Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

The Walking Dead Volume 29: Lines We Cross

The Walking Dead Volume 29: Lines We Cross
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

"In a world ruled by the dead, we are forced to finally start living." Ja, så er vi tilbage hos Rick og co. Et klassisk stille album, hvor der trædes lidt vande, men hvor underholdningsværdien stadig er fin.

The Walking Dead Volume 29: Lines We CrossDet er et klassisk mellemetape-album af The Walking Dead: Efter stormen kommer stilhed. Og stormen hed, i foregående bind, “Andreas død”.

Andrea var en gennemgående karakter, med helt fra begyndelsen, og Ricks (nye) store kærlighed. Det er godt, og ondt, set af Kirkman at lade Andrea dø, inden der gik for meget “Det lille hus på prærien” i banditten.

Kirkmans humanisme

Endnu engang bliver vi vidner til, at Rick knækker. Men igen rejser han sig. For Kirkmans store projekt, gemt bag ondskab og død, er humanismen; det er troen på, at man kan gøre en forskel.

Hvor meget religiøsitet, der skal tolkes ind i den fortælling, er op til den enkelte læser, da det ikke skæres ud i pap fra Kirkmans side.

Og med pap mener jeg, at der ikke er løftede pegefingre om, at det er den kristne tro, der får Rick gennem strabadserne. Den kristne symbolik er dog til stede, det var jo meget tydeligt i det foregående bind, men det er ikke på den kvalmende måde.

Det er nemlig mere den ukuelige (amerikanske) tro på, at vi genopbygger, vi kigger mod fremtiden, mod bedre tider. Det kunne godt lyde som en rosenrød drøm, men det er det jo bestemt ikke i The Walking Dead, hvor det hele balancerer på en knivsæg: liv/død, vanvid/normalitet, orden/kaos og by/natur.

En flamboyant kvinde

Handlingen fortsætter, hvor vi slap den i sidste bind, efter det brutale dødsfald. Nu skal der bygges op igen. Interne uroligheder i de små samfund truer, og der er det vigtige plotelement med radioen, som udforskes videre i dette bind.

Rick vil nemlig gerne mødes med de folk, som Eugene igennem en længere periode har haft kontakt med.

Det bliver besluttet, at en lille gruppe sendes afsted, og på klassisk The Walking Dead-vis åbner det op for mødet med nye steder, nye personer. I denne omgang en ganske flamboyant kvinde, som jeg glæder mig til at læse mere om i det næste bind.

Desuden slippes Negan fri. Er han nu god eller ond? Er han blevet frelst? Man kommer lidt i tvivl, da han finder et nyt baseball-bat og noget pigtråd, hvortil han siger til sig selv “Hm? Well, would you fucking fuck fuckity look at that?”

En hviledag på Kirkmans kontor

Så overordnet set er dette bind 29 en mellemetape, eller en hviledag, før vi forhåbentligt snart rammer alperne. Det er fin underholdning, men heller ikke mere end det.

På helt klassisk vis afsluttes albummet nemlig med en cliffhanger, og det trækker igen op til en storm; en storm der måske rammer i bind 30, der får den bombastiske titel “New World Order”, og som rammer planeten som trade paperback til september. Jeg glæder mig allerede til mit næste fix af “trivial tegneserie i zombieklæder.”

4 stjerner

Titel: Lines We Cross
Serie: The Walking Dead
Forfatter: Robert Kirkman
Tegner: Charlie Adlard
Forlag, år: Image Comics, 2018
Albumlængde: 136 sider
hvid
Udkom oprindelig i 6 hæfter i 2017-2018 på forlaget Image Comics.

Anmeldt i nr. 150 | 13/04/2018

Stikord: Postapokalyptika, Survival Horror, Zombier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>