Den intergalaktiske dusørjæger og mutant Johnny Alpha er tilbage! I dette album bliver der gået lidt mere i dybden med karakteren Johnny Alpha og hans baggrund.
Som ved det første album, Search/Destroy Agency Files 01 er det forfatteren Alan Grant og tegneren Carlos Ezquerra, der sidder bag roret på deres kreation. Deres skabning, fremtidsdusørjægeren Johnny Alpha med sine mutant-røntgenøjne og hårdkogte, Clint Eastwood-agtige attitude, er den mest legendariske 2000 AD-figur næst efter Judge Dredd, som han også er jævnaldrende med – de fyldte begge 30 i 2007.
Antimutant-skurk
Stort set alle historierne i den første Search/Destroy Agency Files fulgte nogenlunde samme skema og havde samme stemning: Støvede og barske wild west-dusørjægerhistorier i et sci-fi-univers. I bind to bevæger Wagner og Ezquerra sig ud over denne skabelon. I albummets første, og for øvrigt rigtig lange, historie Portrait of a Mutant på 93 sider, får vi for første gang et indblik i Johnny Alphas baggrund.
Udgangspunktet er det sædvanlige. Johnny og hans hjælper, vikingen Wulf, får en opgave, hvor de skal fange den eftersøgte forbryder Nelson Bunker Kreelman. Det viser sig dog bare, at han ikke er en hvilken som helst forbryder, men faktisk Johnny Alphas far! Nelson er også den tidligere leder af anti-mutantbevægelsen i det tidligere Storbritannien, så naturligt nok er der ikke så meget varmt blod mellem Johnny og hans far. Men dette bliver yderligere uddybet, da størstedelen af historien udspiller sig som et langt flashback fra Johnnys fortid.
Dette foregår på Jorden, efter atomkrigen, hvor der på grund af det atomare nedfald, nærmere bestemt Strontium 90, begynder at dukke mutanter op. Her tænker vi ikke på mutanter i sådan en sød X-Men-agtig forstand, men mutanter, der er grusomt og bizart deforme. Hovedet kan være groet ned i torsoen, krabbeklør i stedet for hænder, to hoveder, ingen mund eller næse, fuglenæb som mund osv.
Mutantleder
Men for at vende tilbage til handlingen, så begynder de “normale” mennesker i fremtidens Storbritannien at blive mere og mere urolige og frygtsomme overfor disse mutantskabninger. Den ultranationalistiske regering, der regerer New Britain, ønsker at internere alle “misfostrene”, så de almindelige mennesker kan leve i fred for dem. Lederen af Mutantministeriet og interneringerne er Nelson B. Kreelman, Johnnys far.
Det siger sig selv, at Nelson B. Kreelman ikke er stolt af at have en mutant som søn, så derfor har han spærret ham inde derhjemme. Johnny ender med at stikke af for at slutte sig til den voksende mutantoprørshær. Selv om de andre mutanter er skeptiske ved at indlemme så ung en dreng i hæren, så viser han dog hurtigt sit værd som soldat og ender med at blive en af mutanternes ledere. Det er også her, at Johnny tager efternavnet Alpha, for han kan jo ikke rigtig fortælle de andre mutanter, at han er søn af deres fjende nummer et.
Borgerkrigen mellem mutanter og normale mennesker bølger frem og tilbage i New Britain med ødelæggende effekt. Krigen får dog en ende på et tidspunkt, hvor løsningen bliver en våbenstilstand. Kreelman går af som minister, men samtidig indvilger mutanterne i at forlade Jorden til fordel for rummet. Det er så her, at Search/Destroy Agency opstår som et bureau af intergalaktiske dusørjægere, der alle er mutanter, og som gør det beskidte arbejde, ingen andre vil.
De bliver derfor kaldt Strontium Dogs og er for så vidt accepteret, men alligevel set ned på. Historien om de forfulgte og udstødte mutanter i fremtidens Storbritannien er vel så klar en samfundskommentar, at jeg nærmest ikke behøver at påpege det. For at vende tilbage til Johnny, så får han naturligvis sin hævn under det sidste møde med sin far, og den er ikke blid.
Tilbage til westernland
Ligeledes barsk er The Gronk Affair, hvor tre mutantforbryderbrødre, vi har mødt før, ønsker hævn over vores helte. Det er Hiss, Cuss og Silent Weerd, tidligere Strontium Dogs, som Johnny og Wulf var oppe mod i Journey to Hell fra det forrige album, og nu vil de altså have hævn. Dette gør de ved at slå til mod heltenes ømme punkt, nemlig det følsomme rumvæsen “The Gronk”, der er en meget nuttet, men bestemt ikke modigt sidekick.
Weerd-brødrene angriber ganske simpelt The Gronks hjemplanet og begynder en systematisk massakre på de svage pelsdyr, og så venter de på, at Johnny og Wulf kommer til undsætning, mens de lægger sig i baghold. Det er stærke sager; der bliver i hvert fald ikke lagt fingre imellem, og i sin brutalitet minder det mig om en cowboyfilm som eksempelvis Eastwood-klassikeren High Plains Drifter (1973). Så man kan sige, at efter Portrait of a Mutant er vi tilbage ved den støvede wild west-historiestruktur igen.
Sword and Sorcery
I The Kid Knee Caper kommer Wulf og Johnny i kontakt med en washed-out Strontium Dog med navnet Kid Knee – hans ansigt sidder på hans ene knæ og deraf navnet. Kid Knee har bare brug for en sidste stor dusør for at kunne trække sig tilbage. Desværre er han for washed-out og smadret af stoffer til at kunne gennemføre opgaven selv, og derfor kontakter han Johnny og Wulf. Det viser sig naturligvis at være alt andet end let.
The Moses Incident starter med, at en dreng ved navn Moses Quest ved et uheld bliver slået ihjel, mens Johnny og Wulf er i kamp med nogle eftersøgte. Johnny Alpha føler, på sin egen sammenbidte måde, så stor sorg og skam overfor moderen, at han tager nogle ret uortodokse metoder i brug for at gøre det godt igen. Han opsøger Malak Brood; en magiker der har sit dystre hjem på asteroiden Island of The Living Dead. Malak skulle ifølge rygtet være i stand til at bringe de døde til live, men han har tydeligvis sine helt egne mørke planer.
Som man måske nok kan høre, så læner The Moses Incident sig op af Sword and Sorcery-fantasy, som Robert E. Howard og Fritz Leiber lavede den. Men resultatet er godt og virker ikke kunstigt eller sammensat på nogen måde. Det er mørkt, mystisk og barskt som netop en god Sword and Sorcery-novelle.
Fjender fra fortiden
I historien The Killing deltager Wulf og Johnny i en konkurrence, der samtidig er et urgammelt ritual, som bliver udført hvert år på planeten Zed. The Killing, som ritualet hedder, går ud på, at de hundrede deltagere kæmper til der kun er én tilbage, som så vinder en ret så stor pris. Det siger sig selv, at Wulf og Johnny får skarp konkurrence fra de andre deltagere, der bestemt ikke er typer, der stikker op for bollemælk.
Den sidste og ret lange historie i albummet, på 117 sider, er Outlaw. Her bliver Wulf og Johnny Alpha dømt som netop outlaws efter at være blevet framet for en række mord, og derfor er de nu jaget af deres egne – det vil sige Strontium Dogs – fordi der er en stor pris på deres hoveder. Det er igen fjender fra fortiden, der er dukket op for at gøre livet surt for dem, nemlig i form af brødrene Styx, der vil hævne deres bror.
Styx-brødrene har i deres hævntogt slået sig sammen med en trussel fra endnu længere tilbage i Johnny Alphas historie. Heldigvis dukker der også andre skikkelser fra Johnnys fortid op for at hjælpe ham, blandt andet Middenface McNulty, en skotsk mutant. Dertil skal lige siges, at Alan Grant egentlig er skotsk, hvilket man kan sige både forklarer en del af Middenfaces tykke skotske accent og det, at han dukker op gentagne gange i Strontium Dog samt endelig, at han faktisk en kort overgang havde sin egen serie.
Til sidst er der vanen tro en kort historie fra en 2000 AD Annual, som hverken er skrevet af Alan Grant eller tegnet af Carlos Ezquerra, men af Gary Rice og Steve Kyte som henholdsvis forfatter og tegner. I den forholdsvis korte historie bliver Alpha ganske kort romantisk involveret med en hurtigskydende kvinde, hvilket må siges at være lidt out of character for Johnny Alpha.
En af de mest indflydelsesrige og klassiske 2000 AD-serier
Ezquerras tegnestil er bundsolid og gennemarbejdet. Man kan mærke, at det er hans karakterer og hans univers; at det er Ezquerra, der har skabt og opfundet dem og derfor er helt hjemmevant, når han tegner dem. Han får i dette bind aldrig samme detalje frem, som der var i starten af det forrige. Han har nok fundet ud af, at det var for tidskrævende. Til gengæld er hans streg blevet skarpere.
Generelt er det klart, at både forfatter Grant og tegner Ezquerra har fundet formen hvad angår deres fælles skabning Strontium Dog, og den er nu ikke længere bare western-pastiche i et science fiction-univers, men sin helt egen. Strontium Dog er en af de mest indflydelsesrige og helt klassiske 2000 AD-serier, og man kan roligt starte her, hvis man vil lære den bedre at kende, for både forfatter og tegner er i topform på dette tidspunkt i seriens historie.
Strontium Dog: Search/Destroy Agency Files 02 er venligst stillet til rådighed af Rebellion.
Forfatter: Alan Grant, Gary Rice
Tegner: Carlos Ezquerra, Steve Kyte
Forlag, år: Rebellion, 2007
Albumlængde: 336 sider
Albummet indeholder materiale, der første gang blev trykt i 2000 AD progs 200-221, 224-233, 335-345, 350-359, 363-385 og 2000 AD Annual 1982 (1981-1983).
Anmeldt i nr. 29 | 13/03/2008
