Tower of London

7 minutters læsetid
Tower of London

Tower of London fører os tilbage til et af de af vigtige kapitler i den engelske folkemytologi, for vi får her genfortalt historien om Richard den 3’s fald. Richard var konge i ganske kort tid fra 1483 til 1485, hvor han faldt i slaget ved Bosworth.

Forud for hans kongevalg lå en dyster og uklar epoke i den engelske historie, for da Richards storebror Edvard den 4. døde i 1483, overlod han tronen til sin ældste søn, der således blev Edvard den 5. Den unge Edvard var imidlertid mindreårig, og Richard blev derfor udpeget som protektor og formynder, indtil Edvard blev myndig.

Desværre forsvandt Edvard og dennes lillebror Richard sporløst, og Edvard var derfor kun konge i ganske kort tid. Kongeværdigheden tilfaldt nu Richard, der lige siden er blevet mistænkt som de to små prinsers morder. Efter sigende skete drabet på drengene i Tower of London, og den dag i dag spiller historien om de to forsvundne prinser en vigtig rolle i selve iscenesættelsen af Tower som turistmål. Men ikke mere historieundervisning i denne omgang.

Kæmpehit

Beretningen om Richard den 3. er som skabt til en bloddryppende fortælling. Det var Willam Shakespeare allerede klar over, og historien blev filmatiseret første gang i 1939. Her var det Universal, der havde set historiens kvaliteter som gyserfilm, og Rowland V. Lee fik æren af at indspille Tower of London med navne som Boris Karloff, Basil Rathbone og Vincent Price. Filmen blev ikke noget synderligt stort hit, og grunden til at den stadig kan opdrives, er, at navne som Karloff og Price har givet den en samlerværdi, der går ud over selve produktionens kvaliteter.

I 1961 producerede Gene Corman en actionfilm, der hed The Cat Burglar. Filmen kostede stort set ikke noget, og den indtjente mange penge til produktionsselskabet. Admiral Pictures spurgte derfor om Gene ikke kunne finde endnu en lille historie, der kunne laves for et tilsvarende lavt budget.

Med dette i baghovedet gik han i tænkeboks sammen med manuskriptforfatteren Leo Gordon, og resultatet blev noget ganske uventet. I 1948 havde Laurence Olivier taget biograferne med storm i rollen som Hamlet. Det ville Corman og Gordon gøre efter, så på en eller anden måde fandt de på at lave et remake af Rowland V. Lees Tower of London fra 1939.

Den mandlige hovedrolle skulle spilles af Vincent Price, og filmen skulle instrueres af Roger Corman, Genes bror. Det var ikke helt tilfældige valg, for Corman-Price samarbejdet havde vist sig at være særdeles lukrativt. Roger Cormans Edgar Allan Poe-filmatiseriner gik for fulde huse, og det ville helt sikkert også være tilfældet i den nye udgave af Tower of London, der blev udsendt i 1962. Gene Corman fik ret. Tower of London blev et kæmpehit, der, præcis som forudset, indtjente sig selv mange gange.

Voldsspiral og paranoidt galskab

The Tower of London.
The Tower of London.

Filmens plot er sådan set ganske enkelt. Vincent Price spiller Richard, der snart skal blive til Richard den 3. Vi kommer ind i handlingen, da Edward den 4. ligger for døden. Som beskytter af riget vælger han imidlertid ikke Richard, men deres yngste bror Clarence (Charles Macaulay), hvilket fjerner Richard længere fra drømmen om at blive konge, end han nogensinde har været.

De to små prinser siger farvel til deres døende far.
De to små prinser siger farvel til deres døende far.

I afmagt myrder den forsmåede bror derfor Clarence, og så kan voldsspiralen ellers begynde, for da Richard først har ryddet én modstander af vejen, går det op for ham, at sagen slet ikke er så enkel. Det største problem er dog de to små prinser, men også de bliver fjernet, og sådan skrider historien frem. Én for én myrder Richard alle omkring ham, mens han gradvist synker dybere og dybere ned i paranoidt galskab, der ødelægger hans dømmekraft.

Allerede efter det første mord sker der noget besynderligt. Richard bliver nemlig opsøgt af den døde brors spøgelse, der kommer for at fortælle ham, at han skal frygte Bosworth, for der vil han møde sin skæbne. Richard aner intet om Bosworth, og han slår det i øvrigt hen som fuldemandssyner. Blot forholder det sig ikke helt så enkelt, for som Richard begår flere og flere mord, bliver han også opsøgt af flere spøgelser.

Hjemsøgt af de døde

Richard d. 3 (Vincent Price).
Richard d. 3 (Vincent Price).

De døde begynder at hjemsøge den magtgerrige konge, og på trods af at de rent faktisk forsøger at myrde ham, minder de ham alle samtidig om Bosworth. Situationen udvikler sig så vidt, at Richard myrder den eneste person, han rent faktisk helt og aldeles kan stole på – hans kone Anne (Joan Camden).

Hun er indledningsvist med til at udtænke Richards morderiske planer, men en nat kan den gale konge ikke se forskel på drøm og virkelighed, så da en kvindeskikkelse nærmer sig, kvæler han denne. Det viser sig at være Anne, han kvalte, og da det går op for ham, mister han helt besindelsen. End ikke hoffets alkymist Tyrus (Richard Hale) kan bedøve kongens hjemsøgte hjerne, men så en skønne dag er alle døde.

Hele dette morderiske forløb er naturligvis ikke gået ubemærket hen, og oprørere har samlet en hærstyrke oppe mod nord. De har slået lejr i nærheden af noget, der hedder Bosworth, og da Richard hører dette, kalder han sine tropper sammen for at drage i krig. Det er jo allerede afsløret, at den historiske Richard den 3. dør i slaget ved Bosworth, så det kommer næppe bag på nogen, at filmens martrede konge også omkommer i slaget. Han falder dog ikke for fjendens, men i stedet de dødes hånd.

Historisk film og gotisk spøgelseshistorie

Tortur i kælderen under Tower.
Tortur i kælderen under Tower.

Tower of London er en lidt spøjs blanding af en historisk film og så en gotisk spøgelsesfortælling. Den absolut altdominerende rolle er den, Vincent Price spiller, hvilket han gør utrolig godt. Rent faktisk er det måske en af de bedste præstationer, Price leverede overhovedet, for på trods af den ret tykke “middelalderlige” sprogbrug, der går igen i al dialog, formår han at gengive Richards galskab med en bidende alvor.

Filmen er fyldt til randen med gotiske symboler og temaer. Der er kranier over alt, skyggerne ligger tungt omkring Tower, og ravnen på alkymistens skulder skriger skæbnesvangert. Roger Corman vidste hvad han gjorde, og Tower of London er et rigtig godt eksempel på hans sans for gotisk æstetik.

Plaget af ånder.
Plaget af ånder.

Selve kulisserne blev lavet af Cormans trofaste medarbejder Daniel Haller, der havde arbejdet sammen med ham flere gange før, og fortsatte med at gøre det i en hel del film bagefter. Stilen er den klassiske, tidløse Hollywood-middelalder, der mest af alt ligner romantikkens fabulerende ridderdrømme.

Der er således ikke meget hold i virkeligheden, hvilket også gør sig gældende for de flamboyante kostumer, som skuespillerne løber rundt i. Tower of London er ikke Hallers smukkeste scenografi, men i de sekvenser der udspiller sig i torturkælderen under borgen, kan man dog godt fornemme hans helt særegne teknik.

Pragtpræstation af Price

Tronraneren og alkymisten Tyrus (Richard Hale).
Tronraneren og alkymisten Tyrus (Richard Hale).

Den oprindelige Tower of London fra 1939 havde mange af de elementer, som går igen i Cormans udgave. Den helt store forskel er, at den nye version er ganske meget mere grafisk. Her skal man dog huske på, at Cormans film blev indspillet i 1962, hvorfor det naturligvis ikke er det helt vilde, vi får lov at se.

Der er dog navnlig to scener, som selv i dag fremstår ganske ubehagelige. Den første er, da Richard får de to små prinsers barnepige tortureret på pinebænken, og den anden, da Richard og hans håndlanger kvæler de to små prinser. Dengang har dette givet vis været skrap kost, og som sagt er det ikke helt uden ubehag, at man ser scenerne i dag.

De bedste øjeblikke i filmen finder man dog under Richards monologer, hvor han i bedste Shakespeare-stil går omkring og taler højt med sig selv. Her giver Price den hele armen, og leverer en alle tiders galning. Skulle man lide under den opfattelse at Price var en dårlig skuespiller, bør man se Tower of London, for så vil man helt sikkert ændre mening.

Problematisk produktion

Et spøgelse stiger op fra graven.
Et spøgelse stiger op fra graven.

Som en krølle på halen kan det nævnes, at indspilningerne blev plaget af talrige problemer. Dette skyldtes primært produktionsselskabet, som løbende forsøgte at skære i budgettet. Det blev således oplyst Roger og Gene, to dage før optagelserne skulle begynde, at det var blevet besluttet, at filmen skulle være i sort/hvid. Det ville betyde en kraftig besparelse, og tilmed mente de, at det ville tilføje projektet lidt “klasse”.

Drømmer Richard eller er han ved at blive gal?
Drømmer Richard eller er han ved at blive gal?

En af de andre store overraskelser kom, da det blev oplyst, at selskabet ikke ville acceptere filmens eneste store scene, der skulle udspille sig under slaget ved Bosworth. Det havde ellers været tænkt som det dramatiske højdepunkt i Tower of London, og uden den følte Corman-brødrene, at de ikke havde noget substantielt på hånden. Projektet var således ved at kuldsejle, men Roger besluttede sig trods alt for at fortsætte.

Problemet med den store slagscene blev løst ved, at man købte retten til at bruge materiale fra den gamle Tower of London. Det slag vi ser i Cormans film er derfor hentet direkte fra Universals udgave fra 1939, hvilket kamufleres ganske godt gennem det landkort der er lagt ind over billederne. På sin vis var det jo et fint sted at låne materiale fra, og Cormans film er næppe kvalitativt blevet ringere af den grund.

Ingen dårlig investering

Fra Slaget ved Bosworth.
Fra Slaget ved Bosworth.

Har man mod på en film der blander lige dele historisk drama med en gotisk spøgelseshistorie, er Tower of London et godt sted at gå hen. Filmen rummer et forbløffende godt skuespil og samtidig har den nogle grumme detaljer, som den filmhistorisk interesserede exploitationfan nok vil holde af. Tower of London er således slet, slet ikke nogen dårlig investering.

4 stjerner
Titel: Tower of London
Instruktør: Roger Corman
Manuskript: Leo Gordon, F. Amos Powell & Francis Ford Coppola (dialog)
Cast: Vincent Price (Richard d. 3), Michael Pate (Sir Ratcliffe), Joan Freeman (Lady Margaret), Robert Brown (Sir Justin), Bruce Gordon (Earl of Buckingham), Joan Camden (Anne), Richard Hale (Tyrus), Sandra Knight (Mistress Shore), Charles Macaulay (Clarence), Justice Watson (Edward d. 4)
Producere: Gene Corman (producer), Edward Small (executive producer)
Foto: Archie R. Dalzell
Musik: Michael Anderson
Spilletid: 80 minutter
Aspect ratio: 1.66:1
Lyd: Mono
Sprog: Engelsk
Undertekster: Engelsk, fransk, spansk
Produktionsland, år: USA, 1962
Produktionsselskaber: Admiral Pictures
Distributør (DVD): MGM Home Entertainment
Udgave/region: 1

Anmeldt i nr. 18 | 13/04/2007

Stikord: Gotika, London, Middelalderen, Remake, Spøgelser

Skriv et svar

Your email address will not be published.