Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

Thunderball

Thunderball
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

ThunderballHvis man kun planlægger at se én Bond-film i sit liv bør det være Goldfinger. Men har man tænkt sig at se to, bør Thunderball være den anden!

Den fjerde Bond-film, Thunderball, var den anden film i træk, hvor producenterne ramte totalt plet og endte med en fuldstændig overlegen action- og spændingsfilm, der, sammen med Goldfinger, står som én af de bedste film i hele serien.

Historien bag Thunderball er en anelse mere kompliceret end de foregående Bond-film, der alle var baseret i større eller mindre grad på en roman af Ian Fleming. I tilfældet Thunderball er der faktisk nærmere tale om, at Flemings roman er en adaptering af et manuskript, som Fleming dog selv havde været med til at skrive.

Filmmanuskriptet

Baggrunden for historien er, at Fleming og én af hans venner, Ivar Bryce, i 1958 begyndte at diskutere mulighederne for en James Bond-film. Bryce introducerede efterfølgende Fleming for den unge irske filminstruktør og -forfatter Kevin McClory, og sammen med Fleming og Bryces fælles ven Ernest Cuneo begyndte de at arbejde på en historie.

Manuskriptet gennemgik en lang række ændringer over en periode, og Fleming trak sig længere og længere ud af projektet, bl.a. som følge af en opgave for The Sunday Times, som han arbejdede for som journalist. På McClorys foranledning blev den erfarne manuskriptforfatter Jack Whittingham bragt ombord på projektet, og i december 1959 forelå der et manuskript, som Fleming syntes var godt.

Romanen

I begyndelsen af 1960 skrev Fleming så Bond-romanen Thunderball (udgivet 1961), baseret på manuskriptet, men undlod at kreditere McClory og Whittingham, der, sammen med Fleming, stod som forfattere af manuskriptet. Ikke overraskende blev McClory og Whittingham en anelse stødt over Flemings fremgangsmåde, så de gik rettens vej. I første omgang fik Fleming lov til at udgive bogen, men McClory gik videre med sagen.

I 1963 kom endnu en retssag, der dog endte med, at Fleming, der på det tidspunkt var syg, og McClory indgik en frivillig aftale udenom retten. Resultatet blev, at McClory fik alle rettigheder til manuskriptet, mens Fleming fik alle rettigheder til romanen med det forbehold, at romanen fremover skulle krediteres som “baseret på et manuskript af Kevin McClory, Jack Whittingham og forfatteren”.

Ovenstående er bl.a. baggrunden for, at så mange forfattere er krediteret for Thunderball i filmens titelsekvens (det endelige manuskript blev i øvrigt skrevet af Richard Maibaum og John Hopkins), men det er også baggrunden for, at McClory år senere og uden risiko for sagsanlæg kunne stå bag sin egen udgave af Thunderball, Never Say Never Again (1983), der er den famøse “uofficielle” Bond-film med Sean Connery tilbage i rollen som Bond.

Thunderball er den første af Bond-romanerne, hvori Bond kommer op imod SPECTRE, og hele baggrunden for Thunderball taget i betragtning, kommer det vel næppe som en overraskelse, at både Fleming og McClory hævder at være den, der fandt på SPECTRE. Sagen har en besynderlig lighed med slåskampen mellem Monty Norman og John Barry om, hvem der egentlig komponerede Bond-hovedtemaet. Diverse folk med større eller mindre kendskab til sagen har støttet både Fleming og McClory, men om der nogensinde kommer en endelig afklaring er vel tvivlsomt. I øvrigt døde McClory i 2006.

Filmen Thunderball

En ægte Bond-gadget i filmens prolog

I Thunderball kommer James Bond endnu engang op mod SPECTRE, der har været hovedfjenden i to af de foregående tre film, Dr. No (1962) og From Russia With Love (1963). Denne gang kommer Bond dog på sporet af hele affæren på en lidt mere tilfældig måde, idet han faktisk opholder sig på et kursted i England, da sagen tager sin begyndelse.

Ved et tilfælde er kurstedet også udgangspunktet for SPECTRE’s plan, idet det ligger tæt på en flybase. SPECTRE’s plan er at kapre et britisk Vulcan-fly med to atombomber og bruge dem til at afpresse den amerikanske og britiske regering. Til det formål har de hyret en pilot og gennem plastikkirurgi fået ham til at ligne NATO-kommandøren Derval på en prik. Derval skal nemlig ombord på et Vulcan-fly som observatør.

SPECTRE holder mødeI stedet er det den skurkagtige Mr Angelo, der tager Dervals plads, myrder flyets besætning og kaprer flyet, som han lander på havet nær Bahama-øerne. Flyet synker, og så kan SPECTRE’s nummer to, Emilio Largo, hente atombomberne sammen med sin mindre hær af frømænd.

Da Bond ved et rent tilfælde har set den døde Derval på kurstedet, går der en prås op for ham, da M briefer ham om sagen kort efter. Efter at flyet er forsvundet bliver alle sejl nemlig sat til for at finde atombomberne, inden amerikanerne og briterne tvinges til at udbetale 100 millioner pund til SPECTRE. Bond skulle egentlig sendes til Canada, men fordi han genkender Derval på et fotografi, og fordi Dervals søster befinder sig i Nassau (på Bahamas), beder Bond om at blive sendt dertil i stedet. M indvilger, og så kører bussen ellers.

Utroligt smukke kvinder

Og det er som altid Ernst Stavro Blofeld, der er "manden bag forhænget"

Vel ankommet til Nassau begynder Bond at optrævle sagen, hjulpet af sin gamle ven Felix Leiter fra CIA (Leiter spilles i Thunderball af den tredje skuespiller til at spille Leiter i de tre film, karakteren har optrådt). Han møder Dervals søster, den smukke – nej stryg det – den gudindeskønne Domino (Claudine Auger), der viser sig at være modvillig elskerinde for en vis hr. Emilio Largo.

Bond kommer også op imod andre af SPECTRE’s agenter, herunder den labre Fiona Volpe (Luciana Paluzzi) – ja, man må sige, at Bond-producenterne i tresserne virkelig formåede at vælge deres kvindelige roller med omhu. Det gælder også for Bonds assistent, Paula, der spilles af Martine Beswick, der også medvirkede (dog i en anden rolle) i From Russia With Love og i øvrigt er kendt fra et utal af andre genretitler.

Fantastisk undervandsaction

SPECTRE's nummer to, Emilio Largo (Adolfo Celi)

Der hvor Thunderball skiller sig ud i forhold til de foregående Bond-film er de mange undervandsscener. Bahamas-settingen minder på en del måder om Jamaica i Dr. No, men i Thunderball foregår en stor del af spændings- og actionscenerne i og især under vandet. Det gælder, da Bond skal rekognoscere omkring Largos luksusyacht Disco Volante, og det gælder i den klimatiske actionsekvens i havet ud for Miami, da Largo og hans folk er i færd med at fragte den ene atombombe på plads.

Her får vi en spektakulært udført actionsekvens med snesevis af frømænd – bad guys i sorte dragter, good guys i røde – sat til tonerne af John Barrys fremragende score. Det er virkelig en fremragende actionscene, og generelt må flere Bond-filmene roses for at have nogle af de bedste og mest spændende undervandsscener på film (f.eks. også i For Your Eyes Only, 1981).

Bond får et lift af den smukke, men farlige, Fiona Volpe (Luciana Paluzzi)

I forhold til Goldfinger er plottet i Thunderball måske endnu mere troværdigt: tyveri af atomvåben er noget, vi alle kan forholde os til, selv om det i dag næppe er afpresning, vi ville frygte som resultat! Også afviklingen af plottet er lige så effektiv, som i Goldfinger, ja måske stedvist endda en anelse glattere.

Emilio Largo er også næsten lige så god en skurk som Goldfinger, men også kun næsten. Den enøjede skurk med klap for øjet spilles af den italienske skuespiller Adolfo Celi, der uden for Italien vel stort set kun er kendt som Largo i Thunderball. Vi ser også Ernst Stavro Blofeld igen – eller rettere ser vi ham fra halsen og ned. Thunderball er den sidste Bond-film, der efterlader Blofeld anonym: fra og med You Only Live Twice (1967) får vi hans ansigt at se.

Domino (Claudine Auger) - med stor sandsynlighed den smukkeste Bond-pige nogensinde

De sædvanlige elementer er også på plads: En forrygende titelsang (med vokal af Tom Jones), den spektakulære titelsekvens, flotte damer, som Bond nedlægger, eksotiske lokaliteter og lidt gadgets. Men faktisk er de gadgets, Bond udstyres med i Thunderball relativt uanselige – som f.eks. et ur med indbygget geigertæller. Det er faktisk kun i filmens prolog, at vi får et kig på endnu en spektakulær Bond-gadget, nemlig en rocket pack, Bond kan tage på ryggen og flyve med.

Kort sagt er stort alt, sådan som vi kender det fra de foregående film. Producenterne har virkelig fundet formen, og det kan man mærke på alt fra manus til instruktion (særligt actionsekvenserne er udført med usvigeligt sikker hånd af Terence Young i hans tredje, og sidste, runde som Bond-instruktør), set design og musik.

Utroligt underholdende

Fra den spektakulære og kaotiske undervandskamp under filmens klimaks

Thunderball er en helt utroligt underholdende Bond-film, der i min bog konkurrerer bravt med Goldfinger om at være det bedste indlæg i serien. Skal jeg være helt ærlig, kan jeg ikke selv vælge, hvilken af de to, jeg foretrækker, for begge film har nogle styrker, den anden ikke har. Det de ikke har er markante svagheder i forhold til hinanden.

Fordi Goldfinger er den Bond-film, de fleste hylder som den bedste, vil jeg stadig hævde, at det er den, man bør se, hvis man kun planlægger at se én Bond-film i sit liv. Har man tænkt sig at se to, bør Thunderball være den anden.

6 stjerner

Titel: Thunderball
Dansk titel: Agent 007 i ilden
Instruktør: Terence Young
Manuskript: Richard Maibaum & John Hopkins efter originalt manuskript af Jack Whittingham, baseret på en historie af Kevin McClory, Jack Whittingham og Ian Fleming
Cast: Sean Connery (James Bond), Claudine Auger (Domino), Adolfo Celi (Emilio Largo), Luciana Paluzzi (Fiona Volpe), Rik van Nutter (Felix Leiter), Martine Beswick (Paula), Bernard Lee (M), Desmond Llewelyn (Q), Lois Maxwell (Miss Moneypenny)
Producere: Albert R. Broccoli (producer) (ukrediteret), Kevin McClory (producer), Harry Saltzman (producer) (ukrediteret)
Foto: Ted Moore
Klip: Ernest Hosler
Musik: John Barry
Spilletid: 125 minutter
Aspect ratio: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital mono
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk, polsk, engelsk, tysk, spansk, portugisisk
Produktionsland, år: UK, 1965
Produktionsselskaber: Eon Productions
Distributør (DVD): SF Film (DK)
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 76 | 13/02/2012

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *