Martin Wangsgaard Jürgensen
Ingen kommentarer

The Evil Dead

The Evil Dead
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

The Evil DeadThe Evil Dead er en bundsympatisk gyser, der med en direkte fandenivoldskhed går lige på og hårdt fra første øjeblik, og til trods for små midler, formår filmen at se ud af meget mere. Den er et sjældent godt bud på en lavprisproduktion, som får alt til at gå op i en højere enhed, og til alle de, der endnu ikke har fået set The Evil Dead kan man kun sige, at der her ligger en fin lille perle og venter.

Med The Evil Dead skabte Sam Raimi sig ikke kun en klassiker; instruktøren skabte også en hel karriere. Set ud fra selve det færdige resultat skulle man næppe tro det, for sandt at sige har Raimis skrækfilm fra 1981 mere end blot et par skønhedsfejl. Det er en skramlet produktion, der stedvist grænser til det pinagtige, og tydeligvis har været i overkanten af det, den unge instruktør og hans trofaste venner, både foran og bag kameraet, kunne magte.

Når filmen, trods det, er gået hen og blevet en næsten uomgængelig klassiker, skyldes det først og fremmest, at den med sin “lige på og hårdt”-attitude fanger sit publikum fra første øjeblik.

Samtidig blev den helt åbenlyst indspillet med al den entusiasme, man kan forvente af en lille gruppe dedikerede folk, der indspiller og producerer horror for deres egne penge. Dertil kommer så også, at The Evil Dead rent faktisk fungerer.

Til trods for sine mange ujævnheder og krumspring er det en gyser, der med en næsten uimodståelig charme formår på samme tid at skræmme og forføre sit publikum med et djævelsk glimt i øjet, så man aldrig ved præcis, hvornår den skal tages alvorligt, og hvornår Raimi lægger op til grin.

I skovens dybe stille ro

De unges bil kæmper sig op mod hytten

Historien er rørende enkel. En gruppe unge, to par samt en søster til den ene af knægtene, er taget på ferie. De har lejet en hytte til spotpris, og nu skal de så op og slappe af. Hytten ligger højt oppe i bjergene, omgivet af skov, og som de unges bil får kæmpet sig ind i det naturskønne landskab bliver det mere og mere tydeligt, hvor langt de er fra alt.

Scott (Richard DeManincor)

Allerede fra første øjeblik bliver det demonstreret, at alt ikke er, som det bør være i skoven. Noget – hvad ved vi ikke – farer nemlig med stor fart hen over skovbunden, og raser af sted ned mod de unges bil, som drøner op ad landevejen.

Netop som deres bil skal passere en lastbil, rykker vognens rat, og det er kun på et hængende hår, at de unge undgår at kollidere med vognen i det modsatte spor. Episoden gør dog ikke videre indtryk på gruppen, der fortsætter i højt humør, men som seere ved vi nu, at det var “noget” fra skoven der stod bag.

Der er noget i kælderen

Det Onde i skoven fører pennen

Velankommet til hytten pakker de unge ud, og gradvist står det klart for os, at Ash – den ene af fyrene – er ham, vi kommer til at følge. Han træder i hvert fald tydeligere frem end de andre, og som ubehagelighederne begynder at brede sig i løbet af natten, er det da også ganske rigtigt ham, vi må sætte vores lid til.

Mørket sænker sig over hytten, og alle slapper af. Det vil sige næsten alle, for mens en af pigerne sidder og tegner inde på sit værelse, griber selv samme overnaturlige kraft hendes hånd, og lader hende tegne noget, der godt kunne ligne hyttens kælderlem.

Så tager tingene fart, for mens de andre sidder og pjatter, springer denne kælderlem nemlig med ét op ved egen kraft. Med højt humør og kække bemærkninger begynder Ash og Scott, gruppens to mænd, at undersøge kælderen, for sæt nu det var et dyr, der fik lemmen til at springe op!

Fanden løs i Laksegade

'The Book of the Dead' - fremstillet af tegneren Tom Sullivan

Nede i kælderen gør de en interessant opdagelse. De finder en båndoptager, en gammel bog samt en sær kniv – der mest af alt ligner noget fra en dårlig gyserfilm. Kniven er vel en form for offerdolk, og bogen ser også mildest talt okkult ud.

Den sorte skov

Gutterne slæber det hele med ovenpå, og her begynder de at afspille båndet i båndoptageren. En lærd stemme starter nu med at fable om ældgamle ruiner og undersøgelser, der har afsløret dæmoniske kræfter i skovene. Slet ikke rare sager, og da stemmen begynder at messe højlydt, brager en gren pludseligt gennem det ene af hyttens vinduer.

Fra præcis dette øjeblik er fanden løs i Laksegade, for stemmen på båndet har tydeligvis vækket de kræfter, som åbenbart kun delvist huserede i skoven. Nu er de i hvert fald pludselig særdeles aktive, og det betyder blod. Endda meget blod, for én for én må de unge bide i græsset eller blive forvandlet til rasende, zombielignende skabninger. Spørgsmålet er så bare, om Ash kan holde de onde kræfter fra sin kæreste, og om de vil overleve rædselsnatten.

Ikke original

Besat af Det Onde

Det er ikke ligefrem originaliteten, som Raimi kunne score mange point på. Til trods for at The Evil Dead i store træk var et remake af hans kortfilm Within the Woods fra 1978, er den nemlig først og fremmest en form for sammensurium af elementer, løftet mere eller mindre direkte fra et stort antal kendte såvel som mindre kendte film.

Det grundlæggende plot om en flok unge, der finder en hytte og efterladte vidnesbyrd om de okkulte aktiviteter, der har udspillet sig på stedet, minder i høj grad om den næsten glemte stopmotion-perle Equinox fra 1970. Når man tilmed tager den tydelige inspiration fra H. P. Lovecrafts forfatterskab med ind i billedet, knyttes The Evil Dead og Equinox endnu tættere sammen.

Helten Ash (Bruce Campbell)

I samme dur bemærker man også et ret klart slægtskab med Daniel Hallers Lovecraft-filmatisering The Dunwich Horror – fra 1970 – hvor “det onde” er fremstillet stort set identisk med den usynlige kraft, der lurer i skovene i Sam Raimis film. Dertil kommer så, at det er svært ikke at se paralleller mellem hyttens besatte piger og den stakkels lille Regan i Friedkins The Exorcist fra 1973. Man kunne måske også med rette spørge, om de mange knogler og fjer, der hænger og dingler fra loftet i hyttens indre ikke har været lånt fra The Texas Chainsaw Massacre (1974)?

Det bedste i tiden

Et lig skaffes af vejen

Ser vi imidlertid bort fra alle de nørdede nærstudier af mere eller mindre mulige inspirationskilder, er filmens vigtigste karakteristika, at den formår at kombinere 70’ernes overnaturlige gyser med de den nye teenslasher-skabelon, som Carpenter udstak med Halloween i 1978, og Sean S. Cunningham for alvor satte i system med Friday the 13th (1980).

I virkeligheden er det nok også her, vi finder forklaringen på en stor del af filmens succes, for med The Evil Dead formåede Raimi at fange det bedste i tiden, og mod alle odds at omsætte det til en sammenhængende fortælling, der takket være sin banalitet kunne rumme de mange impulser, og pludselig fremstå som noget selvstændigt i kraft af det eklektiske indhold. At han så samtidig tilsatte et stænk galgenhumor og masser af splat har bestemt heller ikke været kritiseret af gyserfans efterfølgende.

Karriereskabende

Endnu en besat teen

Som sagt kan Sam Raimi mere eller mindre takke The Evil Dead for den succes, han efterfølgende har oplevet, selv om han rent faktisk ikke har instrueret synderligt mange film, set i forhold til mange andre, der har været i branchen lige så længe. The Evil Dead huskes dog efterhånden nok bedst af de mere old school-mindede horrorfans, mens det nok nærmere er en film som Army of Darkness (1992) – den anden efterfølger til The Evil Dead – eller de tre film om Spider-Man, som folk kender Raimi for.

Det var dog ikke kun Raimi, der nød godt af filmens store succes. Hovedrolleindehaveren Bruce Campbell, der spillede Ash, er nemlig også efterfølgende blevet et kendt ansigt. Det skal forstås ganske bogstaveligt, for med fare for at fornærme nogen, kan man nok med rette kalde Campbell for horrorfilmens svar på Jim Carrey.

Ash tager sig af en medtaget Scott

De to har i hvert fald gummiansigtet til fælles, og allerede da Raimi og co. gik i gang med at indspille Evil Dead II (1987), var det blevet umuligt at tage Bruce Campbell alvorligt i rollen som Ash. Han var blevet en tegneseriefigur, der efterfølgende har dannet klangbund for hele Campbells karriere som skuespiller.

De øvrige medvirkende i The Evil Dead har ikke just haft nogen nævneværdig indflydelse på branchen, og rent faktisk gled hovedparten af skuespillerne stille og roligt ud af produktionen på grund af manglende økonomi og forlængede optagelser. Der optræder således en lang række stand-ins på credit-listen, der måtte træde til i rollen som besatte kroppe – sminket til ukendelighed vel at mærke.

Selv Sam Raimis bror Ted Raimi fik æren af at optræde som levende død. Den flittige udskiftning af medvirkende undervejs går da heller ikke helt ubemærket hen, og opmærksomme seere vil kunne opdage at “zombierne” eksempelvis pludselig har skiftet sokker og så videre i den dur.

Forbløffende gode effekter

Spærret nede i kælderen

Teknisk er The Evil Dead naturligvis en cheapo på næsten alle punkter, men den får det bedste ud af situationen, og rent faktisk er effekterne forbløffende gode. Navnlig den afsluttende brug af stop motion er fabelagtig for alle, der elsker den slags, og som det også skulle vise sig i Army of Darkness, er Raimi en kæmpe Ray Harryhausen-fan.

Som noget særligt skylder man alle rollespillerne at nævne, at manden, der stod for hovedparten af al make-uppen samt produktionen af den okkulte bog – ”The Book of the Dead” – og offerkniven, er Tom Sullivan. Sullivan kendes som en af hovedkræfterne bag illustrationerne i spilfirmaet Chaosiums Call of Cthulhu-produkter, navnlig fra 80’erne.

Call of Cthulhu er, naturligvis fristes man til at sige, baseret på H. P. Lovecrafts noveller, og dermed har vi endnu et link til dette forfatterskabs univers. Kender man Sullivans stil, er det da også helt tydeligt, at han har udført de bloddryppende tegninger, Ash ser i bogen, da han i lanternens skær bladrer den igennem.

Fin lille perle

Ash begynder også at se medtaget ud

The Evil Dead er en bundsympatisk gyser, der med en direkte fandenivoldskhed går lige på og hårdt fra første øjeblik. Den lægger ikke fingrene imellem, og til trods for små midler, formår filmen at se ud af meget mere. Den blev da også efterfølgende en hjørnesten i nyere amerikansk horror, hvor idéen om en gruppe unge i en isoleret hytte er blevet et klassisk set-up.

Alle de roser, The Evil Dead har høstet er da også helt med rette, for uanset om man lægger vægt på de skræmmende sider eller de sorthumoristiske splattereffekter, er man underholdt fra ende til anden. Den er et sjældent godt bud på en lavprisproduktion, som får alt til at gå op i en højere enhed, på samme måde som eksempelvis John Carpenters tidlige film, og til alle de, der endnu ikke har fået set The Evil Dead kan man kun sige, at der her ligger en fin lille perle og venter.

Av for Fanden!

Som det er fremgået, har The Evil Dead fået to efterfølgere i form af Evil Dead II og Army of Darkness. Dertil kommer så, at der er et remake af filmen på vej, med screenplay af Raimi selv, der skulle se dagens lys i løbet af 2009.

Ydermere er der også stribevis af merchandise og spin-off-produkter i form af tegneserier og computerspil, der navnlig så dagens lys, efter Army of Darkness var blevet en gigantisk hit hos det brede mainstreampublikum. Den plagede hovedperson Ash fik sig således en berømmelse, som selv ikke den mest optimistiske nørd nogensinde ville kunne have gættet tilbage i 1981, da hele Ramis Evil Dead-eventyr begyndte.

6 stjerner

Titel: The Evil Dead
Andre titler: Sam Raimi’s Evil Dead, Book of the Dead
Instruktør: Sam Raimi
Manuskript: Sam Raimi
Cast: Bruce Campbell (Ashley ‘Ash’ J. Williams), Ellen Sandweiss (Cheryl), Richard DeManincor (Scott), Betsy Baker (Linda), Theresa Tilly (Shelly), Bob Dorian (Stemmen på båndoptageren)
Producere: Bruce Campbell (executive producer), Gary Holt (assistant producer), Sam Raimi (executive producer), Robert G. Tapert (executive producer), Robert G. Tapert (producer)
Foto: Tim Philo
Klip: Edna Ruth Paul
Musik: Joseph LoDuca
Spilletid: 85 minutter
Aspect ratio: 1.85:1
Lyd: Dolby Digital 5.1 surround
Sprog: Engelsk
Undertekster: Ingen
Produktionsland, år: USA, 1981
Produktionsselskaber: Renaissance Pictures
Distributør (DVD): Anchor Bay Entertainment
Udgave/region: 2

Anmeldt af: Martin Jürgensen | 13/02/2008

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *