Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

XIII 1: Den dag solen gik i sort

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Rendyrket underholdning, som ikke giver sig ud for at være andet end det, det er: En velfortalt spændingshistorie med en enkel og effektfuld tegnestil.

XIII 1: Den dag solen gik i sortI 1980 udkom romanen The Bourne Identity, skrevet af Robert Ludlum. Og det er helt tydeligt, at det er herfra, Jean van Hamme har hentet megen inspiration til sin serie XIII, hvor hovedpersonen vågner op med hukommelsestab, nøjagtig som det var tilfældet i The Bourne Identity.

I XIII er hovedpersonen heller ikke hr. Hvemsomhelst, som det også var tilfældet med The Bourne Identity. Jean van Hamme har smedet, mens jernet var varmt, og har skrevet en medrivende spændingshistorie med intriger, hemmelige agenter og store komplotter, som bestemt var oppe i tiden tilbage i 1984, hvor Den kolde krig stadig var aktuel.

Så for originalitet scorer Jean van Hamme ikke mange point, men det gør han til gengæld i sin udførsel af historien, som faktisk er mere spændende end Ludlums roman og de efterfølgende filmatiseringer af The Bourne Identity. Den dag solen gik i sort er intet mindre end en mesterlig indledning på serien XIII.

Driver i land med hukommelsestab
Abe, Sally og deres hund.

Abe, Sally og deres hund.

På en øde kyst i det østlige USA driver en hårdt såret mand i land. Han vågner op med hukommelsestab, og det ældre ægtepar Abe og Sally tager ham under deres vinger. De tilkalder den alkoholiserede læge Martha, som får den sårede mand, fremover benævnt XIII, op på benene. Men han kan naturligvis intet huske, og det eneste kendemærke, han har, er en tatovering – XIII – lige under højre skulder.

Tatoveringen er det eneste, som vores fortabte hovedperson har at forholde sig til. Langsomt kommer han igen til kræfter, og en dag går XIII og Martha en tur på stranden. Martha fortæller XIII, at hans hukommelse måske kommer tilbage i morgen, men at han også kan risikere, at den aldrig kommer tilbage igen. Da de kommer tilbage til Abe og Sallys hus, ligger parrets hund Pronto død foran døren. Og så går det ellers stærkt.

XIII og Martha.

XIII og Martha.

Tre bevæbnede mænd forsøger at likvidere XIII, men det viser sig, at vores gode helt ikke er sådan at bide skeer med. Den ene af lejemorderne flygter, mens de to andre dræbes af XIII. Desværre har de dræbt Abe og Sally, men på den ene af lejemordernes lig finder XIII et fotografi, hvorpå han ser sig selv og en kvinde. På bagsiden af fotografiet står adressen på den fotograf, der har fremkaldt fotoet, og så har XIII et spinkelt spor at efterforske.

Han pakker sine ting, og drager af sted. Det ene spor afløser det andet, og snart finder XIII ud af, at han har spillet en afgørende rolle i mordet på den amerikanske præsident nogle måneder tidligere – en episode som af pressen blev døbt “Den dag solen gik i sort”. Og mere skal ikke røbes af den afsindigt spændende handling her.

Et brag af et album
En lejemorder overraskes.

En lejemorder overraskes.

Jean van Hamme har formået at skyde sin historie om XIII i gang med et brag af et album. Plottet er godt skruet sammen, og man keder sig ikke et sekund. Replikkerne er kontante, og de mange voldshandlinger er skildret med stor fornemmelse for timing. Samtidig følger historien stilen fra klassiske spændingsfortællinger, hvor de svar, vores hovedperson finder, blot leder frem til nye spørgsmål.

Samtidig er det et helt fantastisk spændingsgreb at lade XIII lide af hukommelsestab. Det gør, at han konstant kastes ud i situationer, som hans “gamle” jeg kender til, men som er helt nyt for hans “nye” jeg. Derfor kan vi som læsere også meget nemt identificere os med XIII, da vi jo heller ikke ved en skid om, hvad der er sket og vil ske.

Der er ikke mange spor at gå efter.

Der er ikke mange spor at gå efter.

William Vances illustrationer støtter på fornemste vis op om handlingen uden at tage fokusset væk fra historien. Stregen er realistisk, om end meget meget gammeldags, og samtidig er den god til at ramme stemningen i fortællingen. I nyere europæiske tegneserier er stilen ofte svulstig, overdrevet og meget stil for stilens skyld. Det er bestemt ikke tilfældet i Den dag solen gik i sort, som ikke er noget visuelt mesterværk, men som uden tvivl vil falde i god smag hos den læserskare, som foretrækker at fokusset ligger på den gode historie frem for på stilen.

Helt tilbage i 1985 udkom det første bind i XIII med den franske titel Le jour du soleil noir, men det skulle faktisk gå 12 år, før den blev oversat til dansk. Når man har læst Den dag solen gik i sort, kan man faktisk godt undre sig over, hvorfor der gik så lang tid, da albummet er en mesterlig spændingshistorie med fine, realistiske tegninger. Måske har man i midten af 80’erne i Danmark frygtet, at serien ville drukne blandt mange andre serier, men det er helt sikkert en fejlvurdering.

En herre man ikke kommer udenom
En præsident myrdes i stil med JFK.

En præsident myrdes i stil med JFK.

Seriens forfatter, belgieren Jean van Hamme, vil de fleste nok kende som forfatteren til Thorgal-serien, og i sidste nummer af Planet Pulp anmeldte vi bind tre i Largo Winch-serien, som Jean van Hamme ligeledes har forfattet. Når man ser på de moderne europæiske tegneseriepublikationer, er Jean van Hamme bestemt ikke en herre, man kommer udenom, da hans to serier XIII og Thorgal hører til blandt de bedst sælgende.

Carlsen udgav de første otte bind i serien, hvor det sidste udkom i 1999, og så blev serien ellers lagt på is. Heldigvis har Donovan Comics genoptaget serien, og bind ni udkom i 2006. I Belgien/Frankrig er der til dato udkommet 19 bind, hvoraf det sidste udkom i november 2007. Donovan Comics udgav i 2006 bind 10, så vi har på dansk grund stadig en masse til gode.

XIII‘s popularitet kan også ses i, at der i 2003 udkom et computerspil med titlen XIII – det udkom både til PlayStation 2, GameCube, Xbox, Mac og PC – og handlingen i spillet følger mere eller mindre handlingen i de første fem XIII-tegneseriealbums. Så der blev også lagt op til en fortsættelse, men på trods af fine anmeldelser, blev spillet aldrig nogen stor salgssucces, så en mulig fortsættelse er der nok ikke gode chancer for. Senere i år udkommer så i øvrigt filmen XIII (2008), som har Val Kilmer og Stephen Dorff på rollelisten.

Rendyrket underholdning
På flugt.

På flugt.

Den dag solen gik i sort er et fremragende album, og personligt blev jeg med det samme grebet af serien, som det undrer mig, at jeg aldrig har læst før. Da vi modtog bind 9 og 10 til anmeldelse fra Donovan Comics købte jeg bind 1 og 2, da jeg gerne ville anmelde det første bind, før jeg kastede mig over de senere bind.

Da jeg så havde læst bind 1 og 2 med lynets hast, blev jeg mere eller mindre fortvivlet over, at jeg ikke havde bind 3-8, så dem har jeg bestilt over nettet. Så god er indledningen på serien, at jeg næsten ikke kan vente med at læse de næste bind. Der er tale om rendyrket underholdning, som ikke giver sig ud for at være andet end det, det er: En rendyrket og velfortalt spændingshistorie med en enkel og effektfuld tegnestil.

5 stjerner

Titel: XIII: Den dag solen gik i sort
Originaltitel: XIII: Le jour du soleil noir
Forfatter: Jean van Hamme
Tegner: William Vance
Forlag, år: Carlsen Comics, 1996
Forlag, år (originaludgivelse): Dargaud, 1984
Albumlængde: 48 sider
Dansk oversættelse: Niels Søndergaard

Anmeldt i nr. 27 | 13/01/2008

Stikord: Filmatiseret, Hukommelsestab

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *