Shivers

Instruktøren David Cronenberg har et fascinerende bagkatalog af film, der trods deres forskelligheder tager udgangspunkt i kroppen og de ekstreme uhyrligheder, den kan blive udsat for.

Før han tog springet med spillefilm, lagde han ud med kortfilm som Transfer (1966) og From the Drain (1967), hvor han udviklede sit helt eget filmsprog, der hentede mere inspiration fra litteraturmediet end selve filmmediet.

I undergrundsmiljøet lavede Cronenberg de to usædvanlige film Stereo (1969) og Crimes of the Future (1970), hvor han skildrede dystopiske fremtidsverdener på den kølige og kliniske måde, som med tiden blev hans trademark.

Med de afgørende begynderskridt turde Cronenberg gribe muligheden for at lave sin første professionelle spillefilm, Shivers (1975), som blev produceret af selveste Ivan Reitman, der senere slog igennem som instruktør med Ghostbusters (1984).

Vi ser her på Shivers, som i andre lande blev distribueret under andre titler som The Parasite Murders og They Came from Within.

Parasitter i paradiset

Shivers lægger ud på en meget atypisk måde i forhold til de fleste gyserfilm. En serie af stillbilleder fra lejlighedskomplekset Starliner Towers, hvor filmens handling udspiller sig.

En voice over sælger fordelene ved at bo i det såkaldte paradis, som stille og roligt bliver til et helvede.

Mareridtet begynder drastisk med en ældre mand, der prøver at myrde en noget yngre kvinde. Det viser sig, at hun var inficeret med en parasit, der forøger hendes sexlyst på drastisk vis! Manden myrder hende med syre og tager derefter livet af sig selv.

Manden viser sig at være videnskabsmanden Dr. Emil Hobbes (Fred Doederlein), der er skaberen af parasitten, og den unge kvinde var hans forsøgsperson. Hun havde dog nået at overføre en anden parasit til kontormanden Nick (Allan Kolman), da de har haft en affære.

Nick oplever store mavesmerter og er slet ikke sit normale jeg, da han er under kontrol af parasitten. Det bliver begyndelsen på et mareridt, hvor beboernes liv bliver forandret for altid.

Begyndelsen på Cronenbergs body horror-stil

Cronenberg etablerede sin sans for body horror allerede med de ovennævnte undergrundsfilm, men via science fiction-genren og især indenfor den billige B-film-verden fik han en perfekt mulighed og platform for at fortælle sine særlige historier med Shivers.

Shivers blev en kommerciel succes og var på det tidspunkt den mest indbringende film fra Canada nogensinde. Men den udløste også en del kontroverser på grund af de klamme scener med vold og sex.

Umiddelbart virker filmen ret tam efter nutidens standarder, men dengang vakte den opmærksomhed på den negative måde.

Særligt én avisartikel var meget kritisk overfor filmen, da den var finansieret med canadiske skattepenge. Et citat fra artiklen – “You should know how bad this film is. After all, you paid for it.” – gav Cronenberg nogle problemer, da han skulle promovere filmen i diverse medier.

Faktisk blev han smidt ud af sin lejlighed, da udlejeren blev frastødt af filmen!

Ovenpå den hysteriske modtagelse af Shivers fik Cronenberg lidt en udfordring med at skabe sine senere gyserfilm som f.eks. Rabid (1977) og The Brood (1979). Mange år senere kom Cronenberg ud for et lignende problem, da han skabte sit skelsættende sexdrama Crash (1996).

En ekstrem gyser uden det store gys

Personligt har jeg aldrig fundet Shivers specielt skræmmende, måske lige på nær en scene, hvor gyser-legenden Barbara Steeles karakter bliver angrebet af en parasit, mens hun tager sig et bad!

Parasitterne ser ikke uhyggelige ud, da de ufrivilligt minder om en krydsning mellem snegle og en hundelort!

De er lavet med datidens praktiske effekter, og i dag havde de uden tvivl været realiseret med computeranimation. Man kan faktisk se noget lignede parasit-gys i James Gunns fine body horror-film Slither (2006).

Skuespillet i Shivers er en prøvelse at komme igennem og er helt klart fra før, Cronenberg fik sans for personinstruktion. Dialogen bliver leveret på en meget flad måde, så det kniber med at blive engageret i skuespillet.

Spænding udebliver totalt undervejs på trods af de mange scener, hvor de forskellige beboere bliver inficeret af de mange parasitter.

Jeg vil dog rose Shivers for at gå hele vejen med sin præmis og undgå den nemme løsning for at skabe en lykkelig slutning. Filmen er ekstrem og tør slutte på en dunkel måde.

Var gyset lige så godt som filmens idéer, kunne Cronenberg muligvis her have skabt sit første mesterværk.

En uperfekt debutfilm

Shivers er fascinerende at se på baggrund af filmens instruktør og de evner, han videreudviklede med de efterfølgende film.

Filmen er meget langt fra perfekt, men er man en hardcore fan af Cronenberg, så er Shivers værd at tjekke ud alligevel.

Alle instruktører skal jo starte et bestemt sted, før de kan vokse og blive dygtige inden for filmmediet, og det samme var også tilfældet for en ung David Cronenberg.

Anmeldt i nr. 215 | 13/10/2023

Stikord: Body Horror