Silver Swan

En musikalsk konstellation som Qntal er ikke et band i klassisk forstand – her kommer betegnelsen ensemble vist mere til sin ret, og passer vist bedre til Qntals egen selvforståelse. Det berettiger musikken til. Og den musik, som Qntal spiller, fylder én med undren. En undren over hvad der dog driver disse mennesker i den musikalske retning de har valgt.

Tvivlsomt resultat

En forklaring om, hvem Qntal er, må her være på sin plads. Qntal består af multiinstrumentalisten Michael Popp og sangerinden og blokfløjtespilleren Syrah, som i virkeligheden hedder Sigrid Hausen. Begge er de uddannede fra Salzburgs Mozarteum, og har siden fulgt forskellige masterclassees.

Udover de to østrigere består Qntal af tyske Phillip Groth, der producerer og betjener keyboards. Her er altså tale om noget speciel konstellation af musikere, der alle har en klassisk musikuddannelse. Disse tre har kastet deres kærlighed på middelaldermusik, som de ser et kald i at give en moderne fortolkning af. Og lad det være sagt med det samme: Resultatet er en højst tvivlsomt.

Der er her tale om Qntals femte plade Silver Swan. Det er altså ikke første gang Qntal forøger at prøve kræfter med at give gammel musik et moderne præg. Jeg har ikke hørt nogen af Qntals tidligere albums, men jeg har en stærk mistanke om at de lyder nøjagtig som Silver Swan.

Der er ikke tale om original middelaldermusik, fremført på samtidige instrumenter. Qntal lader sig inspirere af middelalder- og renæssancemusikkens stemninger og melodilinjer. En del af tekstmaterialet består ligeledes af gammel poesi, som Qntal har sat musik til. Musikken spilles på keyboards og de instrumenter, Michael Popp har haft ved hånden.

Gennemgående er dog Syrahs klassiske sopran, der bidrager til stemningen på hele pladen. Her bliver spillet både på skjalmeje og lut, mens tykke og udsvævende lange keyboardakkorder danner baggrunden sammen med ofte programmerede trommer. Syrahs vokal definerer den melankoli, der kendetegner hele albummet. Musikken kan bedst karakteriseres som en ambient middelalder-/renæssanceinspireret muzak.

Corny

Hvis man gerne vil høre middelaldermusik, skal man holde sig langt væk fra Qntal. Hvis man gerne vil have noget selvhøjtideligt muzak er Qntal derimod et perfekt valg. Efter første gennemlytning af dette album sad jeg tilbage med et smørret grin, og spekulerede over, hvad der har steget Qntal-medlemmerne til hovedet. Faktisk kom jeg til at spekulere over, om der var tale om spoof-musik à la Gramsespektrum eller Drengene fra Angora, men det er der vist desværre ikke.

Middelalder- og renæssanceinspirationen er tydelig, men for fanden hvor er det dog corny. Spørgsmålet er, om Qntal selv er klar over, hvor corny de egentlig er. Jeg tror det ikke, for så ville pladen være præget af en større grad af selvkritik. Silver Swan er præcist som et dårligt soundtrack. Ekstremt stiliseret, klichéfyldt, og på ingen måde værdigt til at blive taget seriøst som lyttemusik. Projektet bliver ikke mindre prætentiøst af, at Syrah synger både på tysk, engelsk, fransk og latin.

For numerologer og krystalhealere

Med Silver Swan har Qntal ganske enkelt leveret den CD, som numerologen eller krystalhealeren vil spille i sit venteværelse. Rollespilleren vil måske også have glæde af pladen.

Men man kan nu ikke lade være med at beundre et ensemble som Qntal, der ganske ukritisk maser på med deres røvballeudgave af middelalderens musikalske univers. Det må ganske enkelt være de guldrandede eksamensbeviser, der har givet de tre Qntal-medlemmer så overdreven en tro på egne evner, at de ikke selv er stand til at lytte til deres musik, og høre at den er gal.

Silver Swan er venligst stillet til rådighed af Target Distribution.

Nummerliste:
1. Monsier’s Departure (4:55)
2. Levis (4:16)
3. Falling Star (5:43)
4. Von Den Elben (6:09)
5. Lingua Mendax (4:35)
6. Altas Undas (4:56)
7. Winther (3:47)
8. 292 (4:25)
9. Amis Raynaut (4:02)
10. The Whyle (5:35)
11. Silver Swan (4:57)

Total spilletid: 53:20