Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

The Walking Dead Volume 5: The Best Defense

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Muligvis er dette bind det bedste i The Walking Dead-serien, men det er svært at sige, når de andre bind også er så gode.

The Walking Dead Volume 5: The Best DefenseI det foregående bind af Robert Kirkmans mesterlige zombiesaga blev vores hovedperson Rick skubbet ud over kanten. Illusionerne brød for vores gæve politimand, og den person, som igennem hele serien som den eneste altid har holdt fanen højt, gik ned. Det var en meget ubehagelig ting at følge, da man som læser ofte identificerer sig med historiens protagonist.

Men Kirkman har igennem hele serien ikke vist nogen nåde, og derfor var det også en uundgåelig konsekvens af tingenes tilstand. Og samtidig var det desværre også som om, serien er gået lidt i tomgang, hvor fængslet og konflikterne i fængslet er ved at blive en anelse trivielle. Noget nyt var påkrævet, og det må man så sandelig sige, at bind fem leverer. Det er klart det mest grumme indslag i serien, hvor tæppet går for starten på den helt store tragedie.

Big mistake
Guvernøren.

Guvernøren.

Albummet starter med, at Rick undersøger A-blokken – den eneste blok de ikke har taget i brug, og som vil kunne forsyne den hårdtprøvede gruppe med mere plads og flere muligheder. Rick der kort forinden blev helt nedbrudt, finder tydeligvis trøst i at arbejde og fortrænge tingene, hvilket i alle andre situationer ville være det forkerte at gøre, men i den verden, hvor Rick lever, er det den eneste mulighed for at overleve. Glenn kontakter Rick og viser sit nyeste fund: Et kammer fyldt med våben og sikkerhedsdragter, som fangevogterne har kunnet bruge i tilfælde af uroligheder.

Samtidig snakker de om, at de skal få generatoren til at virke, så de både vil kunne se film og høre musik. Alt virker faktisk til at være i den fineste orden. Rick og Glenn går uden for fængslets mure for at finde benzin, og så sker der noget, der får historien til at tage en drejning.

Oppe i himlen ser de en helikopter, som kort efter styrter ned nogle kilometer væk fra fængslet. Rick og Glenn beslutter sig for at undersøge det nærmere, og de får følge af Michonne. Det skulle de aldrig have gjort. De finder frem til helikopteren, men der er ingen mennesker, kun en masse fodspor.

De har muligheden for at vende om, inden det bliver mørkt, men Rick er fast besluttet på at følge sagen til dørs, og da han hidtil har gjort det rigtige, følger de to andre trop. “Hjemme” i fængslet begynder de andre at blive bekymrede, specielt Lori, men de andre forvisser hende om, at Rick altid klarer problemerne.

Guvernøren
Lidt zombiegnask.

Lidt zombiegnask.

Da mørket falder på, ankommer trioen til en mindre by ved navn Woodbury, der ved første øjekast virker forladt. Pludselig er der en hel horde af zombier over dem, men før de kan reagere, er zombierne skudt ned, og de føres ind bag en port. Det viser sig, at en gruppe mennesker har sat mure op om centrum af byen, og lever i sikkerhed bag murene. Så langt så godt.

Desværre bliver stedet ledet af en psykopatisk, langhåret herre, der kalder sig selv Guvernøren, og han har kun to ting i tankerne: At voldtage Michonne sønder og sammen og at finde ud af, hvor de tre kommer fra, så han kan finde stedet og tage alle deres ting. Rick vil naturligvis ikke røbe noget, så han får sin hånd hugget af, og Michonne voldtages på det grusomste af Guvernøren.

Tilbage i fængslet bliver de andre mere og mere urolige, og hvis bare de vidste, hvad der var sket med deres venner, ville alt håb nok forsvinde. Og mere vil jeg ikke røbe her, blot komme med en appetitvækker: Guvernøren holder sin lille zombiedatter i snor, fodrer hende med menneskekød og har en hel væg fyldt med akvarier, hvori der er menneskehoveder. En rigtig førsteklasses psykopat!

Grel satire
Så skal datteren til at fodres.

Så skal datteren til at fodres.

Selvom handlingen er meget deprimerende, er det stadig forfriskende, at Kirkman lader historien tage en helt ny drejning. Tidligere har det handlet om gruppens konflikter og de zombier, der har angrebet dem, men med dette bind bliver kontakten med andre overlevende det centrale.

Handlingen er meget tragisk opbygget. Det hele starter så godt, og fængslet bliver et bedre og bedre sted at bo. Gruppen havde været bedre tjent, hvis Rick havde været mere kynisk, da det er hans ønske om at finde frem til, hvad der var sket med personerne i helikopteren, der gør, at de kommer til at møde Guvernøren og hans syge samfund.

Et andet fedt aspekt er, at vi får indblik i, hvordan andre overlevende har indrettet sig. Hos Rick er det, på trods af alt, humanismen, der har været fremherskende, men i Woodbury får vi noget helt andet at se. Woodbury er på mange måder en karikatur over det grelleste billede, man har af det amerikanske samfund: Alle tænker kun på sig selv, man vil underholdes af død og vold, og man stiller ingen spørgsmålstegn ved hvad regeringen gør, bare man selv har det godt.

Guvernøren er den mørke side af den amerikanske drøm, og det er forfriskende at se amerikaneren Kirkman lave en satire over sit eget samfund, hvor de levende faktisk er endnu værre end de døde.

Meget Romero-influeret
Hygge tilbage i fængslet.

Hygge tilbage i fængslet.

Der er ekstremt meget Romero over dette femte bind, og specielt har Kirkman trukket elementer frem fra Day of the Dead (1985), hvor der eksperimenteres med Bob, som guvernøren gør med sin datter, og Land of the Dead (2005), hvor der også er gladiatorkampe mellem zombier. Det fede er så, at det virker endnu bedre her end hos Romero, hvor de to førnævnte film bestemt er de svageste af hans film. Men idéerne i filmene er gode, og Kirkman har så bare omsat det bedre, end Romero formåede.

Det er måske også det mest håndgribeligt underholdende album i serien, da man konstant tvinges til vende siderne, alt imens der klippes mellem fængslet og trioens lille roadtrip.

Alt i alt er dette et meget essentielt album, både enkeltstående og samtidig fordi det giver serien et nyt liv, da den ellers kunne være gået helt i tomgang. Muligvis er dette femte bind det bedste i serien, men det er svært at sige, når de andre bind også er så gode. Det er bare fedt at være vidne til en serie, som er så fantastisk, og jeg glæder mig som et barn til at læse bind seks med den nedslående titel This Sorrowful Life, som udkom i sidste måned.

6 stjerner

Titel: The Walking Dead Volume 5: The Best Defense
Forfatter: Robert Kirkman
Tegner: Charlie Adlard
Forlag, år: Image Comics, 2006
Sideantal: 130 sider
hvid
Udkom oprindelig i 6 hæfter i 2006 på forlaget Image Comics.

Anmeldt i nr. 20 | 13/06/2007

Stikord: Postapokalyptika, Zombier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *