Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

Star Trek: Generations

Star Trek: Generations
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Springet fra den lille skærm til det store lærred var svært for den oprindelige series cast. Det samme kan man sige om castet fra The Next Generation. Generations rangerer i min bog som den absolut svageste Star Trek-film overhovedet.

Advarsel! Denne anmeldelse indeholder spoilers.

I 1987 rullede første afsnit af Star Trek: The Next Generation (1987-1994) over de amerikanske tv-skærme – den første live action tv-serie i Star Trek-universet siden den oprindelige serie kørte over tre sæsoner fra 1966-1969.

Springet til det store lærred i 1979 var ikke helt problemfrit for det oprindelige cast, men ved midten af 1980’erne var Star Trek en velfungerende franchise, der i 1986 ikke alene kunne fejre sit 20-års jubilæum, men også filmseriens hidtil største succes med The Voyage Home.

Det er derfor alt andet end overraskende, at bosserne hos Paramount nu turde kaste sig ud i at lancere en ny tv-serie, men i stedet for at betale det oprindelige cast eksorbitante summer for at medvirke i en ny tv-serie, blev det besluttet at starte med en helt ny besætning.

The Next Generation blev, som de fleste vil vide, et stort hit – ikke mindst på grund af et velfungerende samspil mellem de nye skuespillere og måske især på grund af Patrick Stewarts sympatiske kaptajn Jean-Luc Picard.

En ny generation – næsten

The Next Generation kørte i en årrække sideløbende med, at der fortsat blev produceret spillefilm med den oprindelige besætning, men i begyndelsen af 1990’erne var det slut. The Undiscovered Country var tænkt som det oprindelige casts svanesang, hvorefter castet fra The Next Generation skulle overtage spillefilmene.

I store træk kom det også til at gå sådan, men desværre kun næsten. I begyndelsen af Generations møder vi således Kirk (William Shatner), Scotty (James Doohan) og Chekov (Walter Koenig), nu pensionerede, ombord på et splinternyt U.S.S. Enterprise, der skal på en mediedækket jomfrurejse.

Ballade på jomfrurejsen

Men jomfrurejsen kommer ikke til at gå som planlagt. Enterprise-B er langt fra færdigbygget endnu, og derfor er det med stor modvilje, at den nye kaptajn Harriman (Alan Ruck) indvilger i at besvare et nødsignal fra to skibe, der er blevet fanget i et mystisk energibånd.

Enterprise sætter kursen mod de to skibe, men formår kun at redde nogle få ved at beame dem ombord på Enterprise. Og det utænkelige sker: Under redningsaktionen giver Kirk sit liv for at redde Enterprise!

Blandt de overlevende, der er blevet beamet ombord på Enterprise møder vi bl.a. videnskabsmanden Soran (Malcolm McDowell), der aldeles ikke var interesseret i at blive reddet, og Whoopi Goldberg som Guinan – hende vil alle Next Generation-fans kende som Enterprises bartender i serien.

78 år senere

Handlingen springer nu 78 år frem i tiden – til et endnu nyere Enterprise og den nye besætning, anført af Jean-Luc Picard og suppleret af førstemanden Riker (Jonathan Frakes), androiden Data (Brent Spiner), ingeniøren LaForge (LeVar Burton), klingon-løjtnanten Worf (Michael Dorn), psykologen Troi (Marina Sirtis) og skibslægen Crusher (Gates McFadden).

Enterprise modtager nu et nødopkald fra et observatorium i kredsløb omkring stjernen Armagosa. Da de undersøger sagen bliver LaForge og Data overmandet af Soran, der affyrer et missil ind i stjernen, der prompte imploderer!

I de videre undersøgelser af sagen, finder Picard ud af, at Soran har brugt alle årene, siden han blev reddet af Enterprise-B, på at finde vej tilbage til det mystiske energibånd, kaldet The Nexus. Her opløses tid og rum, og lader de, der befinder sig i The Nexus, opleve en tilstand af ren lykke.

De dødbringende trilithium-missiler, der er i stand til at udslette stjerner, vil Soran bruge til at ændre Nexus-energibåndets kurs gennem rummet, så han kan dirigere det mod en planet, han befinder sig på.

To kaptajner mødes

Lang historie kort: Picard og Enterprise må selvfølgelig prøve at stoppe Soran, da hans stjerneslukning vil dræbe utallige uskyldige. Men inden Picard får set sig om, har Soran gennemført sin dåd og Picard befinder sig i The Nexus, hvor han møder ingen anden end kaptajn James Tiberius Kirk.

Nu må Picard forsøge at overtale Kirk – der absolut ikke lader til at være interesseret i at forlade stedet – til at vende tilbage til virkeligheden. Her har The Nexus den fordel, at tid og rum er meningsløst. For hvis man ønsker at vende tilbage fra The Nexus kan man åbenbart vælge lige præcis det tidspunkt, man ønsker.

Ikke alene giver The Nexus på den måde manuskriptforfatterne mulighed for at lade Kirk og Picard møde hinanden – den giver dem også mulighed for, at Kirk og Picard kan forlade The Nexus og vende tilbage, INDEN Soran sprænger stjernen i luften og dirigerer Nexus-båndet mod planeten.

Utilgivelig fejl

Generations er en både kluntet og uinspirerende Star Trek-film. I stedet for at lade det oprindelige cast være i fred, hvor de med rette kunne sole sig i lyset af den glimrende The Undiscovered Country, trækker Generations flere af de gamle castmedlemmer frem i lyset igen.

Det kommer til at fremstå meget halvhjertet – kun Kirk, Scotty og Chekov medvirker i starten, og Kirk er derefter fraværende i en stor del af filmen, inden han dukker op i filmens klimaks og yder det ultimative offer.

Her begår filmen sin nok største og mest utilgivelige fejl, for Kirks død bliver et antiklimaks af de helt store. Jo, Kirk hjælper godt nok Picard med at redde dagen, men hvordan dør Kirk? Han styrter ned sammen med en gangbro og udånder, efter at Picard har ordnet makronerne. Sådan kan Kirk da ikke dø!

At én af den moderne science fictions mest legendariske figurer giver sit eget liv i en større sags tjeneste er selvfølgelig mere end passende – men at han gør det nærmest som en biperson og på en alt andet end spektakulær måde er absolut ikke passende. Hvis Star Trek-bagmændene absolut ville vise Kirks død, skulle de have gjort de tidligere – mens Kirk var i centrum – og ladet ham gå ud med et brag!

Kluntede plotelementer

Derudover giver hele Nexus-tingen ingen større mening. Hvis Soran i begyndelsen af filmen, som Guinan fortæller, allerede var nået frem til The Nexus og befandt sig i det, hvordan kunne det så lade sig gøre for Enterprise-B at hive ham ud af The Nexus?!

I sidste ende kommer hele Nexus-konstruktionen til at virke som et kluntet påskud for at introducere et tidsrejse-element i filmen, der tillader de to legendariske Enterprise-kaptajner at møde hinanden.

Men The Nexus er ikke filmens eneste kluntede element. Som i flere andre Star Trek-film introduceres også en påklistret ydre fjende, der lægger yderligere pres på Picard og Enterprise. Som flere gange tidligere er det en flok uregerlige klingoner, og denne gang er de selvfølgelig ude på at få fingre i trilithium-teknologien. Det er set før, det er unødvendigt og det er klodset.

Vaklende skuespil

Endelig kan man pege på skuespillet. Her er Patrick Stewart den eneste, der for alvor slipper afsted med skindet på næsen – han har et par regulært rørende scener tidligt i filmen, da han finder ud af, at hans bror og nevø er omkommet i en brand.

Resten af castmedlemmerne fra den nye besætning yder for de flestes vedkommende deres sædvanlige hæderlige, men anonyme, indsatser, som i tv-serien. Undtagelsen er Brent Spiner, der overspiller fælt, da Data får indsat en “følelses-chip”, der gør ham i stand til at opleve menneskelige følelser. Blandt andet opdager Data humorens velsignelser, og det malker Brent Spiner til det yderste. Pinligt.

Og så når vi frem til en tilståelsessag. Jeg har aldrig brugt mig om Malcolm McDowell. Om det er fordi han er blevet så uendelig typecast i løbet af sin karriere, ved jeg ikke, men jeg har aldrig oplevet McDowell spille andre roller end den, han også spiller i Generations. Den uendeligt skurkagtige skurk med britisk accent.

Det er ikke fordi, jeg har et horn i siden på alle typecastede skuespillere – guderne skal vide, at der er masser af typecastede skurke (og helte) i amerikanske film – men McDowell har kun ét ansigt at sætte på dem alle sammen. Min erfaring er, at han spiller alle roller på samme måde.

Manuskriptforfatterne forsøger ellers at give en følelsesmæssig forankring for Sorans mission om at finde tilbage til The Nexus, nemlig ved at lade os vide, at Sorans familie blev udslettet af The Borg. Men dette følelsesmæssige anker kommer aldrig til at spille nogen rolle for McDowells portrættering af Soran, der aldrig bliver andet end en endimensionel, megalomanisk skurk, der vil ofre millioner for at nå sit mål.

Den absolut svageste Star Trek-film

Generations fejler dermed på adskillige planer. Den grundlæggende historie er svag, bl.a. fordi hele Nexus-tingen er så konstrueret, skuespillet er flere steder vaklende og endelig tager filmen livet af Kirk på den mest antiklimaktiske måde, man kan forestille sig.

Springet fra den lille skærm til det store lærred var svært for den oprindelige series cast. Det samme kan man sige om castet fra The Next Generation. Generations rangerer i min bog som den absolut svageste Star Trek-film overhovedet. Heldigvis blev opfølgeren langt, langt bedre.

2 stjerner

Titel: Star Trek: Generations
Instruktør: David Carson
Manuskript: Ronald D. Moore & Brannon Braga efter historie af Rick Berman, Ronald D. Moore & Brannon Braga
Cast: Patrick Stewart (Jean-Luc Picard), Jonathan Frakes (Riker), Brent Spiner (Data), LeVar Burton (Geordi), Michael Dorn (Worf), Gates McFadden (Beverly), Marina Sirtis (Troi), Malcolm McDowell (Soran), James Doohan (Scotty), Walter Koenig (Chekov), William Shatner (Kirk), Alan Ruck (Harriman)
Producere: Rick Berman (producer), Bernard Williams (executive producer)
Foto: John A. Alonzo
Klip: Peter E. Berger
Musik: Dennis McCarthy
Spilletid: 113 minutter
Aspect ratio: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, norsk, svensk, finsk, engelsk, fransk, hollandsk, tysk
Produktionsland, år: USA, 1994
Produktionsselskaber: Paramount Pictures
Distributør (DVD): Paramount Home Entertainment
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 121 | 13/11/2015

Stikord: 7’er, Fortsættelse, Rummet, Rumskibe, Star Trek, Tidsrejser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *