I midtfirserne var Hermann uhyggeligt produktiv. Ikke alene spyttede han Jeremiah-bind ud, og var involveret i flere enkeltbindsprojekter, der kom stort set også et album i serien Tårnene i Maury-Skoven om året. Denne series tredje bind, Germain, udkom i 1986, og fandt vej til det danske marked året efter.
Savner hovedpersonerne
De to første albums havde begge udmærket sig ved at ophæve skellet mellem hoved- og bipersoner. Dette fortsatte Hermann i Germain, men drev det næsten for vidt. Seriens centrale karakterer er som bekendt den jordløse ridder Aymar, der driver omkring i 1100-tallets Frankrig med den trofaste væbner Olivier ved sin side.
Desværre er dette makkerpar stort set ikke med i seriens tredje del, og den korte historie, der knytter sig til dem, antager nærmere karakter af en vignet end et regulært handlingsforløb. Det er synd, for Aymar og Olivier er dog de vigtigste figurer, og man savner dem ret hurtigt.
Alle seriens bind bærer et navn som titel, og dette album er det første, der er opkaldt efter en mand. Vi genfinder her Germain, den stakkels stenhugger der kom på afveje i Babette (1984). Det sidste vi så til ham var, at han sluttede sig til en bande omflakkende strubesnittere. Dem følges han stadig med, men der er ved at være gået et år siden vi sidst mødte ham. Den røverbande Germain sluttede sig til har trukket sydpå, og da albummet begynder, møder vi dem et sted i Sydfrankrig.
Skæbnehjulet drejer
Det er ved at blive efterår, og gruppens medlemmer er begyndt at blive bekymrede for at få penge nok til de hårde tider, der går dem i møde. Bandens anfører, den barske Skade, har ingen ideer, men det har Germain. Han foreslår at de skal plyndre et kloster, som ikke ligger langt fra deres lejr. Hurtigt udtænker banden en plan, der både involverer gruppens smukke rakkertøs Alda og Germain.
Da vi mødte Germain i Babette, blev hans hånd vansiret og gjort ubrugelig på grund af den tortur, han blev udsat for. Denne visne hånd skal nu påkalde sig munkenes medlidenhed, og på den led skaffe ham vej ind i klostret.
Det korte af det lange er, at Germain kommer ind i klostret, og ved nattetide begynder han at hejse altersølvet ud af klosterkirken. Midt i dette arbejde afbrydes han af en anden tyv, der havde tænkt sig at gøre det samme. Denne tyv, Ludovic, gør fælles sag med Germain, og snart er banden over alle bjerge. Den nye tyv, Ludovic, er en hæslig småretarderet skabning, der oser langt væk af infantil ondskab. Han varsler intet godt for banden, og kort efter røveriet i klostret sætter den lokale foged Favard efter gruppen.
Som et af de vigtige kendetegn ved Tårnene i Maury-Skoven, bevæger skæbnehjulet sig hele tiden; de der sidder højt i begyndelsen, ender typisk i sølet og omvendt. Hovedparten af Germain udgøres af en menneskejagt, hvor bandens medlemmer én for én konfronteres enten med Favards hævnende sværd eller deres egen grådighed. Hvordan det hele ender, hvem der overlever, og hvem der dør, skal ikke afsløres. Skæbnehjulet drejer flere gang i løbet af dette bind, og meget ser anderledes ud da den sidste side er vendt.
Anderledes grundtone
Nu må vi ikke glemme Aymar og Olivier. De to følgesvende har taget arbejde hos en købmand, der betaler dem for at eskortere ham til den hellige Jakobs grav i Santiago de Compostella. Købmandens kone er plaget på hjerte og sind, hvorfor manden tror pilgrimsfærden vil kunne kurere hendes melankoli. Om dette har både Aymar og Olivier andre tanker, men hele denne fortælling fylder ikke meget i Germain, og vi følges kun med vores to venner mens de krydser selv samme område som banden bliver jagtet i.
Grundtonen er lidt anderledes i seriens tredje album end den har været i de to første. Historien er en hel del mere dyster, og vi finder mange varsler om død skjult i de flotte scenarier. Små vanitassymboler i form af kranier og gribbe, der skælmsk kigger ud af buskene eller svæver over hovedet på aktørerne.
Der er ikke tale om den helt samme barske realisme, som vi mødte den tidligere. Snarere forsøger Hermann at forlene historien nogle litterære kvaliteter. Det lykkes meget godt, og som næsten alle seriens ti bind, ender Germain som en tragedie. Skæbnen er ikke nådig, og lykken en flygtig størrelse hos Hermann.
Holder standarden
Alt i alt må det konstateres, at Germain holder standarden. Det er måske det svageste i serien indtil videre, men det skyldes udelukkende at man savner Aymar og Olivier. Havde der blot været tid til at følge de to lidt nærmere, havde albummet været fuldt på højde med de andre.
En anden ærgerlig ting er, at Germain og de to følgesvendes veje aldrig krydses. De passerer hinanden uden at stå ansigt til ansigt. Det er dog nok helt bevidst. Ved at lade Germains tragedie udspille sig så tæt på Aymar og Olivier viser Hermann os, at nok reddede vores to venner ham i det første bind, men skæbnen kan ingen løbe fra.
Som det er blevet konstateret tidligere, er Hermann en grum herre. Skæbnehjulet drejer, og Aymar når heller ikke sine tabte agre i dette bind.
Originaltitel: Germain
Seriens titel: Tårnene i Maury-Skoven
Seriens originaltitel: Les Tours des Bois de Maury
Forfatter: Hermann
Tegner: Hermann
Farvelægning: Fraymond
Albumlængde: 46 sider
Dansk oversættelse: Niels Søndergaard
Udkom som album i Belgien i 1986.
Udkom som album i Danmark i 1987 på forlaget Interpresse.
Anmeldt i nr. 9 | 13/07/2006
Stikord: Middelalderen, Riddere
