Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

The Tommyknockers

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

The TommyknockersThe Tommyknockers er måske ikke Stephen Kings mest originale roman. Til gengæld tegner han endnu et fint portræt af et helt lille samfund, der pludselig bliver et meget ubehageligt sted at være. Underholdningsværdien er i top, og for King-fans er der interessante selvbiografiske undertoner.

Stephen Kings roman The Tommyknockers fra 1987 er én af de meget få King-romaner, der aldrig er blevet oversat til dansk. Det er også årsagen til, at jeg aldrig fik læst romanen, da jeg tilbage i begyndelsen af 1990’erne arbejdede mig igennem hovedparten af Kings litterære output.

Siden da har jeg mange gange undret mig over, hvad årsagen mon kunne være til, at romanen aldrig blev oversat, og nu hvor jeg har fået den læst, kan jeg konstatere, at det ikke kan være af kvalitetsmæssige årsager. For selv om The Tommyknockers ikke er nogen synderligt original roman, så er den underholdende hele vejen igennem. Til gengæld kan den manglende oversættelse have noget at gøre med titlens “Tommyknockers”, men det vender jeg tilbage til.

Curiosity killed the cat

Stephen King (f. 1947)

Som så mange andre af Kings romaner, foregår The Tommyknockers i staten Maine. Romanens ene hovedperson, forfatteren Roberta Anderson (af de fleste kaldet Bobbi), bor i udkanten af den lille landsby Haven, hvor hun for 13 år siden flyttede ind på sin afdøde onkels gård. Siden da har hun sammen med sin hund Peter levet et stille liv i Haven, hvor hun har skrevet sine moderat populære westernromaner. En dag sker der imidlertid noget, der skal komme til at vende op og ned på ikke bare Bobbis liv, men hele landsbyens. Da hun er ude i det stykke skov, der ligger på hendes jord, snubler hun over noget i skovbunden. Det viser sig at være et lille stykke metal, der stikker op af jorden, og da hun forsøger at vriste det løs, kan det ikke lade sig gøre. Tilmed får hun en mærkelig summende fornemmelse i fingrene, da hun rører ved det. Et eller andet fortæller Bobbi, at hun bør lade dimsen være, og Peter kan i hvert fald ikke lide den.

Men selvfølgelig kan hun ikke lade tingen ligge, og for at få ro i sjælen begynder hun senere at grave den op. Da først hun begynder på det, starter de mærkelige begivenheder næsten med det samme. Ikke alene begynder Bobbi at menstruere kraftigt, men Peter begynder også at udvise nogle mærkelige – og skræmmende – symptomer. Hunden er gammel og affældig, og har i længere tid haft stær på det ene øje. Der går ikke længe, før Peter begynder at virke betydeligt mere energisk, og stæren er pludselig væk!

Skifter hovedperson

Det er omkring dette tidspunkt, at handlingen skifter, og King introducerer romanens egentlige hovedperson. Det er den alkoholiserede digter Jim Gardener, der i sin tid underviste Bobbi på universitetet, og siden har været hendes ven og – til tider – elsker. Da vi møder Gardener – eller Gard, som han kaldes af sine venner – er han på en digtoplæsningstur, som han modvilligt har måttet tage på for at tjene til dagen og vejen. Efter at Gard for nogle år tilbage i en kæmpebrandert skød sin kone (hun overlevede dog), blev han fyret fra universitetet, og har siden levet en økonomisk usikker tilværelse i en lille landsby i nærheden af Haven.

I den lange introduktion af Jim Gardener følger vi ham på det, der kunne være blevet hans endelige deroute. Hvordan det går ham på digtoplæsningsturen, skal jeg ikke gå i detaljer om her, men blot sige, at det går helt, helt galt for Gardener. Da han vågner på en strand efter flere dages total blackout, står der kun én ting i hovedet på ham: det er på tide at afslutte det hele. Det eneste, der afholder ham fra med det samme at gøre alvor af selvmordstankerne, er en nagende fornemmelse i baghovedet om, at Bobbi er i problemer.

Da det ikke lykkes for Gardener at komme i telefonisk kontakt med Bobbi, bliver han nødt til at opsøge hende for at sikre sig, at hun er okay. Og derefter kan han så vende tilbage til sin plan om at tage sig selv af dage. Men sådan kommer det naturligvis ikke til at gå. Da Gardener først når frem til Bobbis gård i Haven står det ham hurtigt klart, at noget er ravruskende galt! Bobbi stavrer ham i møde inde fra huset, og er kun skind og ben – hun har arbejdet som en gal uden at spise ordentligt – og det er ikke de eneste faretruende ændringer, der er sket med Bobbi, siden vi sidst mødte hende.

Ny og forbedret

Det går hurtigt op for Gardener (og læseren), at der er sket noget med Bobbi. Alle småtingene i hendes hus, som Bobbi aldrig havde fået sig taget sammen til at hyre håndværkere til at fikse, er pludselig blevet ordnet. Men ikke med konventionelle midler. Gardener finder mærkelige elektroniske himstregimser overalt i Bobbis hus – dimser, der er samlet af indmaden af almindelige apparater, sat sammen på nye måder, og alt sammen drevet af almindelige batterier. Den mest besynderlige opdagelse, Gardener gør, er varmtvandsbeholderen i Bobbis kælder, som nu tilsyneladende drives af en “mini-sol”, hvis varme holdes indkapslet af et kraftfelt! Jo, der er sket noget med Bobbi – “The new and improved Bobbi Anderson”, som Gardener senere begynder at tænke på hende.

Det kommer ret hurtigt til at stå klart for Gardener og for læseren, at idéerne til de mange besynderlige maskiner, Bobbi har bygget – heriblandt også en skrivemaskine, der fungerer via telepati og et flyvegear på hendes traktor! – er kommet til hende, efter at hun begyndte at grave tingen ude i skoven op. Og hvad tingen angår, så får Gardener snart syn for sagn. For Bobbi er kommet ganske langt med gravearbejdet, og det, der har ligget i jorden, er naturligvis en vaskeægte flyvende tallerken!

Gardener ender med at beslutte sig for at hjælpe Bobbi med at grave det enorme rumskib frem – til dels for at undgå, at teknologien skal falde i regeringens hænder, og til dels for at kunne holde et fortsat øje på Bobbi.

Herefter begynder tingene at gå stærkt. For det er ikke kun Bobbi, der bliver påvirket af skibet i jorden. Gardener er på én eller anden måde immun, hvilket forklares ved, at han som ung var ude for en ulykke, så han måtte have opereret en jernplade ind i hovedet. Men resten af indbyggerne i Haven begynder langsomt, men sikkert at falde under skibets indflydelse – og det er ikke behageligheder, der kommer ud af denne indflydelse.

Velkendt King-model

Romanens midterste del er helt dedikeret til at beskrive, hvordan rumskibets tilstedeværelse på forskellige måder påvirker indbyggerne i Haven. Det er en velkendt model for King periodevis at skifte fokus væk fra romanens egentlige hovedpersoner og over på en række bipersoner. Han gjorde det allerede i ‘Salem’s Lot (1975), og har gjort det flere gange siden – bl.a. også i IT (1986). Det virker også udmærket i The Tommyknockers, bl.a. fordi man her lærer indbyggerne i Haven at kende og faktisk kommer til at holde af og bekymre sig om en del af dem. Det er også i denne del af romanen, at læserne for alvor får mulighed for at se, i hvor høj grad rumskibets indflydelse er af det onde. Ikke alene begynder indbyggerne i Haven at få de samme fænomenale idéer, som Bobbi Anderson, men der begynder også at ske andre – fysiske – ændringer. Bl.a. mister folk langsomt, men sikkert deres tænder. Læseren bliver langsomt opmærksom på, at det, der er ved at ske med hovedparten af Havens indbyggere er en langsom fysisk transformering – men til hvad?

På mange måder er The Tommyknockers en særdeles uoriginal roman. King har taget det klassiske koncept om en invasion fra rummet, og blot pakket det ind på en ny måde samt selvfølgelig givet det sin helt egen tone. Man er på intet tidspunkt i tvivl om, at det er King-roman, man er i gang med – på godt og ondt. Men mest på det gode. For på trods af (eller måske netop på grund af), at King i høj grad har ladet sig inspirere af ældre forbilleder, hvoraf Hammer-filmen Quatermass and the Pit (1967) nok er det mest direkte, så er The Tommyknockers en ekstremt underholdende roman. Den tager sit klichéfyldte udgangspunkt og løber med det på en så rendyrket B-films-agtig måde, at man ikke kan lade være med bare at give sig hen og nyde de mange mere eller mindre direkte referencer til ting som Quatermass and the Pit, Jack Finneys roman The Body Snatchers (1954) samt filmversionerne af sidstnævnte. Godt nok er der tale om en alternativ form for body-snatching, der foregår i The Tommyknockers, idet der faktisk er tale om, at indbyggerne i Haven undergår en langsom fysisk forandring, men grundidéen om, at det er en personlig invasion er klart et fællestræk med Finneys roman, og er da også med til at skabe meget af rædslen i The Tommyknockers.

Ond tone og selvbiografiske træk

Selv om The Tommyknockers altså på ingen måde kan siges at være nogen særligt original roman, så er der naturligvis mange ting i den, der er Kings helt egne. Rent litterært er The Tommyknockers ingen bly viol, og ud over, at der er en del beskrivelser i romanen, der nærmer sig det splattede, så er The Tommyknockers heller ikke nogen “venlig” roman. Faktisk er der en overvejende ond tone igennem hele bogen, som ikke alene er med til at gøre det klart, hvor ubehagelige bogens rumvæsner egentlig er, men som også er med til at generere en stor mængde klassisk suspense. Man finder nemlig snart ud af, at ingen af romanens personer er fredede, og det tilføjer en glimrende dynamik, hvor man som læser konstant er på kanten af sædet, fordi man ikke ved, hvem der ofres i næste kapitel. Eller hvordan. Godt nok har King også dræbt væsentlige personer i andre af sine romaner, men i The Tommyknockers er det som om at han har fjernet alle stopklodser og nærmest fundet en vis ondsindet glæde ved at rydde den ene sympatiske person af vejen efter den anden. Rart er det ikke, men det virker unægteligt fremragende!

En anden ting, der er med til at gøre The Tommyknockers ret interessant, er romanens selvbiografiske træk. King har senere afsløret, at han op igennem 1980’erne blev stadig mere alkoholiseret, og at han også udvidede sit misbrug til at tælle kokain og piller. The Tommyknockers blev skrevet hen imod slutningen af hans misbrug, som hans familie konfronterede ham med og hjalp ham ud af, og i den selvbiografiske On Writing (2000) fortæller King, hvorledes han anser romanen for en metafor for sit misbrug. Primært derved, at romanens rumvæsner tager sjælen fra indbyggerne i Haven, lige som alkohol og piller gør ved misbrugeren. Et mere direkte selvbiografisk træk er derudover Jim Gardeners alkoholisme, der løber som en rød tråd igennem romanen.

Selv om King altid har skrevet med visse selvbiografiske træk, hvilket blandt andet kan eksemplificeres ved, at mange af hans hovedpersoner er mandlige forfattere, så er The Tommyknockers alligevel en mere personlig roman, når man tager Kings misbrug i betragtning. Når man ved, at romanen blev skrevet på et tidspunkt, hvor forfatteren var alvorligt langt ude, tilføjer dette et ekstra aspekt til læseoplevelsen, uden at romanen af den grund bliver patetisk.

Solid King-roman

Og hvad er det så med de “Tommyknockers”? Ifølge Kings korte forord til romanen, så er “Tommyknocker” et ord af tvivlsom etymologisk afstamning, der stammer fra et amerikansk børnerim. På et tidspunkt i romanen kommer Jim Gardener til at tænke på de uhyggelige “Tommyknockers” fra børnerimet, og i hans hoved bliver “Tommyknocker” til hans betegnelse – ikke alene for rumvæsnerne, der har bygget og styret det nedstyrtede rumskib, men også for de forandrede indbyggere i Haven. Og da “de nye og forbedrede” folk i Haven jo kan læse tanker, ender det med, at det også er det udtryk, de bruger om sig selv. Her er vi også ved at være fremme ved én af de mulige forklaringer på, at romanen aldrig er blevet oversat til dansk, for ordet “Tommyknocker” optræder rigtig mange gange i løbet af romanens knap 700 sider. Selv om man godt kan forestille sig at en vaks dansk oversætter kunne finde på en dansk pendant til ordet, så ville det være uhyre svært at ramme den korrekte tone. Og man forstår under alle omstændigheder godt, at romanen ikke bare er blevet oversat med det amerikanske ord intakt, for det har ingen kulturel resonans i Europa overhovedet, ligesom det ville gøre en oversættelse temmelig ujævn, hvis et så centralt begreb fik lov at stå tilbage uoversat.

Om dette er den reelle forklaring på den manglende oversættelse, ved jeg ikke, men det er det bedste bud, jeg kan komme med. Rent kvalitativt er The Tommyknockers i hvert fald en særdeles solid King-roman, der tilmed har nogle lidt andre ting at byde på end så mange af skrækmesterens andre bøger.

Jeg var i hvert fald ekstremt solidt underholdt hele vejen igennem The Tommyknockers, og hvis man magter at læse så mange sider engelsk, så kan jeg kun anbefale fans af King og af alien invasion-genren at få fingre i romanen.

4 stjerner

Titel: The Tommyknockers
Forfatter: Stephen King
Udgivet: 1987 (denne udgave 1988)
Forlag: New English Library
Format: Paperback
Sideantal: 693

Anmeldt af: Mogens Høegsberg | 13/07/2008

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *