Martin Wangsgaard Jürgensen
Ingen kommentarer

Tomorrow Belongs to Me

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Andet udspil fra The Bank Robbers er et grimt eksempel på musik, der er planlagt til at følge tidens trends.

Tomorrow Belongs to MeDer kommer efterhånden så meget punk fra pladeselskaberne, at det næsten ikke er til at sparke sig frem for unge, håbefulde bands, der både gerne vil spille rå punkrock og samtidig blive store MTV-stjerner.

Formlen kender vi jo fra mastodonter som Green Day og The Offspring såvel som en meget stor gruppe unge bands. Punk er vitterligt in for tiden, og personlig er jeg ved at have fået nok af energiske bands, der både satser på hurtigt tempo og følsomt indhold.

Tøsepunk

The Bank Robbers

The Bank Robbers.

The Bank Robbers er et rigtig godt eksempel på dette. De kom i 2006 med deres andet pladeudspil efter en pause på tre år. Den nye plade hedder Tomorrow Belongs to Me og er en vaskeægte gang tøsepunk. De fire gæve gutter i bandet har tydeligvis holdt godt øje med tidens trends, og leveret en velsmurt omgang teen-rock. Alt lyder ganske enkelt som det skal, og pladens veltilrettelagte cover synes ligefrem på demonstrativ vis at angive, hvem The Bank Robbers henvender sig til.

Bandet spiller stærkt guitardrevet rock, fortolket gennem en form for punkæstetik. Sangene er næsten alle skrevet efter samme formel, med bløde vers og larmende omkvæd, hvor alle i gruppen får lov at støje lidt. Vokalen ligger helt fremme i lydfladen, så hvert et ord af teksterne kan høres klart og tydeligt.

Alt for klassisk punkrock har sikkert ikke været helt salgssikkert nok for gruppen, så derfor er der blevet gjort flittigt brug af piano, akustisk guitar, klokkespil og strygere – alt sammen noget der skal skabe lidt atmosfære i begyndelsen af sangene.

Skabspopdrenge

Tomorrov Belongs to Me er særdeles velproduceret, og man kan tydeligvis mærke at No Milk Records har investeret en masse penge i bandet og pladen. Det ellers ret progressive selskab har tydeligvis øjnet en chance for at få fingre i deres egen udgave af Good Charlotte eller Billy Talent. Om det er lykkes for dem, er jeg ikke helt sikker på. Selv efter talrige gennemlytninger er det nemlig meget svært at finde mere end et enkelt nummer, der både har gennemslagskraft og hitpotentiale.

Bandet selv har markedsført pladens nummer tre “Making Promises”, som det første og muligvis eneste singleudspil. Sangen er en følsom ballade, der eksploderer i omkvædet. Desværre virker det ikke overbevisende.

Der hvor gruppen er bedst, er under de stille ballader. Forsangeren, Robert Nardone, er tydeligvis mest tilpas med blid skønsang frem for de hårde passager, og resten af gruppen foretrækker øjensynligt også balladerne. Det er næppe forkert at kalde The Bank Robbers for en omgang skabspopdrenge, der leger lidt rå og brutale. Som sagt, det holder bare ikke.

De ti sange er alle så jævne og uinteressante, at man knap bemærker at det ene nummer slutter og det næste begynder. Det skulle måske lige være under “I Can Make You Disappear” og “The Sound Of The World”, der er blandt de hårdeste på pladen. Her giver Nardone sig helt hen i sangen, og ender med at skrige hjerteskærende, men man er sådan set ligeglad.

Fortjener et spark i røven

Gruppen er så anonym, at der skal meget mere end larm til, for at gøre The Bank Robbers interessante. Næsten alle sangene handler om tabt kærlighed og ulykkelige forelskelser. Faktisk er bandet så følsomme, at man næsten bliver helt kvalm ved at læse teksterne, der følger med pladen. Gruppen har helt sikkert forsøgt at lægge et stykke af sig selv i arbejdet, men ikke formået at skabe et lydunivers man tror på. Teksterne er så patetiske, at der er weltschmerz nok til flere vognlæs gymnasiepoeter.

Jeg håber vitterligt ikke, at The Bank Robbers har en glorværdig fremtid foran sig. En gruppe der så åbenlyst følger tidens trends, og kaster sig blindt ud i ligegyldig punk-pop, fortjener et spark i røven. Når man tænker på den store mænge kreative bands, der bare står og venter på en pladekontrakt, er det nærmest fornærmende at ligegyldig musik, som det vi finder på Tomorrow Belongs To Me, får lov at blive udsendt.

The Bank Robbers var unge og uprøvede på deres første album fra 2003, men tre år senere er de bare pinlige og irriterende. Det er ganske umuligt at anbefale deres nye plade, da den lyder som så meget andet, og langt de fleste bands som The Bank Robbers plagierer, er mere interessante. Når et band forsøger at skabe en hitplade, burde de i det mindste være i stand til at udsende bare en enkelt overbevisende single, men det har ikke været muligt her. Hold dig fra Tomorrow Belongs To Me, det er en komplet ligegyldig udgivelse, der ikke vil gøre dig til et gladere menneske.

Tomorrow Belongs To Me er venligst sponseret af No Milk Records.

Nummerliste:
1. I’ll See You In Another Life (The Bank Robbers) (1:04)
2. Defending The Kingdom (The Bank Robbers) (3:37)
3. Making Promises (The Bank Robbers) (3:28)
4. I Can Make You Disappear (The Bank Robbers) (3:43)
5. Believe Everything (The Bank Robbers) (3:03)
6. Spirit Of The Stairway (The Bank Robbers) (3:56)
7. The Sound Of The World (The Bank Robbers) (3:02)
8. The Truth Is Rarely Pure, And Never Simple (The Bank Robbers) (4:16)
9. Facing Our Nightmare (The Bank Robbers) (4:22)
10. Before The Worlds Are Spoken (The Bank Robbers) (3:25)
11. Here’s Your Song You’ve Always Wanted (The Bank Robbers) (4:26)

Total spilletid: 68:29

1 stjerne

Titel: Tomorrow Belongs To Me
Kunstner: The Bank Robbers
Produceret af: The Bank Robbers & Mike Turner
Udgivet: 2006
Label: No Milk Records

Anmeldt i nr. 9 | 13/07/2006

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>