Sick Sense

Det er altid glædeligt at få en plade fra et australsk band til anmeldelse. Uanset om musikken er god eller dårlig ved vi generelt for lidt om, hvad der foregår på musikscenen i det store land på den modsatte side af kloden. Det er så bare ekstra godt, når den australske musik, der når om til os, er værd at lytte til, som tilfældet er med Tourettes Syndromes debutalbum, Sick Sense.

En kvinde ingen laver pis med

Tourettes Syndrome spiller moderne goth-inspireret metal. I front for bandet står sangerinden Michelle Madden, der er bandets altdominerende skikkelse. Tourettes blev dannet i Sydney i 1999, og har i mange år været et semikendt navn på den australske metalscene. Bandet har et par uafhængigt producerede albums bag sig, men det er med Sick Sense produceret af tyske Armageddon, at Tourettes får deres internationale debut.

Sick Sense åbner tungt med nummeret “Good Morning”, hvor vi får et godt indtryk af Michelle Maddens vokale færdigheder. Og jeg skal love for, at det er en sej tøs, vi her har med at gøre. Snerrende, aggressivt og benhårdt bevæger hun sig fra dyriske skrig over et brutalt growl til mere normal sang. Hendes stemme ligger i den dybe ende af skalaen, hvilket hun udnytter til en meget autoritativ sangstil. Man får her indtrykket af en kvinde, ingen laver pis med.

Hele bandet skal dog roses for at spille meget intenst og varieret. Selv om der er tale om hård gothmetal, bevæger guitarist Asheley Manning sig ud over de rene powerchord- riffs, og leverer et ret så melodisk akkompagnement. Både Ross Empson på bas og Michael Quigley på trommer lægger en tung, men også dynamisk og varieret bund.

På trods af bandets fortræffeligheder, står der dog stadig Michelle Madden over hele projektet. Det er stadig hendes fortjeneste at bandet er noget ved. Uden hendes stemme ville bandet glide ind i den store mængde, og ikke rigtig stikke ud.

Lidt malurt i bægeret

Noget malurt skal der dog også dryppes i bægeret. Pladen præges i visse numre af lidt for meget tomgang. Mange numre er bygget op over samme formel, og selv om der er mange gode sange på pladen, kunne Tourettes godt have forsøgt sig med lidt større variation.

På plussiden skal det nævnes, at Tourettes har begået nogle yderst velskrevne sange, som Michelle Madden får det allerbedste ud af. Udover det stærke åbningsnummer, skal der nævnes de tre numre med klart hitpotentiale: “R.F.S.”, “Small Enemy” og “Longline”. Disse fire numre viser de mange facetter af Tourettes Syndrome. På “Good Morning” har vi den tunge og hårdtslående musik med en farlig, aggressiv og growlende Michelle Madden. På “R.F.S.” oplever vi den mere melodiske side af bandet. Det er energiske uptemponumre med fede melodilinier og omkvæd, der sætter sig fast i øregangene.

Endelig skal det nævnes, at der også er det corny touch over Tourettes Syndrome, som der skal være over ethvert ordentlig goth-band. Bandet er absolut ikke blege for at få et image som tre skumle mænd med en sexet frontfigur. Bare se bagcoveret til pladen, hvor Madden står som hårdtpumpet goth-chick med silikonelæber og brysterne spændt op under hagen i sort stropløs kjole. Tjek også videoen til “R.F.S.” på bandets hjemmeside, hvor Madden render rundt kun iført g-streng og bh. Lige noget for husarerne.

Stort potentiale

Alt i alt er Sick Sense et spændende udspil fra et band med et stort potentiale. Det er værd at høre på grund af Michelle Madden, der formår at hæve Tourettes Syndrome op over gennemsnittet. Pladen indeholder flere gode numre, men også nogle, hvor man fristes til at trykke på skip-knappen.

Sick Sense er venligst stillet til rådighed af Target Distribution.

Nummerliste:
1. Good Morning
2. Nota
3. Fracture
4. Gear
5. Glad
6. R.F.S.
7. Rail
8. Circus
9. Small Enemy
10. Longline
11. Novena

Total spilletid: 52:47

Bonus-videoer:
1. DBM
2. Geart Live 2006
3. Stand

Anmeldt i nr. 12 | 13/10/2006