The Dog Said Bow-Wow

7 minutters læsetid
The Dog Said Bow-Wow

Michael Swanwick er ikke en forfatter, vi kender så vanvittigt meget til her til lands. Til trods for at forfatteren har modtaget nogle af science fiction-genrens fineste priser, både Nebulaprisen og Hugoprisen, er ingen af hans romaner eller novellesamlinger oversat til dansk.

Det eneste der er oversat til dansk er, så vidt jeg ved, novellen Dogfight, der sandsynligvis kun har fået den ære, fordi Swanwick skrev den i samarbejde med William Gibson. Dogfight er kommet på dansk under titlen Flyverduel i samlingen Johnny Mnemonic og andre historier (forlaget Per Kofod, 1995).

Efter at have læst The Dog Said Bow-Wow er jeg ærlig talt overrasket over, at ingen forlag har fundet det værd at oversætte nogle af Swanwicks bøger, for hvis denne novellesamling er repræsentativ for mandens skrivestil og kvalitet, så er de danske læsere virkelig gået glip af noget.

Rost til skyerne

Jeg blev ellers lidt skeptisk, da jeg slog op på de første sider af bogen, der indeholder en række anmeldercitater, der roser novellesamlingen ud over alle grænser. Her bruges bl.a. udtryk som “towering creativity”, “a swan of elegant speculation” og “extraordinarily strong collection”. Om Swanwick selv hedder det på de følgende sider bl.a., at han er “One of contemporary sf’s greatest short-story writers”.

Det er store ord, der bruges, og velvidende at sådanne anmeldercitater altid er taget ud af kontekst, blev denne anmelder derfor indledningsvist slået med skepsis. Der skulle dog ikke gå længe, før også jeg måtte bøje mig i støvet og erkende, at The Dog Said Bow-Wow er en perle af en novellesamling fra en mand, der både mestrer sit sprog og leger ubesværet med en række forskellige genrer.

Der er 16 historier fordelt på bogens 296 sider, og de rangerer i længde fra meget korte til forholdsvis fyldige. Den korteste novelle er således på kun fem sider, mens de to længste er på 34 sider. Genremæssigt er der også stor spændvidde i novellerne, og det er her, at Swanwicks styrke som forfatter virkelig træder frem.

Her er hård science fiction (Tin Marsh), irsk/keltisk inspireret fantasy (The Bordello in Faerie), moderne fabel (Urdumheim), en art steampunk (The Skysailor’s Tale) og en række historier, der kun svært lader sig genrebestemme. Det gælder f.eks. de meget korte The Last Geek og “Hello,” Said the Stick, men også (og især) de tre noveller, der handler om de to con men Darger og Surplus.

De tre sidstnævnte noveller – The Dog Said Bow-Wow, The Little Cat Laughed to See Such Sport og Girls and Boys, Come Out to Play – er blandt samlingens mest veloplagte fortællinger, og i kraft af at de tre noveller har de samme hovedpersoner, giver de læseren en slags anker i en novellesamling, der ellers stritter i mange forskellige retninger.

Fremragende blandings-sci-fi

Det univers Swanwick fremmaner i novellen The Dog Said Bow-Wow og de to efterfølgende noveller med Darger og Surplus i hovedrollerne, lader sig kun dårligt beskrive – det må simpelthen læses for at forstås.

At vi befinder os i en fjern fremtid står ret klart, bl.a. derved at Surplus – hvis virkelige navn er Sir Blackthorpe Ravenscairn de Plus Precieux – er en alvorligt genmodificeret hund, der således ikke alene er intelligent og kan tale, men tilmed går på to ben og er umanerligt dameglad. Samtidig er der en vis postapokalyptisk stemning over miljøet – især i den første novelle – idet der hentydes til, at det, der medførte enden på Utopia, var da der gik dæmoner i Internettet! Okay – Internettet nævnes ikke ved navn, men det er ret tydeligt, at det er det, der hentydes til.

Surplus og hans menneskelige medsammensvorne, Darger, bevæger sig rundt i et barokt samfund, hvor science fiction-elementer blandes problemfrit med elementer, der peger tilbage i tid, og som skaber en helt særegen stemning. I The Little Cat Laughed to See Such Sport har de to bevæget sig til Paris, hvor de løber ind i en genmodificeret kat, som Darger forelsker sig i, men som Surplus naturligvis ikke kan fordrage, mens de i Girls and Boys, Come out to Play befinder sig i et mytisk Grækenland, hvor mennesker og satyrer eksisterer side om side, og hvor afrikanske videnskabsmænd er i færd med at bygge guder i et nærliggende tempel.

Hvis det lyder mærkeligt, så bare vent til I læser novellerne! Beskrivelser alene kan ikke yde dem retfærdighed, og den virkeligt særegne stemning, Swanwick skaber med sine vilde blandinger af forskellige genrekonventioner er ganske enkelt en fryd. Samtidig har de tre noveller om Darger og Surplus videre den fordel, at de er stærkt humoristiske, som da det beskrives, hvorledes Surplus har en amourøs affære med en kvinde. Swanwick afslutter beskrivelsen med lakonisk at konstatere “They began, of course, by doing it doggy-style.”

Irsk/keltisk fantasy, hard sci-fi, steampunk – og en pæn mængde seksualitet

Humoren dukker også frem i andre af novellerne, men ofte på en pudsig facon, der måske bedst karakteriseres ved at sige, at de er konciperet med “glimt i øjet”. Det gælder således for The Bordello in Faerie, hvor en ung mand endelig får overtalt sine ældre kammerater til at vise sig, hvor det berømte bordel i Faerie-verdenen ligger.

Her krydses grænserne mellem den virkelige verden og irsk/keltisk-inspireret fantasy, og alt vendes på hovedet. For da vores hovedperson når frem til bordellet og får de vildeste seksuelle oplevelser, han kan tænke sig, opdager han, at det er de menneskelige besøgende, der er de prostituerede, mens det er de besøgende faeries, der er kunderne.

En lignende irsk/keltisk fantasiverden males frem i den ligeledes ganske humørfyldte An Episode of Stardust, og som titlen antyder, befinder vi os ligeledes i en fantasyverden i novellen A Small Room in Koboldtown. Her danner en verden med kobolder (fra tysk folklore), spøgelser og Tylwyth Teg (walisiske faeries) rammerne om en ellers klassisk kriminalhistorie i bedste “lukket rum”-stil.

Ikke alene blander Swanwick i flere af sine noveller uproblematisk science fiction og fantasy, men i de mere rene fantasyhistorier blander han altså også forskellige mytologier. På den måde lykkes det for ham at skabe sit helt eget univers, og det kan man ikke undgå at blive svært fascineret af.

I helt andre retninger vender noveller som Slow Life og Tin Marsh, der bedst karakteriseres som hård sci-fi. Den første novelle handler om udforskningen af Saturns måne Titan, mens den anden handler om to mineraljægere på Venus, der efter at have tilbragt månedsvis i hinandens selskab lider af et alvorligt tilfælde af cabin fever.

Triceratops Summer kan bedst beskrives som en bittersød udgave af Ray Bradburys berømte novelle A Sound of Thunder (1952) – blot kommer dinosaurerne i Triceratops Summer til vores tid og ikke vice versa – mens Legions in Time er en dyster tidsrejsehistorie. Endelig må også nævnes The Skysailor’s Tale, der også er en bittersød fortælling, denne gang med steampunk-overtoner i form af et enormt luftskib i 1800-tallets midte.

Seksualitet og seksuelle referencer spiller en væsentlig rolle i en del af novellerne, især naturligvis den særdeles erotisk ladede The Bordello in Faerie, men det må her pointeres, at Swanwick er i stand til at skrive om erotiske emner uden at novellerne på nogen måde får en lummer undertone. Det er for så vidt en ganske imponerende bedrift, at Swanwick får gjort sine utrolige personer – selv den talende hund Surplus – så troværdige, at de bærer deres seksualitet med sig som noget fuldkomment naturligt!

Helstøbt antologi

Foruden at de enkelte noveller er stærke på egen hånd – selv om nogle naturligvis er bedre end andre – så fremstår The Dog Said Bow-Wow også som en antologi, man kan læse fra ende til anden uden på noget tidspunkt at blive træt af den.

Dette skyldes ikke alene, at novellerne varierer meget i både længde, univers og handling, men også at Swanwick har en fængende og læseværdig skrivestil, der stedvist endda fremstår ganske poetisk. Han spilder ikke tiden på tung eksposition, hvilket giver stemningen i de enkelte noveller et ekstra hug opad, og gør at man efter den sidste side af hver novelle gerne ville høre mere om universet og personerne.

Jeg savner i hvert fald allerede både Darger og Surplus, den bandende bordelfatter Gilbrig og spøgelsesdetektiverne fra Koboldtown. Og det er vel i virkeligheden den bedste anbefaling, nogen bog kan få: Når man lukker The Dog Said Bow-Wow har man lyst til mere. Jeg ved i hvert fald, at det ikke er den sidste bog af Michael Swanwick, jeg har læst, og The Dog Said Bow-Wow skal have de varmeste anbefalinger med på vejen herfra!

The Dog Said Bow-Wow er venligst stillet til rådighed af Tachyon Publications.

5 stjerner
Titel: The Dow Said Bow-Wow
Forfatter: Michael Swanwick
Udgivet: 2007
Forlag: Tachyon Publications
Format: Paperback
Sideantal: 296
hvid
Antologien samler 16 af Michael Swanwicks noveller, hvoraf The Skysailor’s Tale optræder første gang på tryk. De øvrige noveller har alle været trykt andetsteds (se nedenfor) fra 2001 og frem til samme måned, som antologien udkom.
hvid
The Bordello in Faerie – først publiceret i Postscripts #8, oktober 2006.
hvid
Dirty Little War – først publiceret i In The Shadow of the Wall (Byron R. Tetrick, red., 2002).
hvid
The Dog Said Bow-Wow – først publiceret i Asimov’s Science Fiction, oktober/november 2001.
hvid
An Episode of Stardust – først publiceret i Asimov’s Science Fiction, januar 2006.
hvid
Girls and Boys, Come Out to Play – først publiceret i Asimov’s Science Fiction, juli 2005.
hvid
A Great Day for Brontosaurs – først publiceret i Asimov’s Science Fiction, maj 2002.
hvid
“Hello,” Said the Stick – først publiceret i Asimov’s Science Fiction, marts 2002.
hvid
The Last Geek – først publiceret i Crossroads: Tales of the Southern Literary Fantastic (F. Brett Cox & Andy Duncan, red.).
hvid
Legions in Time – først publiceret i Asimov’s Science Fiction, april 2003.
hvid
The Little Cat Laughed to See Such Sport – først publiceret i Asimov’s Science Fiction, oktober/november 2002.
hvid
Slow Life – først publiceret i Asimov’s Science Fiction, december 2002.
hvid
A Small Room in Koboldtown – først publiceret i Asimov’s Science Fiction, april 2007.
hvid
Tin Marsh – først publiceret i Asimov’s Science Fiction, august 2006.
hvid
Triceratops Summer – først publiceret i Amazon Shorts, august 2006.
hvid
Urdumheim – først publiceret i The Magazine of Fantasy & Science Fiction, oktober/november 2007.

Anmeldt i nr. 30 | 13/04/2008

Stikord: Antologi, Fantasy, Fremtiden, Steampunk

Mogens Høegsberg. Redaktør. Medstifter af Planet Pulp. Født 1976. Oprindelig fra Ringkøbing, fra 1996 til 2014 bosat i Århus, nu bosat i Silkeborg. Uddannet mag.art. og ph.d. i middelalderarkæologi. Ansat som arkæolog ved Moesgård Museum. Har siden barndommen været ivrig horrorfan; indledningsvist primært litteratur, senere også film. Dertil rollespiller, brætspiller og tegneseriefan. Film og filmmusik er Mogens’ to største passioner inden for [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.