A Thing of Unspeakable Horror. The History of Hammer Films

7 minutters læsetid
A Thing of Unspeakable Horror. The History of Hammer Films

Der er ikke mange filmproducenter, der kan måle sig med Hammer Productions, hvis vi taler branding og genkendelighed. Der er på den anden side heller ikke ret mange selskaber, der på lignende måde har dedikeret sig til et bestemt udtryk og navnlig en bestemt genre.

Hammer Horror – alene navnet fremkalder vel billeder af vampyrer, monstre og kvinder i nød. Men for mange vil billeder af navne som Christopher Lee og Peter Cushing sikkert også springe frem på nethinden. Begge dele er da også ganske forståeligt, for de to ærværdige herrer var i høj grad selskabets flagskibe, og sammen med hele det visuelle univers, Hammer fik bygget op omkring sig selv, kom de til at tegne en af de mest indflydelsesrige bevægelser i gyserfilmens nyere historie.

Fra ris til ros

Siden Hammer udsendte deres sidste egentlige gyser To the Devil a Daughter i 1975 og frem til nu, er der sket meget med selskabets omdømme. Fra at blive regnet som plat, lavkulturelt, smagløst, fornærmende og fordummende til nu, hvor tidlige Hammer-film som eksempelvis Frankenstein Created Woman fra 1967 bliver vist på kunstfilmfestivaller, har synet på selskabet vendt 180 grader.

I dag roser vi de tidlige film for deres visionære brug af farver og spændende dramaturgi, mens de senere film er udråbt som kitchede genrefilmsmestermærker, der har fundet et helt nyt liv på DVD-markedet. Instruktører som Martin Scorsese, George Lucas, Steven Spielberg og Tim Burton har alle rost Hammer til skyerne, og mange af dem har i et eller omfang sendt anerkendende hilsener til det hedengangne selskab gennem deres film.

Det er måske heller ikke så overraskende, at Hammer har indtaget en helt særlig position i den engelske popkulturelle massebevidsthed. Selskabets produktioner og navnlig figurer som Dracula og Baron Frankenstein er blevet folkekære skikkelser på linje med vores hjemlige Olsen Banden. Netop denne særligt engelske vinkel på Hammer Productions kan være svær at bedømme, set på afstand, men at den eksisterer, kan der nok næppe være nogen tvivl om.

Det er da også netop denne vinkel, der har motiveret Sinclair McKay til at udsende en bog om selskabet, og dermed føje endnu en titel til den hastigt voksende lekture om Hammer. McKays bog har fået den fængende titel A Thing of Unspeakable Horror. The History of Hammer Films og den nåede ud i butikkerne her i 2007.

Hammer som folkekært arvestykke

Som sagt er bogens vinkel på Hammer selskabets betydning som folkekært arvestykke, men det til trods arbejder bogen sig kronologisk frem gennem historien. Efter en kort introduktion til McKays eget forhold til Hammer kaster han sig ud i et forsøg på at definere det, der gør selskabets film så unikke. Kapitlet hedder kort og godt ”What is a Hammer film?”, og her kredser forfatteren først omkring den varme grød, og kommer med nogle generelle betragtninger for så at dykke ned i den svære opgave rent faktisk at udpege det, der skaber genkendelsen.

Her griber han klogelig til et forsøg på at udpege nogle temaer eller såkaldte leitmotifs i den samlede produktion. Det bliver til hele 13 af slagsen, og til trods for at de måske ikke alle virker lige betydningsfulde, er det underholdende læsning, og helt sikkert noget, der skaber en forståelse for de film, man hører så meget om i de følgende kapitler.

Horror lå ikke i kortene

Med definitionen af Hammer-filmen på plads er McKays næste opgave at afgrænse bogens emne og tidshorisont. Det sker i kapitlet ”Blood and thunder”, der beskæftiger sig med selskabet, før det blev til det, vi i dag forstår som Hammer. Sagen er nemlig den, at selskabet havde udsendt film siden 1935, og ser man bort fra tidlige forsøg som sci-fi-filmene Four Sided Triangle (1953), Spaceways (1953) eller The Quatermass X-Periment (1955), havde Hammer hovedsageligt produceret dramaer såvel som kriminalfilm.

Det lå derfor bestemt ikke i kortene, at Hammer skulle blive et navn, man ene og alene identificerer med horror. Sådan blev det jo imidlertid, og det begyndte, da selskabet oplevede en uhørt stor succes med sci-fi-filmen X – The Unknown i 1956. Den åbnende for alvor producenternes øjne for genrefilmsmarkedet, og succesen blev derfor hurtigt fulgt op af Quatermass II (1957).

Så skete der imidlertid noget, for pludselig fik man hos Hammer den lyse idé, at horror måske heller ikke var så tosset endda. Det udmøntede sig i The Curse of Frankenstein i 1957, og her blev det, vi vel egentlig forstår som Hammer-filmen, født. Den visuelle begavelse Terence Fisher stod for instruktionen, Peter Cushing havde rollen som Baron Victor Frankenstein, Christopher Lee spillede monstret, og Bernard Robinson stod for kulisserne. Præcis denne firkløver blev Hammers guldæg, og man kan måske lidt groft sige, at de fra 1957 og frem til 1975 gentog den formel til hudløshed, som her var blevet etableret.

Dybdegående fra 1957 og frem

Sinclair McKay giver da også kun en kortfattet introduktion til tiden frem mod indspilningerne af The Curse of Frankenstein, men så begynder han at gå i dybden og analysere de film og episoder, han opfatter som vendepunkter i studiets liv. Der er ikke tale om en helt kronologisk gennemgang, for i flere afsnit har han tilladt sig at springe betragteligt og sammenfatte emner, der hvor han har fundet det passende.

I forbindelse med omtalen af indspilningerne til Dracula fra 1958, benytter han således lejligheden til i det hele taget at diskutere Hammers forhold til deres vampyrer og tegne et portræt af vampyrfigurens udvikling i selskabets film. Den slags små ekskurser virker i læsningen ganske godt, og man mister aldrig overblikket over den generelle, store historie om Hammer.

Retrospektivt kan det måske være mindre fordelagtigt med denne struktur, hvis man gerne vil finde bestemte oplysninger, for her er det ikke umiddelbart gennemskueligt, hvor de så kan findes. Heldigvis er bogen udstyret med et forholdsvis dækkende indeks.

Til den bitre ende

På den led fører A Thing of Unspeakable Horror os gennem godt og vel 20 års engelsk filmhistorie. Men han går også længere end To the Devil a Daughter (1975), for han bruger også lidt tid på at diskutere Hammers sidste spillefilm The Lady Vanishes fra 1979, der er en genindspilning af Hitchcock-filmen med samme navn fra 1938.

Filmen dukkede op som et lidt mystisk nødsignal efter næsten fire års tavshed fra Hammer, og til trods for at filmen ikke var dårlig, kunne den ikke redde selskabet. Bogens egentlige farvel til selskabet er imidlertid en ubarmhjertig bredside til de to TV-serier The Hammer House of Horror (1980) i 13 afsnit og The Hammer House of Mystery and Suspense (1984), ligeledes i 13 afsnit.

Forblændet af begejstring

Hvor bliver påvirkningen på kulturen så af i alt dette? Jo, den bliver diskuteret løbende i mindre kapitler som ”Class war”, hvor McKay forsøger at afdække den sociale satire og overklassekritik, han mener, kan findes i hovedparten af Hammers produktioner. Et andet kapitel som kunne trækkes frem, er ”Fangs are a feminist issue”, der behandler selskabets forhold til kvinder og nøgenhed.

I hovedtræk rammer bogen på den led ganske godt sin ambition om både at præsentere den store fortælling om Hammer og samtidig dykke ned i mere specialiserede emner. Desværre slår det også fejl nogle steder, og et helt grundlæggende problem ved A Thing of Unspeakable Horror er, at McKay til trods for mange hårde ord er så ubetinget begejstret for selskabets film. Det betyder, at han til en vis grad overbetoner Hammers originalitet på bekostning af ældre film – navnlig Universals monsterfilm.

Lidt i samme dur kammer det også over, når McKay forsøger at påvise de typisk engelske træk ved filmselskabets produktioner. Her bliver tunge drenge som Shakespeare blandt andet rullet frem i argumentationen, og sandt at sige bliver hans argumenter en smule desperate, for meget af det, han peger på som unikt engelsk, synes bestemt også at findes i en kontinental europæisk for ikke at sige nordamerikansk sammenhæng.

Man kan jo spørge sig selv hvem og hvad det egentlig er, han forsøger at sælge. De der har købt bogen er jo nok begejstrede for filmene i forvejen, og alle andre vil næppe blive fans, bare fordi han får bragt Hammer ind i en “stueren” sammenhæng.

For få illustrationer

Et mindre kritikpunkt eller måske snarere noget, man bør være opmærksom på, er, at der er relativt mange indforståede referencer til engelsk popkultur, såsom gamle TV-serier og den slags. Det kræver et ret udbygget kendskab til den engelske underholdningsbranche, hvis man for alvor skal kunne forstå betydningen af alle disse henvisninger og kommentarer, men som sådan er det ikke noget, der ødelægger læseoplevelsen set med danske øjne.

En sidste lidt kritisk bemærkning må være, at der er alt for få illustrationer. Hammer var om noget et fotogent fænomen, så der er beklageligt, at der kun er blevet plads til et yderst begrænset udvalg.

Godt udgangspunkt

A Thing of Unspeakable Horror. The History of Hammer Films er bestemt ikke den sidste eller bedste Hammer-biografi, men den er underholdende, og tydeligvis skrevet af en ægte fan. Sinclair McKay har godt nok ikke meget tilovers for de mere letbenede 70’er-film, men her har man jo sin gode ret til at være uenig med forfatteren.

Man kommer dog heller ikke uden om, at den præsenterer en overskuelig og meget systematisk gennemgang af Hammers historie. De der allerede har et solidt kendskab til produktionsselskabet vil nok ikke finde så meget nyt i bogen, men til dem der kun kender navnet og lidt til, der må man sige, at A Thing of Uspeakable Horror er et godt udgangspunkt for videre læsning.

Har du mod på at lære det legendariske selskab at kende, og samtidig at læse en ganske underholdende portræt af 20 års engelsk filmhistorie, er bogen klart noget, du bør investere i. For veteranerne er Sinclair McKays bog nok mindre relevant, men måske hans lidt alternative vinkel kan sætte ældre betragtninger i et nyt lys. Man vil nok næppe fortryde købet uanset hvad, men sørg for at bestille den over nettet – de butikker, der fører den herhjemme, sælger den til en ganske horribel overpris!

A Thing of Unspeakable Horror. The History of Hammer Films er venligst stillet til rådighed af Aurum Press.

4 stjerner
Titel: A Thing of Unspeakable Horror. The History of Hammer Films
Forfatter: Sinclair McKay
Udgivet: 2007
Forlag: Aurum Press
Format: Hardcover
Sideantal: 199

Anmeldt i nr. 25 | 13/11/2007

Stikord: Filmhistorie, Hammer, Non-fiction

Skriv et svar

Your email address will not be published.