Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

Transformers

Transformers
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

TransformersHasbros klassiske legetøj er blevet transformeret om til en storladen alien invasion-film, hvor Michael Bays evner til at formidle action og hurtige replikskifter ikke fornægter sig. Hvor tåbelig idéen bag filmen end måtte lyde, så fungerer det ganske fortrinligt, og CGI-effekter har sjældent været så veludførte.

Da Roland Emmerich i 1996 fik premiere på sin Independence Day var det velkommen til en stor og svulstig alien invasion-film. Effekterne var i top, og det samme var den amerikanske patriotisme. Samtidig fungerede svulstigheden helt optimalt, da man virkelig kunne fornemme, at Emmerich og Co. havde haft the time of their life, mens de lavede filmen.

Med Transformers har vi at gøre med en om muligt endnu mere svulstig film, hvor instruktøren Michael Bay har givet den simple historie al den Hollywoodmagi, som den kan trække.

Herlig omgang sludder

The All Spark

Handlingen i Transformers er en herlig omgang sludder, fyldt med plothuller og usandsynligheder. En fortællerstemme, som leveres af selveste Optimus Prime, introducerer os for hovedkonflikten: På planeten Cybertron boede robotfraktionerne Autobots, anført af den godmodige Optimus Prime, og Decepticons, under ledelse af den onde Megatron. Til sidst blev Cybertron ødelagt af Megatron, og nu leder Autobotterne efter All Spark, en underlig stor kube, så de kan genskabe deres verden, mens Decepticons leder efter All Spark, så de kan erobre hele universet! For mange år siden fandt Megatron frem til All Spark på Jorden, men han styrtede ned, og blev nedfrosset. I 1897 fandt kaptajn Archibald Witwicky frem til Megatrons nedfrosne “krop”.

Så springer vi frem til nutiden, hvor noget går helt galt på en amerikansk militærbase. Noget “fremmed” er landet på Jorden. Herefter møder vi den nørdede Sam Witwicky, som naturligvis er i familie med Archibald. Sam er, på grund af Archibalds gamle briller, nøglen til at finde frem til All Spark. Nu kan den store jagt så begynde, hvor Sam drages ind i en meget gammel konflikt mellem de underlige robotter. Vi støder også på en hemmelig amerikansk regeringsorganisation – den slags gør sig altid godt på film – og snart ser det hele sort ud for Sam, hans kvindelige flirt, Autobotterne og menneskeheden generelt. Mere skal der ikke afsløres af handlingen her.

Robotter stjæler billedet

Sam Witwicky (Shia LaBoeuf)

Skuespillerne gør det ganske godt, hvor specielt Shia LaBeouf som Sam og John Turturro som agent bør fremhæves. De formår at videregive kombination af komik og alvor, som er central for filmen. Men alligevel er det robotterne, der stjæler billedet. Godt nok går der i bedste alien invasion-stil lang tid, før vi for alvor ser dem, men da filmen har en spilletid på næsten to en halv time, er der rigeligt med tid, og dem, der har robot-fetich, skal nok få deres lyst styret.

I 1984 invaderede de underlige robot/maskiner det amerikanske legetøjsmarked. Konceptet blev udviklet af Hasbro med hjælp fra det japanske firma Takara. Takaras tidligere produkter Diaclone og Micro Change blev byggestenene i Transformers. Det blev en kæmpesucces, som også solgte godt i Danmark. Her var der noget til alle raske drenge, som elskede biler og robotter. Kort fortalt er konceptet, at legetøjet, gennem simple bevægelser, kan blive transformeret om til noget andet, hvad enten det er en VW eller en helikopter, der bliver til en robot. Hovedkonflikten er så krigen mellem de gode Autobots og de onde Decepticons. Dejlig fjollet må man nok sige.

Bemærk de varme farver, bilen og kvinden - Michael Bay når han er bedst

I sig selv blev legetøjet meget populært, og det resulterede naturligvis i, at der både kom tegneserier, samlekort, tøj, slik, tegnefilm og meget andet gøgl. Hvem husker eksempelvis ikke den klassiske tegneserie, hvor Transformers møder G.I.Joe (der på dansk hed Action Force)? Sjovt nok var det G.I. Joe, som producenten Don Murphy først kastede sin kærlighed på, men da USA invaderede Irak i 2003 blev det foreslået fra Hasbros side, der også ejer G.I. Joe, at man i stedet kastede sig over Transformers. Michael Bay syntes oprindeligt at der var meget børnefilm over hele konceptet, så derfor blev der også lagt meget fokus på soldaterne i filmen, og her kan man også finde små referencer til G.I. Joe. Oveni kan vi også glæde os til, at der næste år kommer en G.I. Joe-film med titlen G.I. Joe: Rise of the Cobra. Denne film har Stephen Sommers som instruktør, og har rigtig mange gode navne på rollelisten.

Tro overfor legetøjet

En hot chick, der også kan mekanik

I 2003 begyndte producenterne Don Murphy og Tom DeSanto at udvikle konceptet til en spillefilm om Transformers, og i 2004 kom Steven Spielberg ind i billedet som executive producer gennem DreamWorks. Det var Spielberg, der i 2005 stod for at hyre manuskriptforfatterne Roberto Orci og Alex Kurtzman, og det var også Spielberg, der håndplukkede Michael Bay som instruktør. Oprindeligt sagde Bay nej, men da han gerne ville arbejde med Spielberg, endte det med et ja.

Angreb!

Der blev foretaget en del ændringer væk fra det originale Transformers-koncept – selve robotternes udseende nærmer sig mere alien-vision, med fokus på alien, med et mere komplekst design, end de mere firkantede og trucker-agtige designs, man ser hos første generations Transformers-figurer. En anden ting, der nok har gjort en del fans negative, er at menneskedelen af historien har mere fokus end selve robotdelen. Men man kommer ikke udenom, at filmen både er troværdig overfor essensen i legetøjet samtidig med, at man har skabt en film, som også kan ses af folk, der ikke kender noget til figurerne. Ikke uventet blev filmen en monstersucces, og indtjente på verdensplan mere end 700 millioner dollar – hvilket er ganske udmærket, når det samlede budget “kun” var på 150 millioner dollar. Det gør Transformers til den 28. mest indtjenende film nogensinde, og der venter da også en efterfølger i 2009. Fortsættelsen, der også instrueres af Michael Bay, får titlen Transformers: Revenge of the Fallen.

Det stof, der skaber drømme

Agent Simmons klædes af

I det moderne Hollywood-landskab skiller Michael Bay sig markant ud. Ikke fordi hans film er specielle, dybsindige eller kunstneriske. Nej, snarere tværtimod. Bays film er kendetegnet ved det svulstige i både formsprog og indhold. Billederne er varme, og alt ser lækkert ud. Filmene, hvad enten det er i Bad Boys (1995), The Rock (1996), Armageddon (1998), Pearl Habor (2001), Bad Boys 2 (2003), The Island (2005) eller Transformers, er befolket med smukke mennesker og fyldt med smukke landskaber. Det er ikke skyggesiden af USA, Bay beskæftiger med, men nærmere den solbeskinnede del, hvor den amerikanske drøm lever i stor stil. Det er det stof, der skaber drømme, og er om noget den type film, som et vestligt mainstreampublikum elsker. Derfor er det da også meget nemt for mavesure kritikere at svine Bay til, men de glemmer at se filmene for, hvad de er: popcornunderholdning, som konstant leverer varen. Konflikterne er banale, karaktererne det samme, men historierne er fantastiske, replikkerne fyldt med humor, og stilen så lækker, at man kan drømme sig væk i de par timer, og lidt mere, som Bays film varer.

I Transformers spiller Bay på alle de tangenter, han har lært. Der er aliens, våben, det episke, patos, den bombastiske musik i ren Hans Zimmer-stil, de super cool effekter, og dertil kan man tilsætte et meget simpelt plot, som ikke tager fokus væk fra den umiddelbare underholdning. Den store bedrift fra Bays side er dog i denne omgang, at han sammen med sine effektfolk har formået at integrere robot og menneskedelen på fornemste vis, så man som tilskuer både føler med mand og maskine.

Røvhamrende god underholdning

Den onde, onde Megatron før han bliver tøet op

Som det er kutyme for en Bay film er Transformers også fyldt med product placement – en ting som nogle hader. For en Bay-kender er det bare sjovt at se, hvor tydeligt der reklameres for store firmaer. Her er ikke noget med skjulte budskaber, da det hele vises lang tid og mange gange. Når man har set Transformers kan det da heller ikke komme som nogen overraskelse, at eksempelvis General Motors og eBay har puttet en del penge i filmen, samtidig med at filmen er blevet en del billigere ved at man lånte udstyr af det amerikanske militær.

Robotaction

Man skal også huske, at Bay-film, og her er Transformers bestemt ikke nogen undtagelse, tager sig selv ganske seriøst. Det kan godt være, det hele er leveret med et glimt i øjet, men ikke desto mindre er det helteunderholdning af den bedste/værste amerikanske skuffe, og det skal man kunne værdsætte for at kunne nyde en Bay-film. Så hvis du altid har hadet Michael Bays film, vil Transformers bestemt ikke få dig på dig andre tanker. Filmen har sine svagheder i manuskriptet – specielt fjollescenen hvor robotterne lister rundt om Sams hus – og er lidt for lang i spyttet, men man sidder stadig tilbage med en røvhamrende omgang sommerunderholdning. For undertegnede var det en fornøjelse at se CGI-effekter, der virkelig er troværdige. I mange film ser effekterne kunstige ud på en rigtig kunstig måde, men i Transformers ser det bare godt ud, og actionscenerne, som er klassisk Bay, er både troværdige og fede at se på.

4 stjerner

Titel: Transformers
Instruktør: Michael Bay
Manuskript: Roberto Orci & Alex Kurtzman efter historie af John Rogers, Roberto Orci & Alex Kurtzman
Cast: Shia LaBeouf (Sam), John Turturro (Agent Simmons), Megan Fox (Mikaela), John Voigt (John Keller), Peter Cullen (Optimus Prime, stemme), Hugo Weaving (Megatron, stemme)
Producere: Ian Bryce (producer), Tom DeSanto (producer), Lorenzo di Bonaventura (producer), Don Murphy (producer), Kenny Bates (co-producer), Allegra Clegg (co-producer), Matthew Cohan (associate producer), Michelle McGonagle (associate producer), Michael Bay (executive producer), Brian Goldner (executive producer), Steven Spielberg (executive producer), Mark Vahradian (executive producer)
Foto: Mitchell Amundsen
Klip: Tom Muldoon, Paul Rubell, Glen Scantlebury
Musik: Steve Jablonsky
Spilletid: 140 minutter
Aspect ratio: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, engelsk, hollandsk, svensk, norsk, finsk
Produktionsland, år: USA, 2007
Produktionsselskaber: DreamWorks SKG, Hasbro, Di Bonaventura Productions, Paramount Pictures, SprocketHeads, thinkfilm
Distributør (DVD): Paramount Home Entertainment (DK)
Udgave/region: 2

Anmeldt af: Jacob Krogsøe | 13/07/2008

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *