredende, dødelige Underlandspest. Hvis der skal sættes en stopper for den biologiske krigsførelse, som truer Underlandets varmblodede væsener, må han samle både viljestyrke og alle de forskellige racers kræfter og evner i Underlandet.

Gregors rigtig fine sarkasme, Boots’s charme og det at knægten frygter, at mor siger noget pinligt nede i Underlandet, gør det ud for dette binds mere lette og bedst fungerende elementer. Der er denne gang færre af de lange passager med indre konflikter og tankevirksomhed; de er nu ofte erstattet af dialog. Reel action er der – præcis som i de to forudgående bind – dog ikke så meget af.

”Blodprofetien har stukket sit grimme hoved frem”, sagde Flænser. ”Rankehaven er angiveligt vuggen”, Hans tænder brød gennem det kranium, han gnavede i, og stak ud gennem øjenhulerne.
”Blodprofetien… tja, jeg har været så længe væk. Men hvor er så jeres kriger?” spurgte Hamnet.
”Derhenne, men støvlen i knoglerne,” sagde Flænser.

Gregor, der stadig forsøgte at få sine fødder ud af brystkassen, stod stille, mens Hamnet betragtede ham. Typisk Flænser at præsentere ham, når han lignede en klovn. ”Er det krigeren? Er du sikker?” spurgte Hamnet. ”Rimelig sikker. Han har allerede været igennem to profetier. Bare rolig, han er betydeligt mere kompetent end han ser ud til. Men lidt for kæphøj. Han spreder endda rygter om at være bersærk, ” sagde Flænser.”

Quest-plot, der ikke rigtigt tør satse nok på humoren

Collins’ konklusion på profetien er der ingen grund til at afsløre her for de unge læsere, der har forelsket sig i serien og dens karakterer. Den er hverken specielt gennemtænkt, desværre nærmere kluntet, og det gavner desværre ikke dens lidt tørt formidlede fortælling.

At tredje eventyr logisk nok dykker ned i en mørkere og mere dyster udvikling end de to foregående opvejer ikke helt for at de indtil videre alle tre hidtil er skåret over præcis samme læst; Gregor oplyses om endnu en profeti og må på endnu en færd.

Collins afprøver et modigt miks med denne serie; tonen og miljøet egner sig til de 8-10-årige, mens plot og sarkasme egner sig til de lidt ældre. Der er mange måder at formidle alvorlige emner og dystre sider af livet til de 8-10-årige; Collins foretrækker at formidle det meste af det i dialog, som jeg indtil videre ikke synes fungerer i længden – trods fin brug af humor.

Igen suser der ofte for hurtigt hen over de fysiske elementer og gys ved Underlandet, der gør miljøet originalt. I takt med at miljø og udfordringer bliver mere alvorlige øges karakterernes sarkasme i Gregor og Blodets Forbandelse – desværre er det kun der bogen reelt underholder.

Der er stadig en hel del bedre bud på quest-konstellationen på markedet, der kan byde på mere konsistent kvalitetsunderholdning end denne serie indtil videre formår.

Gregor og Blodets Forbandelse er venligst stillet til rådighed af forlaget Gyldendal.

2 stjerner

Titel: The Underland Chronicles: Gregor and the Curse of the Warmbloods
Forfatter: Suzanne Collins
Udgivet: 2005
Forlag: Scholastic
hvid
Anmeldte udgave:
Titel: Gregor i Underlandet: Gregor og Blodets Forbandelse
Udgivet: 2013
Forlag: Gyldendal
Format: Hardcover
Sideantal: 288
Dansk oversættelse: Thomas Munkholt

Anmeldt i nr. 101 | 13/03/2014