Under overskriften The Unholy Alliance Chapter II, optrådte Slayer i Malmö som hovednavnet, efter at Thine Eyes Bleed, Lamb of God, Children of Bodom og In Flames havde varmet publikum eftertrykkeligt op.
Alt i alt har der vel været et sted mellem 1500-2000 besøgende til koncerten. Den store fabrikshal var stort set fyldt til randen, og ser man bort fra at logistikken omkring ølsalget var helt til hundene, var rammerne for en god aften helt sikkert hjemme. De første bands leverede varen, og navnlig In Flames var tydeligvis på hjemmebane. De havde publikum i deres hule hånd og mange var endda kun kommet for at se dem, hvorefter de udvandrede da Slayer, de gamle thrashkonger, gik på scenen.
Ud over scenekanten
Det skulle de nu ikke have gjort, for Slayer leverede et brag af en koncert. Normalt er man aldrig garanteret en stor oplevelse når vi taler Slayer, for der er efterhånden mange af deres senere koncerter, hvor bandet aldrig rigtigt er kommet ud over scenekanten. Det blev imidlertid ikke tilfældet denne gang, for det var tydeligvis et særdeles veloplagt band, der gik på. Koncerten var gruppens sidste stop på turneen, og måske var det derfor, at aftenen skulle afsluttes med manér.
Vanen tro svælgede Slayer sig i satanisk lir. Deres enorme mur af Marshall-forstærkere var eksempelvis blevet stillet op i to kæmpemæssige omvendte kors, og på en storskærm bag scenen kørte et billedshow, der dels viste gamle pladecovers, der matchede de sange de spillede, dels passende motiver som supplerede tekstuniverset.
Alt dette blev leveret med fin timing og det så super coolt ud. Dertil kom så, at koncerten musikalsk var en stor oplevelse. Slayer formåede at spille et overordentligt bredt udvalg af gamle hits, med alt fra den efterhånden ældgamle “Die by the sword” til alle mastodonterne fra Reign in Blood (1986), South of Heaven (1988) og Seasons in the Abyss (1990).
Højdepunktet var utvivlsomt under nummeret “Seasons in the Abyss”, hvor stemningen var på kogepunktet eller kort efter, da de spillede “Dead Skin Mask” og Tom Araya lod publikum skråle omkvædet.
Perfekt mix af nyt og ældre materiale
Nu må man naturligvis ikke glemme, at det ikke er ret længe siden Slayer udsendte deres nyeste album, Christ Illusion fra 2006, og her kunne det til alles glæde konstateres, at de nye numre, bandet valgte at spille, holder live. Navnlig de to hardcoretracks “In the Eyes of the Insane” og “Cult” var slagkraftige udspil, der til fulde kan stå mål med de gamle klassikere.
På den led ramte gruppen et perfekt mix mellem det ældre materiale og så de væsentligste highlights fra den nye plade. Her kunne et andet band som Iron Maiden lære en ting eller to, taget i betragtning, at de for nyligt i Aalborg valgte at spise publikum af med en tour de force gennem hele deres nye album uden at spille ret meget fra bagkataloget.
For fanden, hvor de rykker
På scenen i Malmö var det stort set kun Kerry King, der styrtede rundt, mens Jeff Hanneman og Tom Araya ikke flyttede sig ret meget ud af stedet. Hanneman mødte i øvrigt op iført et fuldt hockeykostume, hvilket så en smule bizart ud, sammenlignet med de andre gutters klassiske metal-outfit. Dertil kommer, at det var en fornøjelse at se Dave Lombardo bag trommerne igen efter så lang tids fravær i bandet. Slayer-familien er med andre ord atter blevet samlet i den oprindelige line-up, og det er jo glædeligt.
Mellem numrene slukkedes lyset på scenen, og et enkelt spot lyste den særdeles veloplagte Araya op, mens han med et skævt smil og nogle bevingede ord kunne indlede de næste par numre. Det knyttede publikum tæt til bandet, og virkede som et stemningsfuldt afbræk på den ellers nådesløst hårde musikstrøm, der bragede igennem.
Har du på nogen måde mulighed for at komme til koncert med Slayer i den næste tid bør du gøre det, for bandet er i topform, og de lyder bedre nu end de har gjort meget længe. Ganske vist er bandet blevet ældre og Araya har fået et stort gråt fuldskæg, men for fanden hvor de rykker. Topkarakter til Slayer!
Anmeldt i nr. 14 | 13/12/2006
