13. marts 2014

Gregor i Underlandet 2: Gregor i Dødens Labyrint

Andet bind i serien om knægten Gregors kamp for overlevelse i en sær verden under New York. Ambitiøs light-udgave af et krigsepos for børn, der trods gigantrotte-fjende og forhistoriske søslangemonstre stadig mangler et vognlæs action eller fem.

I bind et, Gregor i Underlandet, stødte de to børn i Underlandet uventet på bl.a. en krigsfange, der viste sig at være deres forsvundne far, og samtidig opdagede Gregor sin uventede rolle som ”den store kriger” i Underlandets profeti. Alle tre er nu tilbage i New York og moderen er som sædvanlig ude at knokle, men dagligdagen er endnu ikke blevet normal.

Udfordringerne og profetier af skabelontypen

Nu har Gregor ikke kun to (mindste lillesøster Boots og bedstemor) at holde et praktisk øje på i dagligdagen, men tre. Faderen er ikke sig selv endnu efter sit lange fange-ophold hos frygtindgydende kæmperotter i den underjordiske verden.

Straks opstår en storebrors værste mareridt. Han og Boots er hjemme efter deres ufrivillige eventyr i Underlandet. På en tiltrængt gåtur er Boots pludselig væk. Underlændingene har bortført hende for at lokke Gregor tilbage, og selvom knægten mest af alt har lyst til at kværke dem, er der ingen anden udvej end at høre, hvilke nye udfordringer han skal igennem, hvis han skal have lillesøster hjem igen.

Tilbage i Underlandet oplyses Gregor om endnu en profeti; om en efter sigende gigantisk hvid rotte med det drabelige navn Bødlen, der er magtfuld nok til at smadre Underlandet. Den spirende krig blandt de mange racer i Underlandet ulmer, og der er brug for Overlændingens hjælp. Gregor må blandt andet rejse via den farlige Vandvej og begive sig ind i indre jordtunneller.

”Så du det? Så du hvad jeg gjorde?” spurgte han Ares. Han havde set nogle flagermus flyve rundt i arenaen den formiddag, men han havde ikke bemærket Ares.
Flagermusen sad ubevægeligt et øjeblik, inden den svarede ”Du knuste alle blodboldene.”
”Jeg ramte dem alle sammen,” sagde Gregor, der stadig forsøgte at huske. ”Men jeg ved ikke en gang, hvordan man bruger et sværd.”
”Du lærer tilsyneladende hurtigt”, sagde Ares og det fik af en eller anden grund Gregor til at smile en smule.

Karakterer, der mest grubler over begivenhederne
Suzanne Collins (f. 1962)
Alt i alt er det positivt, at karakteren Gregor får en lille smule mere kød på via mere dialog, men som hovedperson er han fortsat for tyndt opbygget og virker som en ufærdig karakter. Hans sarkasme er stadig det mest markante ved hans personlighed.

Karaktererne er endnu ikke helt mindeværdige i forhold til plottet, med tanke på hvor mange bedre bud på denne type plot, der efterhånden er at finde på hylderne. Præcis som i første bind er det igen en af bipersonerne – denne gang den forstående nabo Mrs. Cormaci – der er bedst formidlet. Bogen ændrer pludselig karakter, når hun dukker op, men kun for en kort bemærkning.

Collins vil gerne formidle, at Gregors kamp for overlevelse ikke kun bliver fysisk, men også mental. Mit første problem med resultatet indtil videre er, at både karakterer og plot stadig drukner i følelsesmættede passager af indre konflikter og beskrivelser. Mit andet problem er, at seriens handling henvender sig til de 8-10 men ofte flyver for skånsomt og distanceret henover de farlige begivenheder netop for at skåne den aldersgruppe. Hvor forkert det end føles at kalde formidlingen af en egentlig original verden for tør, så er det dét, den er.

Et vognlæs action, tak

Mens første bind kunne give indtryk af at være en samling teasere fra Underlandets verden, er der denne gang skåret ned på de mange, lange beskrivelsespassager; i stedet er der nu mere dialog. Vi har at gøre med en verden fyldt med gigantiske og skræmmende væsener samt hemmelighedsfulde mennesker med lilla øjne, men trods det er der fortsat ikke nok reel action eller kampscener i mine øjne. Krig og kamp for overlevelse er trods alt hovedemnerne.

”Hans første tanke var, Nå, så er de alligevel ikke uddøde. Han mente dinosaurer, men det var ikke helt korrekt. Dinosaurer havde gået på landjorden. Dette væsen fik fremdrift ved hjælp af luffer. Altså en form for havreptil, men lige så gammel som dinosaurerne. Og lige så stor som de største skeletter, han havde set på naturhistorisk museum. Dens krop var oval og flad. En piskelignende hale slog mod vandet, så bølger rullede hen over det stille bassin. Halsen var mindst ti meter lang, senest, skællet og lyserød, og for enden sad et hoved formet som en patron. Der var fordybninger, hvor der på et tidspunkt i dens evolution kunne have siddet øjne, men de var for længst væk. Hvad skulle den bruge øjne til hernede? Den åbnede munden og udsendte et dybt brøl, der gav Gregor gåsehus helt ind i hans dna. Og så ramte hans lys dens tænder. Hundredevis af tænder i tre rækker – på vej hen imod dem. Knas! Endnu et stykke af båden forsvandt.”

Plottypen og stilen er set bedre – for ikke at sige en del bedre i andre tilfælde – men har du en 8-10-årig, som med største glæde opsøger alt om gigantiske insekter, dinosaurlignende reptiler, gnavere og flagermus uden at der skal være meget action involveret, er serien udmærket til det formål. Bogen når lige akkurat op på de 3 stjerner ene og alene på grund af et originalt miljø, der dog ikke fylder nok.

Gregor i Underlandet 2: Gregor i Dødens Labyrint er venligst stillet til rådighed af Gyldendal.

3 stjerner

Titel: The Underland Chronicles: Gregor and the Prophecy of Bane
Forfatter: Suzanne Collins
Udgivet: 2004
Forlag: Scholastic
hvid
Anmeldte udgave:
Titel: Gregor i Underlandet: Gregor i Dødens Labyrint
Udgivet: 2013
Forlag: Gyldendal
Format: Hardcover
Sideantal: 255
Dansk oversættelse: Thomas Munkholt

Anmeldt i nr. 101 | 13/03/2014