Den første af de i alt tre Ternet Ninja-film fok premiere i 2018, to år efter Anders Matthesens roman af samme navn udkom.
Filmen blev – helt fortjent – et kæmpe hit, både blandt anmeldere og publikum, men af uransagelige årsager har det taget mig otte år, før jeg fik set den.
Historien tager sin begyndelse i en sweatshop i Thailand, hvor en flok børn slaver over at sy ninjadukker for den danske legetøjsfabrikant Philip Eberfrø.
Da Eberfrø lægger sit smarte, ternede halstørklæde fra sig, kommer et af børnene ved et uheld til at sy halstørklædet om til en ninjadukke.
Eberfrø går amok i raseri og tæver barnet ihjel med en kæp! En ret voldsom scene, selvom man på intet tidspunkt ser slagene ramme.
Et pludseligt opstået tordenvejr dukker op, og lynet giver liv til den ternede ninja, der sniger sig op i en kasse med andre ninjadukker, der er på vej til Danmark. I samme ombæring finder dukken Eberfrøs kreditkort, som skurken har tabt.
Ombord på skibet med kurs mod Danmark, sniger Ternet Ninja sig op på broen, hvor skibets kaptajn finder ham og beslutter sig for at forære dukken til sin nevø derhjemme, drengen Aske.
Skibets kaptajn er i øvrigt en vis Stewart Stardust.
Og så kan handlingen ellers for alvor begynde. Aske bor i et rækkehus sammen med sin økoflippermor Sirene, stedfar Jørn og stedbror Sune.
Som om det ikke var udfordring nok, er Aske – der går i syvende – vild med Jessica fra ottende, men mangler mod til at tale med hende. Og derudover bliver han drillet af den ældre dreng Glenn.
Men med Ternet Ninja i huset er der naturligvis lagt op til forandringer, og det kommer der da også, da Aske finder ud af, at hans ninjadukke er levende.
Dukken, der nu bebos af en hævnende ninja-ånd fra 1600-tallets Japan, hjælper Aske med at finde mod og selvtillid, mens Ternet Ninja forventer Askes hjælp med at tage hævn over den skurkagtige Eberfrø.
Ternet Ninja er klassisk coming-of-age-historie, filtreret igennem Anders Matthesens særlige humor, der på vanlig knivskarp satirisk facon spidder dansk småborgerlighed, når den er både bedst og værst.
På mange måder kunne kernen i Ternet Ninja komme fra en hvilken som helst amerikansk animeret film: levende dukke hjælper dreng med at overkomme sine udfordringer, besejre skurken(e) og få drømmepigen.
Men hos Matthesen er humoren og sproget selvfølgelig noget mere grovkornet, og blot anslaget – Eberfrøs ugerning i Thailand – ville være alt for grov kost for amerikanerne.
Her er vi heldigvis knap så bornerte i Danmark, og selvom Ternet Ninja bestemt ikke er egnet for de helt små, kan de lidt større sagtens se med. De mest grovkornede jokes flyver over hovedet på dem – lidt endnu.
Vigtigst af alt, så har filmen hjertet på rette sted, for selvom Matthesen gør tykt grin med forstadsdanskerne, så er det alligevel dem, filmen holder med – også selvom de måske har brug for en hævnende ninja-ånd for at sætte tingene på plads.
Ternet Ninja er ekstremt vellavet. Animationen er glimrende, og kunne lige så vel være noget fra en langt dyrere produktion.
Manuskriptet – af Matthesen selv – er stramt skrevet og trækker ikke spilletiden ud med unødige sekvenser eller frivole jokes. Wam-bam-83 minutter, og så er den potte ude – det hele leveret på en måde, der efterladeren seeren parat til mere.
Matthesen har også selv med-instrueret, sammen med Thorbjørn Christoffersen, der også var en af instruktørerne på Terkel i knibe (2004), Rejsen til Saturn (2008) og Ronal Barbaren (2011).
Også musikken fungerer optimalt, både Christian Vintens fine score, og de sange og raps, Matthesen selv har skrevet til og fremfører i filmen.
Matthesen lægger naturligvis også selv stemmer til hovedparten af persongalleriet, på nær Aske og Jessica, der har stemmet af henholdsvis Alfred Bjerre Larsen og Emma Sehested Høeg.
At Anders Matthesen er et imponerende multitalent er naturligvis ingen nyhed, heller ikke for otte år siden, da Ternet Ninja fik premiere.
Men filmen bekræfter det endnu engang, og man må til fulde unde Matthesen den succes, som filmen fik, og som har givet anledning til to fortsættelser – både i romanform (2018, 2024) og som tilsvarende succesrige film (2021, 2025).
Anmeldt i nr. 246 | 13/05/2026
Året er 1986. AGF har vundet det danske mesterskab for femte gang. Top Gun har…
En skøn, vild og anderledes amerikansk genrehybrid, der viser, hvor gode Joe Dante og Tom…
Artemis II fløj omkring Månen og vendte sikkert tilbage! Det må have været fantastisk –…
Tegneserier fra da far var dreng holder stadig – og det gør reklamerne også…