Disclosures in Scarlet

6 minutters læsetid
Disclosures in Scarlet

I 1972 udsendte forlaget Arkham House den sidste ud af tre novellesamlinger med historier af Carl Jacobi. Dermed sluttede et langt partnerskab, som dybest set havde sin rod i venskabet mellem Jacobi og August Derleth, den drivende kraft bag forlaget.

'The Arkham Collector', vol. 8, 1970.
‘The Arkham Collector’, vol. 8, 1970.

Disclosures in Scarlet var allerede blevet planlagt i 1966, men Derleth var ikke tilfreds med Jacobis første forslag til novellernes sammensætning, og projektet og gik frem og tilbage mellem forlægger og forfatter i årevis. Resultatet blev, at Derleth, der døde i 1971, ikke nåede at se bogens færdiggørelse og udgivelse. Med Derleth borte var forbindelsen til forlaget brudt, og Jacobis to andre novellesamlinger udkom først mange år senere i andre sammenhænge.

Selve bruddet er måske heller ikke så bemærkelsesværdigt, idet Jacobis forfatterskab ganske vist inkluderede mange gysernoveller, men hans hovedproduktion udi de fantastiske genrer var science fiction. Arkham House var og er specialiseret i horror, om end der løbende er blevet udgivet andre genrer.

En opsamling som Disclosures in Scarlet er derfor en smule atypisk i forlagets sammenhænge. Bogens overvægt af science fiction er derfor også elegant blevet undertrykt i valget af titel og omslagets spøgelsesprydede billede. Her tænker man umiddelbart gys, men faktisk er det langt de færreste af historierne, der kan karakteriseres som horror.

Når menneskeheden sættes på prøve

'Fantastic Universe' vol. 2, nr. 3, oktober 1954.
‘Fantastic Universe’ vol. 2, nr. 3, oktober 1954.

Disclosures in Scarleter udgjort af 16 noveller, hvoraf hovedparten som sagt er science fiction-historier. Hertil kommer nogle sære fortællinger og egentlige gysere. Antologien samler Jacobi-noveller, der kronologisk spænder fra 1939 og frem til 1972. Det er et anseeligt spænd, og der kan da også fornemmes ændringer i Jacobis tone, navnlig i science fiction-fortællingerne, hvor koldkrigs-redscare gradvist bliver afløst af mere eftertænksomme historier.

Da de fleste af novellerne er hentet fra tidligere Arkham House-publikationer, pulpmagasiner samt diverse antologier redigeret af August Derleth for andre forlag, kan man ikke tale om nogen egentlig rød tråd eller grundlæggende tematik bag udvælgelsen. Fortællingerne stikker i alle retninger og blander letbenet sci-fi med stemningsmættet horror. Og så dog. Til trods for den eklektiske sammensætning ligger der et gennemgående træk i flere af novellerne som et grundmotiv, der har optaget Jacobis forfatterskab generelt.

'Dark Things', ed. August Derleth, Arkham House 1971.
‘Dark Things’, ed. August Derleth, Arkham House 1971.

I flere af historierne sættes menneskeheden på prøve. Mennesket måles og vejes på etisk plan, og dommen er næsten i næsten alle tilfælde negativ. Kan ske, at raske helte eller enkeltindivider klarer skærene og skiller sig ud, men menneskeheden som sådan findes for let, fejlslagen og underudviklet. Det er et tema, der varieres igen og igen. Det kan eksempelvis være i form af en interplanetar sammenslutning, der overvejer at optage mennesket i dets fællesskab, som det sker i den finurlige historie Kincaid’s Car (1964). En fortælling, der i øvrigt vækker mindelser om Stephen Kings Needful Things (1991).

Vi genfinder også domstemaet i ”invasion-fra-rummet”-historien The War of the Weeds (1939), der med et nik til H. G. Wells’ klassiker fra 1898 gentænker et scenarie for en invasion fra rummet. War of the Weeds er i øvrigt den ældste af bogens historier, og den hvor man kommer tættest på tidlig pulp-science fiction. Det betyder, at novellen er fyldt med blind tillid til videnskab og handlekraftig ungdomsmod går hånd i hånd med vilde, halvbagte plotelementer og drama.

Et sidste eksempel kan være den skæve The Royal Opera House (1972), hvor kommercialisme og kynisk destruktion af kulturarv udløser uventede overnaturlige reaktioner, da man vil rive et gammelt operahus ned i en amerikansk provinsby.

Cthulhu mythos

'Galaxy', juni 1970.
‘Galaxy’, juni 1970.

Et helt andet felt berøres i bogens første novelle The Aquarium (1962). Her bevæger Jacobi sig ind på et af forlagets kerneområder og viser tydelig lovecraftiansk inspiration i form af navnløse rædsler fra havets bund og bestialske bøger, hvori videnskab og okkultisme løber sammen.

Novellen handler om to ældre veninder, der flytter sammen i et hus, hvor den tidligere ejer har efterladt et stort, sært saltvandsakvarium i biblioteket. Den ene af damerne fatter straks interesse for akvariet, og den interesse udvikler sig fatalt. Novellen er ikke en traditionel Cthulhu mythos-fortælling, snarere en ret ordinært opbygget gyser, men Lovecraft-kredsens påvirkning er alligevel ikke til at komme udenom.

Og Jacobi har med denne fortælling indskrevet sig i Cthulhu-mytologiens annaler, idet han introducerer den fiktive, makabre bog ”Unter Zee Kulten” i novellen, som Brian Lumley bl.a. senere har inkorporeret i sit mythos-univers.

Perlerne i samlingen

'Dark Mind, Dark Heart', ed. August Derleth, Arkham House 1962.
‘Dark Mind, Dark Heart’, ed. August Derleth, Arkham House 1962.

Nogle få historier i Disclosures in Scarlet stikker ud fra resten og viser Carl Jacobi som en både opfindsom og stemningsmættet fortæller med næse for det groteske. Blandt højdepunkterne finder man novellen The Unpleasantness at Carver House (1967), der er en mesterlig morbid leg med læserens genrefornemmelse. Som rutineret spøgelsesentusiast forventer man efter få sider et bestemt plot-twist som klimaks, men her snyder Jacobi os og drejer historiens dramatiske afsløring i en helt anden retning.

En anden fremragende novelle er den lille The Gentleman is an Epwa (1953). Her tager Carl Jacobi os med til sumpene på Venus, hvor et lille drama udspiller sig mellem en udstationeret oppasser og dennes robotmedhjælper. På Philip K. Dicksk vis får Jacobi spundet en komprimeret fortælling sammen, der forsøger at blotlægge en sadisme i den menneskelige psyke, der viser sig, så snart mennesket får lov være i kontrol over tilsyneladende svagere individer. Det er naturligvis det sadistiske forhold mellem ejer og robot, der bruges til at illustrere dette, hvilket lykkes både overbevisende og maveknugende.

Den sidste fortælling, der skal trækkes frem, er den spektakulære The White Pinnacle (1954). Her følger vi besætningen på et rumskib, der har til opgave at udvinde sjældne mineraler på ubeboede planeter. Den planet, besætningen lander på i historien, viser sig for det første at være beboet, men for det andet domineres den af en enorm hvid klippe eller tinde.

'If' vol. 16, nr. 8, august 1966.
‘If’ vol. 16, nr. 8, august 1966.

Klippen er ved nærmere eftersyn en gigantisk konstruktion, dækket af komplekse indskrifter, som planetens nuværende beboere ikke kan have udført. Scenen er dermed sat til et stykke rigtig fint science fiction-horror. Jacobi formår på eminent vis at skildre planetens fremmedartede atmosfære og den ubestemmelige trussel, der udgår fra klippen.

Vi tangerer her rendyrket lovecraftiansk kosmisk horror, som det ikke findes ret tit. Stemningen er særdeles dyster, og dette understreges af det faktum, at hele historien er bygget op som en lydoptagelse fundet i et forladt rumskib, bjærget af et senere skib, der må nødlande på planeten. Hvad der sker med minebesætningen, skal ikke afsløres.

Endelig skal det kort nævnes, at antologien rummer en lille gruppe udaterede, hidtil upublicerede historier. De fleste er relativt korte, og tonen er meget ens i dem alle. Man kan derfor formode, at de er nyskrevne til antologien. Uanset om det er det tilfældet eller ej, er det i hvert fald slående, at gruppen er blandt de svageste bidrag i bogen, og de kunne let være blevet i Jacobis skuffe, uden bogens kvalitet ville blive ringere.

Et underholdende snit gennem årtiers genrelitteratur

'Over the Edge', ed. August Derleth, Arkham House 1964.
‘Over the Edge’, ed. August Derleth, Arkham House 1964.

Disclosures in Scarlet er alt i alt en velsammensat opsamling, der byder på både reflekteret og virkningsfulde historier. Bogen rummer samtidig også en stor del ordinær pulp-læsning, hvor det er underholdningsværdi, der tæller, uden at de efterlader sig noget markant aftryk hos læseren.

Der hvor Jacobi er dårligst, er han fersk og anonym. Her føles historierne som gentagelser af noget, man har læst mange gange før, hvilket ikke er helt udsædvanligt blandt de flittige bidragsydere fra pulpmagasinernes storhedstid. Der, hvor Jacobi er bedst, er han tilsvarende brillant.

De få historier, der virkelig skiller sig ud, er stærke stykker prosa, som i den grad stimulerer fantasien. Ganske vist er der kun en lille håndfuld af noveller, som når det niveau, men desuagtet kan antologien anbefales som en solid antologi, der både underholder og udfordrer læseren.

4 stjerner
Titel: Disclosures in Scarlet
Forfatter: Carl Jacobi
Forlag: Arkham House
Udgivelsesår: 1972
Sideantal: 181
Forsideillustration: Frank Utpatel

Indhold og novellernes oprindelige udgivelsessted:
The Aquarium (Først udkommet i Dark Mind, Dark Heart, ed. August Derleth, Arkham House 1962)
The Player at Yellow Silence (Først udkommet i Galaxy, juni 1970)
The Unpleasantness at Carver House (Først udkommet i Travellers by Night, ed. August Derleth, Arkham House 1967)
The Cocomacaque (Først udkommet i The Arkham Collector, vol. 8, 1970)
The Gentleman is an Epwa (Først udkommet i The Worlds of Tomorrow, ed. August Derleth, Pellegrini & Cudahy 1953)
The Royal Opera House (Publiceret her for første gang)
Strangers to Straba (Først udkommet i Fantastic Universe, oktober 1954)
Exit Mr. Smith (Først udkommet i If, august 1966 som He looked Back)
Gentlemen, The Scavengers (Først udkommet i Thrilling Wonder Stories, april 1948)
Round Robin (Publiceret her for første gang)
The White Pinnacle (Først udkommet i Time to Come, ed. August Derleth, Straus & Young 1954)
Mr. Iper of Hamilton (Publiceret her for første gang)
The War of the Weeds (Først udkommet i Thrilling Wonder Stories, februar 1939)
Kincaid’s Car (Først udkommet i Over the Edge, ed. August Derleth, Arkham House 1964)
The Random Quality (Først udkommet i Avon Fantasy Reader, vol. 5, 1964)
Sequence (Publiceret her for første gang)
The Singleton Barrier (Først udkommet i Dark Things, ed. August Derleth, Arkham House 1971)

Anmeldt i nr. 78 | 13/04/2012

Stikord: Alien Invasion, Cthulhiana, Fremmede Planeter, Pulp, Spøgelser

Skriv et svar

Your email address will not be published.