Martin Wangsgaard Jürgensen
Ingen kommentarer

Scarsick

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Pain of Salvations nye plade har enkelte fortrinlige sange men lige så mange komplet ligegyldige. Helheden holder med andre ord ikke, og så er pladen prætentiøs på en ubehagelig måde, som tekstuniversets sofahumanisme slet, slet ikke kan holde til.

ScarsickSvenske Pain of Salvation (POS) har efterhånden en del år på bagen. Gruppens omdrejningspunkt og eneste faste medlem, Daniel Gildenlöw, dannede allerede det der senere skulle blive til POS i 1984 – dengang under navnet Reality.

I 1991 skiftede Reality navn til POS, og forsøgte nu for alvor at slå igennem på den svenske musikscene. Det har efterhånden ført til en god håndfuld udgivelser, der i hvert fald i Sverige har givet Gildenlöw status som både betydningsfuld og dygtig alternativ rockmusiker.

Masser af stilskift

Grundlæggende spiller POS hård rock, men gruppen har stort set skiftet musikalsk udtryk hver gang, de har udgivet et nyt album, og det er derfor umuligt at fastlægge en entydig beskrivelse af bandets stil. Deres til dato nok største succes oplevede gruppen med albummet Remedy Lane fra 2002, der har umiskendelige lighedspunkter med Dream Theaters storladne stil. Det førte til, at POS rent faktisk kom med som opvarmningsband for Dream Theater, der på daværende tidspunkt stod foran en længere turné.

Remedy Lane var et meget personligt og introspektivt udspil fra Gildenlöw, der absolut ikke er bleg for at karakterisere sine egne sange som betydningsfulde kompositioner. Han har svært ved at skjule, at han opfatter sig som kunstner med stort K, og det bærer stort set alle POS’ plader præg af.

På gruppens nyeste album er det ikke en indadvendt tematik, men i stedet samfundet som Gildenlöw har kastet sit kritiske blik på. Han fortæller selv i flere interviews, at han længe har arbejdet med samfundskritiske sange, og resultatet af dette arbejde er blevet albummet Scarsick, der udkom den 22. januar i år.

Før vi går videre til selve albummet er det måske meget godt lige at fortælle, at Mike Patton (Faith No More, Tomahawk) er Gildenlöws store musikalske forbillede, foruden diverse 60’er og 70’er-rockbands. Det burde vel sige det meste, og Scarsick bærer i høj grad præg af Pattons indflydelse. Om man så mener, at Gildenlöw kan fylde prog-rockens ukronede konges sko, er en helt, helt anden sag.

Helheden udebliver

Scarsick er en samling af ti sange, der hver især er vidt forskellige. Det eneste der knytter dem sammen, er Gildenlöws vokal og en generelt rocket produktion, der giver albummet visse garagerock-kvaliteter, uden at dette dog er synderligt udtalt.

Det er meget svært at beskrive det musikalske univers, som Gildenlöw bevæger sig rundt i, for mens han i ét nummer har skrevet en sang, der lyder som noget Clawfinger udsendte i 1994, kaster han sig rask væk over ultrapoppet disco i et andet. Den store fællesnævner i alt dette er den generelt kritiske tone i alle teksterne. Det er emner som fattigdom, vold, prostitution og det nærmest obligatoriske angreb på USA.

Det er med andre ord en blandet pose man køber, hvis man slæber Scarsick med hjem, og der vil med garanti være numre, man synes er ganske fortrinlige, men lige så mange man synes er komplet ligegyldige. Dette er netop problemet ved POS’ nye album, for som sådan har Gildenlöw skrevet ti solide sange, men sammenstillet drukner de i ambitiøse kunstnerdrømme, der spænder ben for albummets udtryk.

Helheden udebliver, for det tekstunivers der gerne skulle knytte sangene sammen, er vagt og så klichéfyldt, at det næsten er pinligt. De særdeles politisk korrekte tekster repræsenterer en ufarlig, lyserød sofahumanisme, der bliver så hul, at den ikke kan tages alvorlig. POS bryster sig af, at bandets fans altid har været glade for de pludselige stilskift, der kendetegner gruppen, og hvis det er rigtigt, opfylder Scarsick alle fans’ vildeste drømme.

Holder ikke

Desværre holder det ikke. Albummet falder igennem som helhed. Det er prætentiøst på en ubehagelig måde, og repræsenterer en prog-rock, som det nok i virkeligheden kun er Mike Patton, der kan trække igennem. Gildenlöw er i hvert fald ikke den store kunstner, han har udråbt sig selv til at være, men en habil sangskriver og musiker er han dog. Kunne han slippe de store ambitioner, ville der sikkert komme et langt mere spændende resultat ud af det.

Scarsick er venligst stillet til rådighed af Target Distribution.

Nummerliste:
1. Scarsick (POS) (7:08)
2. Spitfall (POS) (7:17)
3. Cribcaged (POS) (5:56)
4. America (POS) (5:05)
5. Disco queen (POS) (8:22)
6. Kingdom of loss (POS) (6:41)
7. Mrs. Modern mother Mary (POS) (4:14)
8. Idiocracy (POS) (7:04)
9. Flame to the moth (POS) (5:58)
10. Enter rain (POS) (10:03)

Total spilletid: 67:51

2 stjerner

Titel: Scarsick
Kunstner: Pain of Salvation
Udgivet: 2007
Label: InsideOut Music

Anmeldt i nr. 18 | 13/04/2007

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *