Shooter

I forhold til selvtægtshistorier og fortællingen om den ensomme ulv, der bider tilbage, er Antoine Fuqua blevet en af vor tids bedste fortællere af netop den type af historie, af den heltetype.

Tænk på andre Fuqua-helte som Mike Banning og Robert McCall fra henholdsvis Fallen-filmserien og Equalizer-filmserien. Det er nogle hårde bananer, som ikke har problemer med at lemlæste og dræbe skurke.

Banning, McCall og Bob Lee

Fælles for Banning, McCall og Bob Lee Swagger er, at de blandt de bedste til det, de gør.

Højt dekorerede specialister, der på hver deres måde også værner om de amerikanske værdier, om retten til at smadre igennem.

Det er også alle tre helte, der bliver vækket af deres dvale, da der er brug for deres evner.

Fra Etiopien til Wyoming

I Shooter møder vi snigskytten Bob Lee Swagger. Han er på en mission i Etiopien. Sammen med sin observatør Donnie holder de øje med fjenden. Og da der er brug for det, skyder de. Fra lang afstand.

Men en fjendtlig helikopter kommer på sporet af de to amerikanske soldater, og Donnie bliver dræbt. Kort før det sker, har Bob Lees overordnede sagt, at de må klare sig selv, at de selv må flygte i sikkerhed. Det lykkes for Bob Lee at komme i sikkerhed. Men vennen Donnie er død.

Så springer vi tre år frem i tiden. Bob Lee har vendt samfundet ryggen, han har fået langt hår og hestehale og bor i en hytte i bjergene i Wyoming. Fra dekoreret supersoldat til en trist enlig bjergulv. Men sådan kommer det jo ikke til at fortsætte.

Oberst Isaac Johnson opsøger Bob Lee i bjergene – den slags kender vi jo godt: Der er brug for helten. Igen.

Puster til den patriotiske glød

I første omgang afviser Bob Lee ham. Men så taler obersten til Bob Lees patriotiske side:

“You like the idea of the President, living in a free country. Do we allow America to be ruled by thugs?”

Når den slags ord bliver sagt til en patriotisk fyr som Bob Lee, så rammer de plet.

Obersten vil have Bob Lee til at undersøge en snigskyttes muligheder for at skyde præsidenten. Der er nemlig kommet efterretninger ind om, at nogen vil forsøge at myrde præsidenten i løbet af de næste uger.
Bob Lee siger farvel til hunden, klipper håret kort og tager på det, han tror “bare” er en recon-mission.

Bob Lee undersøger tre mulige byer, som præsidenten skal besøge, og finder frem til, at det eneste oplagte attentatsted er Philadelphia – her vil en snigskytte have gode vilkår.

Så det helt store maskineri bliver sat i værk, og Bob Lee bliver sat til at holde øje med det hele, når præsidenten ankommer.

På flugt!

Og så sker der ellers en masse på én gang. Præsidenten skal tale sammen med en ærkebiskop fra Etiopien (hvor vi jo var i filmens indledning), og det er ærkebiskoppen der bliver skudt!

Bob Lee udpeges som den skyldige, en betjent skyder ham, men det lykkes for Bob Lee at slippe væk, hårdt såret og meget, meget sur: For hvem fanden har udnyttet ham?

De dumme svin og helten

Nu skal Bob Lee både flygte OG finde frem til de skyldige. Og de skyldige er nogle svin, som kan finde på at sige følgende:

“There’s always a confused soul that thinks that one man can make a difference, and you have to kill him to convince him otherwise. That’s the hassle with democracy.”

Ja, den type af røvhul, som her skildres, er jo heller ikke langt væk fra de røvhuller, som Rambo eksempelvis møder i Rambo – First Blood Part 2 (1985).

Heldigvis får Bob Lee hjælp fra en uventet side, og helten kan for alvor aktiveres. Den helt, som vil gøre alt for at fange de skyldige og fjerne pletterne fra heltens smukke amerikanske flag. Hør blot hvad Bob Lee siger:

“In the end, the law’ll never catch and hold them. In a year or two, they’ll be back in business. New names, new messenger boys, same old story and I’ll be dead. It’s gonna be some hard, hairy work, Pork. There’s gonna be more shootin’ and more people are going to die. Now, I didn’t start it, but be sure as hell I mean to see it through. So, you get it straight. You in or you out?”

Tak for den omgang selvtægtsheltekaffe!

Baseret på snigskytte-bogserie

Filmen er baseret på Stephen Hunters (ja, det er et fantastisk navn) roman Point of Impact fra 1993. I bogen er Bob Lee Vietnamveteran. Hunter udtalte selv i forbindelse med filmatiseringen:

“I wanted to write a novel about a sniper. I’d read a biography of Carlos Hathcock, a Marine sniper. It’s a very provocative book. It struck me that he was kind of the Faustian intellectual of war, in the sense that he learned things that no man ever learned, but at great cost. And the cost was his exile and his bitterness and his grief. Carlos Hathcock lost a spotter in Vietnam. So, I had Bob lose a spotter in Vietnam. Of course, the movie has been updated, so Vietnam hasn’t figured in it. But there’s still – I love that the sniper is a man of grief, with something that I don’t think anybody had ever gotten before.”

Det er netop kernen i både filmen og actionhelten: At helten kender til hemmeligheder og har evner, som normale mennesker IKKE har, og det koster. Det er jo netop den ensomme ulv.

Hunter har indtil videre skrevet 12 romaner om Bob Lee, hvoraf den seneste, Targeted, er fra 2022.

Nogle af de andre romaner i serien har titler som I, Sniper (2009), Sniper’s Honor (2014) og, ikke mindst, Game of Snipers (2019.) Mums.

Derudover har Hunter også skrevet flere spinoff-serier, igen med fokus på snigskytter, så han er vor tids store sniper-forfatter.

Men der er også noget uendeligt fedt over de snigskytter, som også gør sig utroligt godt på film.

Shooter blev også til en TV-serie, der fik tre sæsoner i perioden fra 2016-2018. Serien var baseret på filmen og på Hunters tre første romaner. I serien blev Mark Wahlberg erstattet af Ryan Phillippe.

Fremragende actionfilm

Men for at vende sigtekornet tilbage mod Shooter, så har vi at gøre med en meget, meget velfungerende actionfilm.

Ja, klichéerne står i kø, ikke mindst de herligt karikerede skurke, og der er flere plothuller, men så længe musikken spiller og Mark Wahlberg pløkker løs, så glemmer man det.

En meget energisk film, fede kamerature, flotte locations og, ikke mindst, fremragende actionsekvenser.

Mark Wahlberg, der er lidt en pæn træmand, gør det fint, hverken mere eller mindre. Han er præcis den type af helt, som filmen har brug for.

En helt der træder i karakter, når der er brug for det, og en helt, der har det moralske kompas i orden. En helt, der som i de gamle westerndage udøver retfærdigheden dér, hvor loven giver op.

Jeg har efterhånden set filmen en håndfuld gange, og den vokser på mig. Det er en film, jeg kan vende tilbage til og en film, der tydeligt viser, at man godt kan lave gode actionfilm efter genrens guldalder i 80’erne og starten af 90’erne.

Snigskytteguf

Og så giver jeg lige ordet til Bob Lee. Bob Lee, fyr den af med snigskytte-lir!

“You know what it takes to make a shot at that range? Everything comes into play that far – humidity, elevation, temperature, wind, spindrift. There’s a 6 to 10-second flight time so you have to shoot at where the target’s going to be. Even the Coriolis effect, the spin of the Earth, comes into play. President’ll be wearing body armor, that means a headshot at over a mile. You believe there’s a shooter involved capable of making this shot?”

Anmeldt i nr. 211 | 13/06/2023