Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

30 Days of Night

30 Days of Night
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg kan lide Brian Reitzells musik til 30 Days of Night. Men nærlytter man scoret, kan man høre meningen med galskaben.

30 Days of NightNår det kommer til filmmusik er jeg en gammel, sur Planet Pulp-mand. Jeg græmmede mig, da Trent Reznor vandt en Oscar for musikken til The Social Network (2010), og selv om der selvfølgelig er undtagelser, foretrækker jeg det traditionelle symfoniske Hollywood-score.

Det betyder også, at Brian Reitzells score til 30 Days of Night bestemt ikke er et score, der umiddelbart tiltaler mig. Her er der ikke så meget tale om musik, som der er tale om lyddesign, og her er heller ikke så meget tale om musik, som der er tale om organiseret støj.

Til Reitzells forsvar skal det dog for det første siges, at ”musikken” fungerer glimrende i filmen og for det andet, at der bestemt er mening med galskaben, når man lytter til musikken, som den præsenteres på albummet.

Derudover skal det også med det samme nævnes, at Reitzell ikke er klassisk uddannet komponist, men kommer fra en baggrund som rockmusiker; bl.a. har han været trommeslager i punkbandet Red Kross. Reitzell tog springet til film i 1999 med musikken til The Virgin Suicides, og siden har han komponeret musikken til over ti film, bl.a. Lost in Translation (2003).

Lyddesign med utraditionel instrumentering

Reitzells score til 30 Days of Night kan ikke rigtig beskrives i de termer, jeg normalt bruger til at anmelde et filmscore. Der er ingen temaer eller motiver, instrumenteringen er alt andet end normal, og der mangler enhver form for musikalsk sammenhæng med filmens narrativ.

I stedet er der tale om ren stemning, og musikken afslører kun igennem sin voldsomhed og sit lydniveau, hvornår der sker noget voldsomt i filmen.

Musik er et noget gavmildt ord at bruge. Der er nærmere tale om lyddesign, hvor Reitzell har taget en lang række utraditionelle midler i brug, som han så i øvrigt har efterbehandlet. Efterbehandlingen er ifølge Reitzell selv dog sket rent analogt og ikke i computeren.

I interviews har Reitzell fortalt lidt om nogle af de “instrumenter” han tog i brug, hvilket bl.a. gælder forskellige skiver og andre genstande af bronze, som han fik specialfremstillet til formålet. Mest outreret er dog nok et hjemmebygget instrument, som Reitzell byggede ud af en drejeskive (altså én af dem til at lave keramik på).

Derudover har Reitzell også brugt mere traditionelle instrumenter, bl.a. cello, og flere steder hører man også tydeligt guitar i forskellige afskygninger foruden trommer – meget naturligt, når nu Reitzell har en baggrund som trommeslager.

Kold, isoleret og brutal

Resultatet er et score, der faktisk formår at projicere præcis den stemning, filmen lægger op til: Kold, isoleret og brutal. Det gør musikken vel at mærke uden at den kommer til at lyde maskinel – i modsætning til f.eks. Brad Fiedels musik til The Terminator (1984), der imidlertid også er produceret næsten udelukkende elektronisk.

Jeg kan helt ærligt sige, at 30 Days of Night ikke er et score, jeg kommer til at lytte til særlig ofte, og som selvstændig lytteoplevelse falder albummet også næsten helt igennem, for det er 45 minutters i særklasse ubehagelig musik.

Man kommer bare ikke uden om, at der er mening med galskaben, og nærlytter man scoret, kan man tydeligt høre, at der er lagt omhu i kompositionerne. Derfor er der også flere steder på albummet, hvor det er svært ikke at lade sig fascinere af Reitzells lyddesign. Det er også derfor, at 30 Days of Night ikke er et fuldstændigt rædselsfuldt album.

Kan kun anbefales med meget markante forbehold

Men uanset hvor fascinerende scoret er, kan jeg ikke kan få mig selv til at anbefale det uden meget markante forbehold. Dertil er det simpelthen for ubehagelig en lytteoplevelse, som man kun får noget ud af, hvis man er opsat på at forstå, hvad Reitzell har været ude på.

Er man det, kan det godt være, man skulle give albummet en chance. Men det er nok en god idé at lytte grundigt til så mange lydklip som muligt, inden man investerer pengene.

Dog er der ét segment, jeg uden tøven vil anbefale 30 Days of Night til, og det er de af vores læsere, der spiller rollespil. Hvis man som gamemaster skal bruge et score til at skabe en ubehagelig stemning, er 30 Days of Night bestemt værd at tjekke ud.

Derudover skal jeg endnu engang understrege, at musikken fungerer glimrende i filmen, og det er derfor kun som album, løsrevet fra filmen, at albummet falder igennem.

Nummerliste:
1. Prelude / Last Day of Sun (2:58)
2. Girl Bait (3:38)
3. Muffin Monster (1:57)
4. Soon There Will Be Just 5 (5:21)
5. Vampires on the Horizon (1:20)
6. They Didn’t Take Me (1:31)
7. Barrow Burns (2:14)
8. Ditchwitched (3:39)
9. Vampired Johnny (3:14)
10. Gus Loses His Head (1:31)
11. You Wanna Play With Me Now? (2:59)
12. The Bloody Fruits of Barrow (2:16)
13. Eben Shoots Up (2:42)
14. The One Who Fights (3:14)
15. Daybreak (2:34)
16. Overture (2:22)
17. Underture (3:52)

Total spilletid: 47:22

2 stjerner

Titel: 30 Days of Night
Komponeret af: Brian Reitzell
Komponeret: 2007
Udgivet: 2007
Label: Ipecac Recordings

Anmeldt i nr. 71 | 13/09/2011

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *