Martin Wangsgaard Jürgensen
Ingen kommentarer

Tårnene i Maury-Skoven 1: Babette

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Med det første bind i Tårnene i Maury-Skoven kridtede Hermann banen op for en stor serie. Den pessimistiske stemning er fabelagtig, og især baggrundstegningerne er imponerende.

Tårnene i Maury-Skoven 1: BabetteI 1984 udgav Hermann, alias Hermann Huppon, det første bind sin ti bind lange serie Tårnene i Maury-Skoven. På dette tidspunkt var Hermanns store flagskib Jeremiah (fra 1979) allerede blevet en etableret succes, og han var tydeligvis ude efter at afsøge nyt terræn med den nye serie. I Tårnene fører Hermann os tilbage til middelalderen, muligvis et sted i det tidlige 1100-tal.

Jeremiah med omvendt fortegn
Ridder Aymar af Maury-Skoven

Ridder Aymar af Maury-Skoven.

Hovedpersonerne er ridderen Aymar af Maury-Skoven, der længe før seriens første bind begynder, er blevet fordrevet fra sin fædrene jord. Aymar driver nu omkring i Frankrig og venter tålmodigt på, at tiderne skifter og han atter kan vende hjem til sin retmæssige ejendom. Ridder Aymar har følgeskab af væbneren Olivier, hvis baggrund vi ikke helt kender. Sammen udgør de en fast duo gennem alle ti bind, omgivet af en bred vifte af tilbagevendende bipersoner.

Formlen for Tårnene i Maury-Skoven er stort set den samme som i Jeremiah. De to protagonister flakker omkring og trækkes gang på gang ind i episoder, som de ikke helt selv er herre over. Der er dog væsentlige forskelle på de to seriers hovedpersoner. Aymar har mere af Kurdy Malloy i sig, og Olivier ligner omvendt mere Jeremiah. Det forskubber balancen i historien, da den kolde og reserverede Aymar absolut ikke altid gør det rigtige.

Her må Olivier agere som ridderens samvittighed, og det er da også gennem væbneren at vi får spejlet Aymars plagede sind. En anden væsentlig forskel mellem de to makkerpar er også, at magtfordelingen mellem ridder og væbner er langt mere entydig. Her er der ingen tvivl om, hvem der bestemmer, og Olivier har ikke meget at skulle have sagt.

Fokus på bipersonerne
Olivier

Olivier.

Som fortælling er seriens første bind, Babette, interessant derved, at den ligger langt fra de spændingshistorier vi kender fra Jeremiah. I Babette leger Hermann med strukturen og gengiver i virkeligheden kun en række episoder, der mere eller mindre krydser hinanden.

Aymar er fortællingens fokus, men er ikke dens centrum. Faktisk bruges der mindre plads på de såkaldte hovedpersoner, end på alle de mange bipersoner. Det skaber en særlig dynamik, som tegner et levende billede af den middelalderverden Hermann gerne blive vise os.

Vi konfronteres med alle samfundslag og introduceres til en bred vifte af skæbner, der alle har det til fælles, at deres egen situation kommer før andres. Denne fortællestrategi forfølger Hermann også senere i serien, om end den ikke er helt så konsekvent som i Babette.

Historien begynder under en jagt. Den unge ridder og skørtejæger Geoffroy får under jagten øje på den yndige bondepige Babette, og straks er det ikke længere kronvildt som fylder adelsmandens tanker. Han indleder en voldtægt af pigen, men fra skovbrynet dukker Babettes hemmelige bejler, mureren Germain, op. Han griber Geoffroys spyd og gennemborer den liderlige ridder.

Tragiske skæbner
Geoffroy og Babette

Geoffroy og Babette.

Hermed sættes en lang kæde af begivenheder i gang. Mordet og jagten sker på adelsmanden Eudes jord, og da mordet på Geoffroy bliver opdaget, må han naturligvis skride ind. Hr. Eudes søn var en nær ven af den døde, og derfor kaster denne sig nu energisk ind i jagten på morderen.

Fra dette punkt i fortællingen udvider voldsspiralen sig stadigt mere og mere. Den vrede adelssøn fanger Germain og torterer ham til han tilstår. Den stakkels bondepige Babette må krydsforhøres, hvilket naturligvis ikke går stille for sig. Af frygt for videre konsekvenser og angst for Herrens straf, bliver Babette derfor dræbt af sine egne.

Ridder Aymar er, på det tidspunkt hvor alt dette udspiller sig, gæst hos Eudes. Da han bliver vidne til Geoffroys behandling af Germain, forvarer han Germains rettigheder. Dette fører til en konfrontation mellem Aymar og Eudes søn, der ender med den unge adelssøns død. Germain bliver frigivet og flygter fra egen, mens Aymar og Olivier må forlade deres vært, da de ikke længere er ønsket på egnen. Ridder Aymar dræbte Geoffroy i ærlig tvekamp, men i alles øjne er han nu en morder.

Germain er heller ikke videre heldig. Forkrøblet af torturen kan han ikke udføre sit erhverv, og må tigge i stedet. Forarmet og udsultet er der kun tyveri tilbage som udvej for ham, da tiggeriet ikke bringer meget, og fra da af står vejen åben nedefter. Det sidste vi hører til Germain før albummet afsluttes, er at han slutter sig til en gruppe mordere der rejser under dække som gøglere.

Klassiker
Germain

Germain.

Det er tragiske skæbner Hermann viser os i Babette, og det gør han godt. Han har tydeligvis læst på lektien før han kastede sig ud i dette middelalderepos, og det er en fryd for øjet at betragte de stemningsfulde baggrundstegninger. Både landskab og arkitektur er smukt og pinagtig præcist gengivet, men personerne er de gammelkendte Hermann-typer. Persontegninger har aldrig været Hermanns stærke side, og Babette er da heller ikke nogen undtagelse.

Farvelægningen er lidt antikveret i dag, og Hermann er kommet meget langt siden hen. Den fungerer dog, og er væsentlig bedre end i de tidlige Jeremiah-album. Dialogen er måske lidt stiv, hvilket nok skyldes at Hermann forsøger at ramme en “middelalderlig” tone. Helt vellykket er det ikke, men det glemmer man hurtigt og gribes i stedet af den pessimistiske stemning.

Babette åbnede på fremragende vis Tårnene i Marury-Skoven, og albummet står som en klassiker i dag. Den grumme stemning og det meget beskidte billede af middelalderen, der tegnes i albummet, har måske ikke alt for meget med virkeligheden at gøre, men det spiller ingen rolle. Vi står her med en historie, der lige såvel kan ses som en allegori over nutiden, som et tidløst billede på menneskets dårskaber. Med Babette blev banen kridtet op for en stor serie – farven er sort og verden ond ifølge Hermann.

6 stjerner

Titel: Babette
Originaltitel: Babette
Seriens titel: Tårnene i Maury-Skoven
Seriens originaltitel: Les Tours des Bois de Maury
Forfatter: Hermann
Tegner: Hermann
Albumlængde: 46 sider
Dansk oversættelse: Inge Då
hvid
Udkom som album i Belgien i 1984.
Udkom som album i Danmark i 1985 på forlaget Interpresse.

Anmeldt i nr. 2 | 13/12/2005

Stikord: Middelalderen, Riddere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *