Martin Wangsgaard Jürgensen
Ingen kommentarer

The Plague of the Zombies

The Plague of the Zombies
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

The Hammer Collection der bl.a. indeholder The Plague of the ZombiesDet er en ægte lille perle, man her har lejlighed for at få bragt frem i lyset, og hvis du holder af Hammer, Holmes-lignende kriminalhistorier og victorianske gys, er det her en sikker vinder. The Plague of the Zombies er uden tvivl én af de bedste zombiefilm fra tiden før Romero, så stol på det – her går du ikke fejl i byen!

Selv om zombien vel efterhånden er blevet et af de mest, hvis ikke det mest, elskede filmmonster, var det først efter Romeros Night of the Living Dead (1968), at der begyndte at komme skred i sagerne.

På det tidspunkt havde Hammer Studios allerede udviklet faste skabeloner for deres gyserfilm, der var ganske nøje modelleret over Universals gamle monsterfilm fra 30’erne og 40’erne. Zombien var ikke en del af det klassiske monsterrepertoire, for selv om brødrene Halperin havde opnået succes med deres White Zombie fra 1932, var den produceret udenom Universal – datidens horrorkonger – og desværre var zombien ikke en ikonisk figur på linie med Dracula og Frankenstein.

Manglende seriepotentiale

En af filmplakaterne fra 1966

Der var med andre ord ikke samme seriepotentiale i zombierne, som i de øvrige klassiske monstre, og til trods for, at Halperin-brødrene lavede et par film om de levende døde, efterlod deres film sig ikke ligefrem blivende aftryk på gyserindustrien. For Hammer Studios, der var på konstant jagt efter nye muligheder for gyserhistorier, åbnede zombierne imidlertid chancen for en alternativ historie.

Peter Bryan, der tidligere havde skrevet manus til Hammer-filmene The Hound of the Baskervilles (1959) og The Brides of Dracula (1960) blev sat på opgaven, og tydeligvis med White Zombie i baghovedet, bryggede han en historie om voodoo og levende døde sammen, der fik navnet The Plague of the Zombies. Det blev Hammers eneste forsøg udi zombie-genren.

Filmen blev generelt godt modtaget, og som de fleste Hammerproduktioner tjente den sig selv hjem mange gange, men på nær hos inkarnerede horrorfans, er den efterfølgende gået i glemmebogen – ikke så meget på grund af sine manglende kvaliteter, som fordi den er næsten helt blottet for store Hammer-stjerner.

Det var dermed bestemt ikke Hammers førstehold, der var med i The Plague of the Zombies, men det er ikke noget, man bemærker i dag. Filmen blev i øvrigt lanceret sammen med The Reptile i 1966, og skarpe iagttagere vil opdage, at mange kulisser går igen i de to film.

Gamle dage

Voodoo a la Hammer

Handlingen i The Plague of the Zombies fører os tilbage til den lidt ubestemmelige stemning af gamle dage, der hænger over stort set alle Hammers produktioner. Det er vel på et eller andet tidspunkt omkring århundredeskiftet eller noget i den stil, men det er nu heller ikke noget, man behøver at bryde sit hoved med.

Skurkens skumle okkulte ring

Det vigtige er, at den unge Sylvia Forbes (Diane Clare) modtager et brev med dårligt nyt fra sin veninde Alice (Jacqueline Pearce). Alice er gift med Dr. Peter Tompson (Brook Williams), der studerede under den berømte læge Sir James Forbes (André Morell) – Sylvias far. Der er dermed nære bånd mellem de to små familier, og da Sylvia fortæller hendes far, at Alice er syg, og hendes mand Peter trives dårligt i sit nye arbejde, beslutter Sir James, at der straks må tages affære.

Sagen er den, at Peter er en ægte filantrop, der i stedet for en vellønnet stilling som læge i London, valgte at søge bestilling i en fattig lille landsby i Cornwall. Sir James var alt andet end glad for denne beslutning, men han respekterede sin elevs afgørelse, og bakkede ham op. Men nu er det altså gået galt, og far og datter drager derfor i drosche til Cornwall for at hjælpe deres venner.

Mystisk sygdom

Sylvia Forbes (Diane Clare) i en klassisk Hammer-scene

I landsbyen er stemningen på lavpunktet. Èn for én er de lokale begyndt at blive angrebet af en mystisk sygdom, der først svækker offeret med høj feber og endelig dræber denne. Peter er ude af stand til at forklare sygdommen, og fordi han ikke er en af de lokale, har man forhindret ham i at forsøge sig med en obduktion for måske at kunne finde nogle svar. Han ved derfor ikke sit levende råd, og de lokale er i stigende grad begyndt at rette deres frustrationer imod den unge læge.

Dr. Peter Tompson (Brook Williams)

Da familien Forbes ankommer, er den unge Alice tilmed begyndt at vise tegn på at være inficeret med sygdommen. Hvis det så bare var alt, men det er desværre ikke kun sygdommen, der plager landsbyen. Byen kontrolleres nemlig af den karismatiske, men småpsykopatiske, adelsmand Clive Hamilton (John Carson), der sammen med sin bande af overklasseungersvende terroriserer egnen, og opfører sig som de vil. Der er således i høj grad brug for Sir James’ rolige og klare intellekt.

Der er naturligvis noget lusk på færde, og den sygdom, der plager landsbyen, er alt andet end naturlig. Rent faktisk ved vi som seere, hvad der foregår, for i en lille prolog har vi set, at maskerede kultister og deres sorte slaver udfører hemmelige blodritualer i en underjordisk hule. Det hele sker til lyden af afrikanske trommer, og der kan ikke være så meget tvivl om, at det er voodoo, der dyrkes. Målet er, som med al film-voodoo, at vække de døde til live igen, men hvem der står bag og hvorfor, skal ikke afsløres.

Okkult, victoriansk fortælling

Et glimt af voodoohulen

The Plague of the Zombies har mange fine detaljer, men man skal holde sig for øje, at den er en præ-Romero, og derfor er zombierne af en lidt anden type, end dem vi vel efterhånden betragter som “rigtige” levende døde. De er noget mere rolige, dem vi møder her, og der er naturligvis heller ikke scener med indvoldsspisning og kannibalisme.

Godt nok slår Peter hovedet af en zombie med en skovl, men det er da også filmens absolut mest voldsomme scene. Handlingen tager sig derfor også mere ud som et okkult mysterium end en egentlig gyser. Dertil kommer, at der er en ret langsom fremdrift i handlingen. Tingene tager sin tid, og selv om vi godt ved, hvem skurken er, tager det de gæve hovedpersoner meget, meget lang tid at finde frem til sandheden.

Dermed ikke sagt, at The Plague of the Zombies er kedelig – bestemt ikke – den er bare heller ikke noget festfyrværkeri af uptempo action. Den minder mest af alt om en god, okkult victoriansk fortælling, og det er vel i virkeligheden også den stemning, manuskriptforfatteren har forsøgt at indfange.

Autentisk stemning af pulp

En ond kultist

Stemningsmæssigt er der dog ikke meget dødvande. Der er ganske vist et tungt midterstykke, der ikke introducerer ret meget nyt til handlingen, men samtidig må man så også sige, at de scener, der forsøger at sætte fut i fejemøget, rent faktisk også er særdeles vellykkede. Her kan man pege på scenen, hvor Peter og Sir James sniger sig ind på den lokale kirkegård ved nattetide for at grave et lig op til undersøgelse, eller Peters særdeles levende mareridt.

Begge er scener, der viser Hammer fra sin bedste side. Det samme kan man sige om scenerne, der udspiller sig omkring voodooseancerne, der er små mesterværker udi pulpet okkultisme. At der også hænger en stemning af noget aldrig fuldt udtalt racistisk over skildringen af de trommende, sorte afrikanere er mere tvivlsomt, men omvendt bidrager det til den autentiske stemning af pulp og Dennis Wheatleysk horror/adventure, der kendetegner hele filmen.

Englands fremmeste gyserkonger

På vej frem fra graven

The Plague of the Zombies blev instrueret af horrorveteranen John Gilling, der frem til sin død i 1984 indspillede et væld af fine små genrefilm. Hans første film for Hammer blev det historiske drama The Scarlet Blade (1963), efterfulgt af The Plague of the Zombies og The Reptile, der som sagt blev udsendt sammen i 1966.

Adelsmanden Clive Hamilton (John Carson)

Disse blev efterfulgt af The Mummy’s Shroud fra 1967, der blev Gillings farvel til Hammer. Herefter kastede han sig over TV-serier, før han indspillede sin sidste film, den sataniske gyser La cruz del diablo, i 1975. Man kan derfor ikke kalde John Gilling en central Hammer-instruktør, men takket være Bernard Robinsons som altid glimrende production design og et score leveret af Hammers huskomponist James Bernard, er man ikke et sekund i tvivl om, at dette er en film, produceret af Englands fremmeste gyserkonger.

Det skal i øvrigt indskydes, at selv om det i indledningen blev sagt, at ingen af filmens medvirkende var på Hammers A-liste over foretrukne skuespillere, er der flere kendte ansigter med i The Plague of the Zombies. Det vil i hvert fald sige kendte for alle, der har sat sig bare en smule ind i engelsk film fra 60’erne. Hovedparten af de medvirkende har således været med i Hammer-produktioner både før og efter John Gillings zombiegyser såvel som engelske film i almindelighed.

En ægte lille perle

Og så lige en zombie til sidst

Hammer vendte aldrig tilbage til zombierne efter The Plague of the Zombies. For entusiaster har den dermed en helt særlig stilling, da den står som en ener. At den måske ikke er studiets mest stilskabende film bliver sekundært i den forbindelse, for alene det at se zombier i Hammers univers er underholdende i sig selv.

Det er en ægte lille perle, man her har lejlighed for at få bragt frem i lyset, og hvis du holder af Hammer, Holmes-lignende kriminalhistorier og victorianske gys, er det her en sikker vinder. Det er hverken et effektbrag eller en omgang 70’er-sleazefest. Det er solid suspense, der beviser, at Hammer var andet end cheasy vampyrer og ungpiger i natkjoler. The Plague of the Zombies er uden tvivl én af de bedste zombiefilm fra tiden før Romero, så stol på det – her går du ikke fejl i byen!

5 stjerner

Titel: The Plague of the Zombies
Andre titler: The Zombies
Instruktør: John Gilling
Manuskript: Peter Bryan
Cast: André Morell (Sir James Forbes), Diane Clare (Sylvia Forbes), Brook Williams (Dr. Peter Tompson), Jacqueline Pearce (Alice Mary Tompson), John Carson (Clive Hamilton), Alexander Davion (Denver), Michael Ripper (Sergeant Jack Swift), Marcus Hammond (Tom Martinus)
Producere: Anthony Nelson Keys (producer)
Foto: Arthur Grant
Klip: Chris Barnes
Musik: James Bernard
Spilletid: 91 minutter
Aspect ratio: 1.85 : 1
Lyd: Mono
Sprog: Engelsk
Undertekster: Ingen
Produktionsland, år: England, 1966
Produktionsselskaber: Hammer Film Productions, Seven Arts Productions
Distributør (DVD): Studio Canal
Udgave/region: 2
hvid
Den anmeldte udgave af filmen stammer fra bokssættet The Hammer Collection.

Anmeldt af: Martin Jürgensen | 13/03/2008

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *