Planet Pulp

Engang i mellem støder man på en bog, man ikke havde forventet at støde på. Og engang i mellem finder man et eksempel på kombinationen af stor litteratur og tidsrejser. Vi ses igen i næste drøm er et eksempel på dette herlige “engang i mellem”.

Tilbage til 1924

Den aldrende professor Frank Larson, bogens jeg-fortæller, er på en rejse tilbage til Sverige fra USA, hvor han skal deltage i et symposium. Han farer vild i en kælder, og da han kommer op til overfladen, er han tilbage i 1924. Her skal han først tilpasse sig de nye forhold, før han rejser til Italien for at møde en yngre udgave af sin mor.

Det er i sin kerne det, bogen handler om. Vi ses igen i næste drøm er som sådan ikke en klassisk tidsrejsefortælling. Og så alligevel. Den har alle tematikkerne – moderne øjne ser på en ”gammel” verden – som vi også kender det fra eksempelvis Lest Darkness Fall (1941) og mange andre lignende fortællinger.

Der er på den måde ikke tale om, at teknikken bruges til tidsrejser, men mere den gammeldags retning inden for tidsrejser, hvor man også kan spørge sig selv, om rejsen sker i virkeligheden eller i drømmenes verden.

Store tanker

Da vores hovedperson erkender, at han er tilbage i tiden, gør han sig disse tanker – som er et klart vidnesbyrd om at forfatteren Carl-Henning Wijkmark kender til genren og samtidig er det en ganske spændende kommentar på genren:

“Så var der kun ét alternativ tilbage. Men jeg havde aldrig troet på tidsrejser, og som science fiction fængslede de mig kun sjældent, forfatterne blev gerne for pedantiske, bredte sig med detaljer som jeg som læser selv ville udfylde.”

Som man nok også kan fornemme her, har forfatteren et fornemt sprog. Det er simpelt og fremragende, og Vi ses igen i næste drøm, der kun er på 156 små sider, er et godt eksempel på en “lille stor roman”.

Tidsrejsefortællingen er en klassisk gren af science fiction-genren – fortiden bruges til at kommentere på nutiden. Vi ses igen i næste drøm formår at gøre rejsen tilbage i tiden troværdig, og samtidig leverer Carl-Henning Wijkmark store filosofiske spørgsmål om livet, døden, kærligheden og det at være fanget i tiden.

Fremragende beskrivelser

De enkle beskrivelser formår på nærmest poetisk vis at lade 1924 folde sig ud for læseren. Hør blot her:

“Det føltes besynderligt at vandre i gaderne og være omgivet af friske tyvere, det var som at bevæge sig mellem kulisser i et studie, som om de tyvere jeg var vant til – dem der var blevet formidlet gennem film og fotografier – var mere virkelige end dem jeg så nu.”

Lille stor roman

Der er mange tolkningsmuligheder i kortromanen, hvilket titlen også slår an, og bogen, der kan læses på under to timer, er en udsøgt fornøjelse – både litterært og tematisk, både som ”almindelig” roman og som tidsrejsefortælling.

Når man ser forsiden, tænker man bestemt ikke tidsrejse. Man tænker nærmere, at det er en lille kedelig sag. Men lad dig ikke snyde og hop du kun i armene på en kortroman, der viser, at tidsrejser sagtens kan findes i stor litteratur.

Anmeldt i nr. 121 | 13/11/2015

Stikord: Tidsrejser