Saga tager sin begyndelse med en fødsel. Og den starter med denne replik: ”Skider jeg? Det føles som om jeg skider!”. Replikken kommer fra seriens ene hovedperson, som netop er ved at føde. Den kommende far svarer ”Bare pres til. Vi er så tæt på”, hvortil kvinden siger ”Seriøst, du vil aldrig have sex med mig igen, hvis du får afføring ud i fjæset. Med mindre du tænder på det. Du må ikke tænde på det.” Manden afslutter denne scene med følgende, som man som far godt kan nikke genkendende til: ”Du har aldrig været så smuk, som du er lige nu.”
På flugt
Så er tonen ligesom sat, og allerede her mærker man det meget jordnære og menneskelige, på trods af, at vi er på en fjern planet i et univers befolket af mange forskellige racer, spøgelser og andet godtfolk.
Vores to hovedpersoner, Alana og Marko, er på flugt. De tilhører hver deres fraktion i en intergalaktisk krig, men de har fundet hinanden. Sådan nærmest ligesom Romeo og Julie. De får så deres datter Hazel og tager flugten, og snart får de følgeskab af spøgelset Izabel.
Men der er mange, der gerne vil have fat på dem. Så jagten går over stok og sten, og vi møder også en helt forrygende karakter i form af lejesoldaten/freelanceren Viljen. Så handlingen krydsklipper elegant mellem hovedpersonerne, Viljen og Prins Robot VI, der har fået til opgave at fange parret.
Spøgelser og Star Wars
Det er ganske imponerende, hvorledes Brian K. Vaughan formår at gøre sine karakterer så menneskelige, når man tager i betragtning, at den ene har vinger, den anden har horn, den tredje er et spøgelse, og den fjerde har en skærm dér, hvor vi andre har et hoved. Og det var endda kun et udpluk af det spraglede persongalleri, der befolker albummet.
I sin essens er Saga en meget simpel fortælling, der leverer et effektivt miks af science fiction (space opera i bedste Star Wars-stil) og fantasy. Historien er klassisk: Den lille nybagte familie er på flugt og skal finde i sikkerhed. Det er set 1000 gange før, men det er måden, hvorpå Vaughan leger med klichéerne, der får Saga til at føles meget frisk. Dialogen er intet mindre end fremragende, og de mange vulgære, og overrumplende optrin, punkterer klichéerne og giver Saga et helt fantastisk udtryk.
”Du skal dybt ind, skat”
Dertil kan man tilsætte Fiona Staples meget fine illustrationer, der understøtter både handlingen og karaktererne ganske smukt. En helt fantastisk scene er hvor to ”personer” har sex – de tilhører en race, der har skærme i stedet for ansigter, og under samlejet siger kvinden:
”Du skal dybt ind, skat”. Manden har problemer med at fuldføre samlejet, og der følger en klassisk snak, hvor han blandt siger ”Jeg er ok, det er bare… Jetlag. Lad os prøve igen, når vi er hjemme i vores egen seng, ikke?”.
Det er både meget fremmedartet med de specielle personer, men også samtidig meget menneskeligt – og vel en klassisk scene fra mange parforhold? Og sådan er det hele vejen igennem: Det aparte og specielle går hånd i hånd med det normale og menneskelige, og det gør også, at fortællingen bliver både rørende og troværdig.
Fremragende dansk udgivelse
Det er ganske fortjent, at serien har vundet så mange priser, og det er kun på sin plads at rose G. Floys Studios lækre danske hardcoverudgivelse med en fin oversættelse af den meget erfarne og dygtige Steffen Rayburn-Maarup.
Serien blev påbegyndt i marts 2012, og der er indtil videre udkommet 24 hæfter. Saga vol. 1 samler de første seks hæfter, så vi har masser af lækkerier i vente.
Alt i alt et album som både rent grafisk og historiemæssigt hører til i den fine ende og et album, som både er underholdende, morsomt, underfundigt og rørende. Mere af den slags, tak!
Saga vol. 1 er venligst stillet til rådighed af G. Floy Studio.
Originaltitel: Saga Vol. 1
Forfatter: Brian K. Vaughan
Tegner: Fiona Staples
Forlag, år: G. Floy Studio, 2014
Forlag, år (originaludgivelse): Image Comics, 2012
Albumlængde: 160 sider
Format: Hardcover
Dansk oversættelse: Steffen Rayburn-Maarup
Udkom i 6 hæfter på Image Comics i 2012.
Udkom som trade paperback på Image Comics i 2012.
Anmeldt i nr. 109 | 13/11/2014
Stikord: Fantasy, Space Opera