Star Trek V: The Final Frontier

I 1989, ti år efter han havde leveret musikken til Star Trek: The Motion Picture (1979), vendte Jerry Goldsmith tilbage til Star Trek-universet. Det var Kaptajn Kirk himself, William Shatner, der bragte Goldsmith ombord på USS Enterprise igen, idet Shatner, foruden at spille Kirk, stod bag kameraet på det femte indslag i serien. Og i øvrigt nok den mest forkætrede Star Trek-film af dem alle.

Den oprindelige udgivelse af Goldsmiths score er for længst udsolgt, men i 2010 udgav La-La Land Records scoret på en to-disk-udgivelse, der foruden det komplette score på disk 1 også indeholder det oprindelige album. Også La-La Lands udgivelse er nu udsolgt.

Goldsmith leverede endnu engang et glimrende score, der, som vanligt for komponisten, er komponeret for symfoniorkester med varierende anvendelse af synthesizer. Goldsmith re-introducerede nu sit legendariske hovedtema, men undlod i øvrigt at anvende de temaer, som James Horner havde etableret i sine to fine scores til Star Trek II: The Wrath of Khan (1982) og Star Trek III: The Search for Spock (1984).

En penibel diskussion

Det er altid en penibel diskussion, når man kommer ind på en komponists anvendelse af andre komponisters temaer – eller i dette tilfælde manglen på samme. I de senere år har denne diskussion bl.a. raset blandt filmmusikfans angående musikken til de sidste fem Harry Potter-film, som mange mener i høj grad har savnet en mere gennemgribende anvendelse af nogle af John Williams’ temaer fra de første tre film.

Med hensyn til Star Trek: The Final Frontier kan man sige, at Goldsmith ved at undlade at anvende Horners temaer sådan set blot gjorde, som Horner selv havde gjort, men der er dog en forskel: Horner var specifikt blevet bedt om at undlade at anvende Goldsmiths hovedtema.

Det er bestemt ikke fordi, jeg tror, der har været nogen form for ondt blod mellem de to komponister. Jeg tror såmænd blot, at Goldsmith har ønsket frie hænder til at komponere sit score til The Final Frontier og derfor undlod at bruge Horners temaer for Kirk og The Enterprise.

Alligevel synes jeg, det er ærgerligt, for Horners temaer var fantastiske, og sammen med reintroduktionen af Goldsmiths hovedtema, havde det skabt et score, der ikke alene kunne prale af mange fremragende temaer, men som også havde skabt en rigtig fin musikalsk sammenhængskraft med de første film i serien.

I denne sammenhæng ser jeg helt bort fra Leonard Rosenmans indlæg i serien, da Rosenman ikke etablerede temaer i sit fejlslagne indlæg til The Voyage Home (1986).

To store nye temaer og flere motiver

Goldsmith komponerede to store nye temaer til The Final Frontier – et nyt Kirk-tema samt et Gud-tema (!)– og dertil en række mindre temaer og motiver. Foruden hovedtemaet hentede han fra den første film også Klingon-musikken tilbage, som i The Final Frontier bliver brugt mere generisk som actionmusik. Klingon-musikken høres bl.a. i “Target Practice” (nr. 7).

Det nye og både flotte og smukke Kirk-tema høres første gang i “The Mountain (Main Title)” (nr. 3) efter hovedtemaet, som vi jo kender så godt. Det nye Kirk-tema er helt anderledes end Horners her-kommer-jeg-tema og antyder en mere moden og tænksom Kirk. Helt klart ét af scorets højdepunkter.

Gud-temaet, der i filmen hænger sammen med den mystiske planet Sha Ka Ree, høres mest fremtrædende i “A Busy Man” (nr. 21) og “An Angry God” (nr. 22) og har i stemning og orkestrering en vis lighed med “Gizmo’s Theme” fra Gremlins (1984) – uden at jeg i øvrigt ønsker at sammenligne Gud med et nuttet plysdyr! Temaet er fuldbyrdet og ganske stemningsfuldt, men det er langt fra Goldsmiths mest mindeværdige tema.

Af mere bastante musikalske idéer er der et synthesizer-fremført fire-node-tema eller -motiv for skurken Sybok, der indleder albummet i “Nimbus III” (nr. 1), og som Goldsmith bruger i udstrakt grad igennem scoret.

Temaet har i øvrigt en nær slægtning i Goldsmiths afviste score til Timeline (2004). Et andet fire-node-motiv skulle komme til at optræde i flere af Goldsmiths senere indlæg i serien og høres på The Final Frontier bl.a. i indledningen af “A Busy Man” (nr. 21).

Actionmusikken er det bedste

Det er – ikke overraskende – actionmusikken, der er det bedste ved The Final Frontier, og her skuffer albummet ikke. Det begynder med første halvdel af “Raid on Paradise” (nr. 5), der i øvrigt bruger Syboks fire-node-tema som en integreret del af actionmusikken; et virkeligt fedt track!

Endnu bedre bliver det i “Open the Gates” (nr. 12), der et helt klassisk Goldsmith-actioncue, og videre i “Without Help” (nr. 14), hvor Klingon-musikken igen kommer på banen. Sammen med de to “Let’s Get Out of Here”-cues (nr. 23 og 24) repræsenterer de noget af albummets bedste musik, der viser Goldsmiths evner for at komponere effektiv, adrenalinpumpende spændings- og actionmusik.

Ikke kun action

Men naturligvis er der ikke kun actionmusik på The Final Frontier. “Not Alone” (nr. 6) er en fin og afdæmpet version af det nye Kirk-tema, mens “A Tall Ship” (nr. 8) og “Plot Course” er mere udpræget underscore, selv om de begge inkorporerer hovedtemaet. Og der er andre cues, der i endnu mere udpræget grad er underscore, f.eks. “No Authority” (nr. 16), “Free Minds” (nr. 19) og “The Barrier” (nr. 20).

Heri ligger nok også det største problem med The Final Frontier i La-La Lands komplette udgave, nemlig at albummets første skive er en anelse for lang. Ikke fordi de mere underscore-prægede cues er dårlige i sig selv, men man kommer ikke uden om, at de har en tendens til at suge lidt af dynamikken ud af lytteoplevelsen. Det er lidt samme anke, jeg havde mod albummet med Goldsmiths score til den første film.

Mix ‘n match

Af samme grund kan man også diskutere, om det er disk 1 eller disk 2, der er det bedste ved La-La Lands udgivelse. Det oprindelige album, der ligger på disk 2 (sammen med en del bonusmateriale) præsenterer musikken ude af rækkefølge i forhold til filmen og med sammenredigerede cues, men til gengæld præsenterer det også scorets absolutte højdepunkter.

Omvendt har man på disk 1 selvfølgelig hele scoret, hvor man så selv kan vælge og vrage mellem de enkelte cues, når man hører musikken. I øvrigt kan man jo vælge nogle cues fra disk 1 og nogle fra disk 2 og på den måde få the best of both worlds.

Her kan som eksempel nævnes den sammenredigerede udgave af “Let’s Get Out of Here” på disk 2 (nr. 7), der skipper nogle af de mere stillestående passager, der findes i de to oprindelige cues på disk 1 og derfor leverer endnu mere smæk for skillingen.

Redder en stjerne

Set som samlet produkt er La-La Land Records’ udgivelse af Star Trek V: The Final Frontier derfor glimrende, fordi det giver lytteren mulighed for selv at skræddersy den bedste lytteoplevelse ved til- og fravalg af cues fra begge skiver.

Det redder udgivelsen en ekstra stjerne, for hvis La-La Land udelukkende havde udgivet det komplette score, ville den noget ujævne lytteoplevelse have trukket ned i den samlede vurdering.

Det er blot endnu et eksempel blandt mange på, at less is more som regel er det bedste mantra, når det gælder filmmusikudgivelser. Men det er selvfølgelig lidt en utaknemmelig holdning, når man sidder med den komplette udgivelse, for det er jo om noget et luksusproblem!

CD 1 – The Film Score:
1. Nimbus III (2:03)
2. The Mind-Meld (2:46)
3. The Mountain (Main Title) (4:55)
4. The Big Drop (0:28)
5. Raid on Paradise (2:45)
6. Not Alone (1:13)
7. Target Practice (1:54)
8. A Tall Ship (1:45)
9. Plot Course (1:48)
10. No Harm (2:15)
11. Approaching Nimbus III (3:01)
12. Open the Gates (3:03)
13. Well Done (1:18)
14. Without Help (4:57)
15. Pick It Up (2:33)
16. No Authority (0:33)
17. It Exists (1:49)
18. Free Minds (3:20)
19. The Birth (3:55)
20. The Barrier (2:54)
21. A Busy Man (4:44)
22. An Angry God (6:59)
23. Let’s Get Out of Here (Part 1) (3:45)
24. Let’s Get Out of Here (Part 2) (3:09)
25. Cosmic Thoughts (1:18)
26. Life is a Dream (End Credits) (3:58)

Total spilletid: 73:08

CD 2 – The 1989 Soundtrack Album + Bonus tracks:
1. The Mountain (3:53)
2. The Barrier (2:53)
3. Without Help (4:21)
4. A Busy Man (4:43)
5. Open the Gates (3:02)
6. An Angry God (6:58)
7. Let’s Get Out of Here (5:16)
8. Free Minds (3:20)
9. Life is a Dream (3:59)
10. The Moon’s a Window to Heaven (4:05)
11. The Mountain (Main Title) (Alternate) (4:48)
12. A Busy Man (Alternate) (4:43)
13. Paradise Saloon (Source) (2:44)
14. The Moon’s a Window to Heaven (Film Version) (1:13)
15. Vulcan Song / Row, Row, Row Your Boat (Instrumental source) (1:38)
16. Synclavier Effects (1:54)

Total spilletid: 59:30

Samlet total spilletid: 132:38 (2 t, 12m, 38s)

Anmeldt i nr. 121 | 13/11/2015

Stikord: Star Trek