Martin Wangsgaard Jürgensen
Ingen kommentarer

Striden om Natkrystallerne: Det blå lys

Striden om Natkrystallerne: Det blå lys
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Første bind i trilogien om Natkrystallerne starter trægt ud, men vinder i takt med, at handlingen skrider frem og forfatteren overrasker med pludselige handlingsskift og dramatiske ændringer i stemningen.

Striden om Natkrystallerne: Det blå lysDet er ikke meget dansksproget fantasy, der er udkommet gennem tiden, om end Harry Potter-fænomenet naturligvis har ændret en del på dette. Det er da også derfor med interesse, at vi her på Planet Pulp har taget imod den forholdsvis stort anlagte trilogi af Bent Jakobsen, hvoraf indtil videre de første to bind er blevet udsendt på Gyldendals Forlag.

Spænder ben for sig selv

Første bind, Det blå lys, udkom i 2002, mens det andet bind, Skyggeringen, er udkommet her i 2006. Der er tale om bøger på omtrent 300 sider per bind, så umiddelbart skulle man jo mene, at Bent Jakobsen har meget på hjerte. Det har han sådan set også, men desværre spænder han ben for sin egen fortælling. Det er synd, for dermed fremstår i hvert fald den første bog unødvendigt lang.

Nu er det måske også utaknemmeligt at vurdere Det blå lys i dette forum, for der kan ikke være nogen tvivl om, at Jakobsens bog er henvendt til et ganske ungt publikum, måske endda for ungt. Det må dog også slås fast, at romanen har kvaliteter som rækker ud over det lidt ungdommelige sprog, og i sidste ende gør den til et solidt produkt.

Hegnstrolde
Compton Bassett

Compton Bassett.

Det blå lys er en fortælling som arbejder i to og til tider endda tre narrative lag, hvor hovedparten af historien er en mundtlig fortælling. Vores jeg-fortæller er netop flyttet til den lille engelske landsby Compton Bassett i det sydlige England. Alt ånder fred og idyl, men sådan skal det naturligvis ikke forblive. En sen aften overraskes han af nogle mystiske små væsner i udkanten af byen, der snart viser sig at være trolde – eller hegnstrolde som de efterfølgende bliver døbt.

Mødet med troldene ryster fortælleren dybt, og men umiddelbart er ingen i Compton Bassett interesserede i at fortælle noget om de små skabninger. Først da han går gamle Nathan på klingen, begynder den store fortælling, der udgør bogens egentlige handling, at rulle sig ud.

Nathans historie fører os tilbage til midten af 1800-tallet, hvor sære hændelser udspillede sig i landsbyen. Byens daværende herremand, der var særdeles nysgerrig, kom af vanvare til at fravriste en ensom rejsende nogle sælsomme piletræsfrø, som han efterfølgende lod så langs landevejen ned til Compton Bassett.

På unaturlig kort tid voksede træerne frem, men hvad værre var, vendte den fremmede hævngerrigt tilbage det følgende efterår. Denne gang overværede byens krovært ham imidlertid slippe nogle små dyr ud mellem træerne. Noget lusket var i gære, og der gik da heller ikke længe før landsbyens indbyggere begyndte at få problemer med de særdeles frække hegnstrolde.

Globetrottende eventyr
Den mystiske fremmede

Den mystiske fremmede.

Indbyggerne i Compton Bassett forsøgte nu med alle midler at bekæmpe troldene, men hvad end de gjorde, kunne de ikke komme af med de små bæster. Derfor blev det under en fællesrådslagning besluttet, at kroværten Goodwin skulle rejse ud og forsøge at finde den fremmede. Med på rejsen fik Goodwin både proviant og penge.

Målet med det hele var enten at betale den fremmede for at fjerne troldene igen, eller også at bønfalde ham om råd i sagen. Værten var i øvrigt blevet udpeget til opgaven af to årsager: dels fordi han i sine unge år havde sejlet som matros, og dels fordi det var ham, der havde set den fremmede sætte troldene ud. Men Goodwin forlod nu ikke landsbyen helt alene, for med sig på rejsen, tog han sin trofaste blodhund Hector.

I gamle Nathans fortælling er Goodwin og Hector hovedpersonerne, og gennem den meget livagtige beretning hører vi nu, hvad de to rejsende kommer ud for. At det ikke bliver let at finde den fremmede igen, ved Goodwin ganske udmærket, men det skal vise sig, at han kommer særdeles langt omkring, før bogens sidste side er læst. Først går turen til Poole, og her slutter sømanden Bomstaff sig til persongalleriet, efterfulgt af den helt og aldeles ulidelige papegøje Castanac.

Ombord på Bomstaffs båd Elinor fortsætter rejsen til Marseille, hvor den kække knægt Henri bringes ind i selskabet. Videre går handlingen så til Alexandria og Konstantinopel. Endelig slår historien en krølle, og ender hvor det hele begyndte tilbage i England. Ret meget udspiller sig i løbet af denne tid, og der sker vel at mærke en del afstikkere til andre mere eller mindre eksotiske steder, gennem beretninger rejseselskabet får fortalt.

Man skal ikke skue hunden på hårene
Hegnstrolde

Hegnstrolde.

Det blå lys‘ styrke ligger først og fremmest i sin evne til at overraske læseren med pludselige handlingsskift og dramatiske ændringer i stemningen, der stort set ikke var mulige at forudse blot få sider forinden. Det er imponerende, hvor sikkert Bent Jakobsen føjer lag på lag til en fortælling, der i udgangspunktet tegner sig som gabende kedelig.

Her skal man imidlertid ikke skue hunden på hårene, for så snart Goodwin forlader Compton Basset sker der noget med bogen. Den liver op og får farve. Den bliver spændende og veloplagt. Den formår endda flere steder at flirte med gyset på en charmerende enkel måde, der nok vil glæde de fleste gamle rotter.

I indledningen blev Det blå lys omtalt som en fantasybog, og det er måske ikke helt rigtigt, for den er nærmere hvad man kunne kalde folkloristisk fantasy – altså fantasy fordi det er i folkeeventyrernes univers, handlingen udspiller sig, ikke i en opdigtet, eventyrlig verden. Heri ligger inspirationen til gyseraspektet i handlingen vel også, for gyset og folkeeventyret går jo som bekendt hånd i hånd.

Voksen kamelslugning
Konstantinopel

Konstantinopel.

Nu kommer man ikke uden om, at bogen er henvendt primært til børn. Det betyder, at man som voksen læser må sluge et par kameler undervejs, og acceptere den grundlæggende ret sødladne tone. Det bliver til tider for meget, og man ønsker flere gange, at Bent Jakobsen havde draget den fulde konsekvens af det, han beskriver.

Der bliver således antydet en del vold og uhygge, men hver gang vi nærmer os noget dramatisk, trækker forfatteren piben ind, og punkterer stemningen med en vittig kommentar. Det er surt, men muligvis noget man må finde sig i, når man læser børnebøger.

Hvad der derimod er svært at sluge, er den uendeligt kluntede optakt bogen har. Det tager Goodwin en evighed at komme af sted, og det er ærgerligt, taget i betragtning at det først er da han forlader landsbyen, at handlingen bliver interessant. Før han kommer af sted, skal man kæmpe sig gennem en række kedsommelige kapitler om al den ballade, troldene laver i byen. Til at begynde med er det fint, men så får man nok. Her havde en lidt skrappere redaktion af bogen måske være på sin plads.

Rigt illustreret

Hele Det blå lys er rigt illustreret af Flemming B. Jeppesen. Det er enkle blyantstegninger, der står sig godt til handlingen. Set isoleret er illustrationerne måske en smule sukkersøde – eller det kan de i hvert fald være – men sådan er bogens handling jo også, så derfor lever de jo op til det de skal. Tegningerne er dog flotte, og der er tilmed mange af dem. Det er naturligvis også Jeppesen, der har illustreret bogens forside.

Alt i alt er første bind i Striden om Natkrystallerne en ganske god optakt, der vinder ind på læseren, som handlingen skrider frem. Det er en børnebog, og den er anlagt mod højtlæsning, hvilket den uden tvivl er perfekt til. Det blå lys har dog nogle kvaliteter, der vil kunne appellere til fantasyfans af alle aldre. Her skal man nemlig ikke lade sig narre af den langsommelige optakt. Bent Jakobsen har nogle kort oppe i ærmet, som han ét for ét smider i takt med at bogens kapitler udspiller sig.

Det blå lys kan således anbefales til børn og barnlige sjæle, men jeg må igen lige indskyde, at papegøjen næsten kunne ødelægge fornøjelsen for mig. Det skal blive spændende at se, hvad bind to kan byde på.

Striden om Natkrystallerne: Det blå lys er venligst stillet til rådighed af Gyldendals Forlag.

4 stjerner

Titel: Det blå lys
Seriens titel: Striden om Natkrystallerne
Forfatter: Bent Jakobsen
Udgivelsesår: 2002
Forlag: Gyldendal
Format: Hardcover
Sideantal: 296
Illustrationer: Flemming B. Jeppesen

Anmeldt i nr. 7 | 13/05/2006

Stikord: Fantasy, Folkeeventyr, Magi, Trilogi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *