Claus Jacobsen
Ingen kommentarer

Visions of Eden – The Lilith Project – A Barbaric Romantic Movie of the Mind

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Vision of Eden er ikke et godt nok album til, at man skal kaste penge efter det. Spar pengene eller køb i stedet nogle af de gamle Manowar-plader, du mangler. Det er det samme som Virgin Steele, bare bedre.

Visions of Eden - The Lilith Project - A Barbaric Romantic Movie of the MindAlene titlen på denne plade er rimelig bombastisk, storladen, corny og så måske også lidt for meget af det gode. Dette opsummerer samtidig hele pladen og musikken ganske godt. Bandet Virgin Steele har eksisteret siden 1981, og Visions of Eden-pladen er deres femtende af slagsen.

Lidt af en overdrivelse

At kalde Virgin Steele for et band er nu også lidt af en overdrivelse. For bag navnet gemmer sig den absolutte hovedmand og eneste oprindelige medlem, David DeFeis, der udover sine roller som forsanger og keyboardspiller, også har skrevet alle sange på Visions of Eden og produceret den.

Han er så at sige Virgin Steele. Pladens anden undertitel, A Barbaric Romantic Movie of the Mind siger en del om, hvilken genre Virgin Steele befinder sig inden for, nemlig bombastisk power metal, som den blev lavet i starten af firserne.

Ligesom én af de helt store indenfor genren, Manowar, er Virgin Steele fra New York. De to bands har da også turneret sammen i firserne, og der er en masse ligheder mellem dem – man behøver bare at se et billede af David DeFeis for at se ligheden til medlemmerne i Manowar med det kæmpestore krøllede hår og de samme ansigtsudtryk.

Konceptplade

Første del af undertitlen, The Lilith Project, giver også det indtryk, at dette er en konceptplade. Hele pladen er en forløbende historie, bygget over den bibelske skabelseshistorie med Adam og Eva, Edens have og Syndefaldet samt den tilhørende apokryfe, oprindeligt jødiske, fortælling om, hvordan dæmonkvinden Lilith opstår som Adams første kone, men afviser ham og Gud.

Virgin Steeles plader har også tidligere været rene konceptprojekter, specielt med fokus på mytologiske emner. På pladerne The Marriage of Heaven and Hell Part 1 og Part 2 fra henholdsvis 1994 og 1997 var det mystikerpoeten William Blake, der var inspirationskilden, og på pladerne The House Atreus Part 1 og Part 2 fra 1999 og 2001 var det græsk mytologi, nærmere bestemt sagnkongefamilien Atreiderne, det gik ud over.

David DeFeis betegner da også Virgin Steeles musik som “Metal Opera”, og har kombinationen af metal og klassisk musik som det erklærede kunstneriske mål. Faktisk har DeFeis opsat to rigtige metaloperaer – det vil sige opera på en scene med kostume og metalmusik – nemlig Klytaimnestra oder der Fluch der Atriden – baseret på House of Atreus-pladerne, og Die Rebellen. Begge sat op i Tyskland, hvor Virgin Steele åbenbart har det største publikum. Deres pladeselskab er da også tysk.

Spar pengene

Som man nok kan forestille sig, er Virgin Steeles rendyrket, storladen power metal, og det endda i den mere teatralske og opera-agtige form. Numrene er lange, det korteste på denne plade er på små seks minutter, og fyldt med tempo- og rytmeskift, masser af keyboard, lir-guitar og tilsvarende stemmeføring – fra David DeFeis’ side.

Men spørgsmålet er så, om det er godt, hvis man nu kan lide den type musik? Mit svar ville her være nej, egentlig ikke. Ikke godt nok til, at man skal kaste penge efter det. For nok bliver klassisk power metal ikke set ned på mere på helt samme måde, som i midten af halvfemserne. Faktisk har genren fået et lille comeback, eller genoprejsning, men i Virgins Steeles udgave lyder det alligevel meget gammeldags og forældet.

Men værst er dog nok, at selve produktionen og pladens generelle lyd er meget lav og tam. Det kan godt være, at bands indenfor andre musikgenrer til tider kan slippe af sted med en ikke så god produktion, men det går altså bare ikke indenfor denne genre. Her skal det gerne sidde lige i øjet, og det er med til at skamfere pladen, at der rammes ved siden af.

Det skulle jo gerne rykke og være højt og bombastisk med en masse fine detaljer. Men det er der altså ikke. Jeg kan godt høre, at der inde – langt inde – i nogle af de forskellige sange, eller værker, gemmer sig nogle udmærkede melodier. Men de er for dybt begravet i alt det andet.

Så spar pengene, lad være med at købe Visions of Eden. Står du og skal have en powermetal-CD med hjem fra pladebutikken, så har gamle veteraner som Iron Maiden og Dio begge udgivet en ny plade i år – Dios er godt nok en liveplade, men hvad så? Eller køb i stedet nogle af de gamle Manowar-plader, du mangler. Det er det samme som Virgin Steele, bare bedre.

Nummerliste:
1. Immortal I Stand (The Birth Of Adam) (6:33)
2. Adorned With The Rising Cobra (9:39)
3. Ineffable Name (7:49)
4. Black Light On Black (7:03)
5. Bonedust (6:10)
6. Angel Of Death (8:37)
7. God Above God (7:13)
8. Hidden God (6:51)
9. Childslayer (5:22)
10. When Dusk Fell (6:57)
11. Visions Of Eden (7:16)

Total spilletid: 79:35

2 stjerner

Titel: Visions of Eden – The Lilith Project – A Barbaric Romantic Movie of the Mind
Kunstner: Virgin Steele
Producer: David DeFeis
Udgivet: 2006
Label: T&T Records (sublabel af Sanctuary Records)

Anmeldt i nr. 13 | 13/11/2006

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *