Risk Star Wars: The Clone Wars Edition

Man kan sige mange ting om Risk, men én ting er sikkert: Det bliver generelt anerkendt som verdens første mainstream krigsbrætspil (og nej, Skak gælder ikke!). Lige siden det udkom for første gang i 1959, har det gået sin sejrsgang over hele verden, og dette har naturligvis også medført en del expansions og re-implementeringer.

De to mest kendte re-implementeringer her i Danmark er nok Risk: Ringenes Herre og Risk: Star Wars, hvilket jo selvfølgelig skyldes den enorme interesse, som filmene har affødt. Jeg skal ærligt erkende, at jeg aldrig har været en stor fan af det oprindelige Risk, så jeg havde mine forbehold, da jeg første gang satte mig ned for at spille Risk Star Wars: The Clone Wars Edition.

Samme grundmekanik som i det oprindelige spil

Spillets handling foregår et år efter slaget ved Geonosis, hvor Klonkrigene blev påbegyndt. Nu har krigen spredt sig til hele galaksen og spillernes første valg er derfor at afgøre hvem, der skal spille Republikken og hvem der skal spille Separatisterne. Hver hær er delt op i to segmenter, så man kan max være fire spillere. Grundmekanikken er den samme som i det oprindelige Risk. I stedet for kontinenter er der dog nu solsystemer, og i stedet for lande er der planeter.

Så gælder det ellers om at erobre modstanderens planeter via kamp. Angriberen har én terning for hver enhed, han tager med i kamp, dog max tre, og forsvareren har max to terninger. Ved hvert terningslag sammenligner man altid det højeste og det næsthøjeste slag for at finde vinderen, så på den måde kan man højest miste to enheder, hver gang terningerne ruller. Hver gang man vinder et slag over en modstander, får man desuden et kort, som man i starten af næste runde kan bruge til at købe forstærkninger med.

Nye regler

Der er dog lagt en del nye regler oveni. Først er fremmest kan man bruge sine kort til meget mere end bare at hente forstærkninger. De kan også spilles som begivenhedskort, og så kan man bruge dem til at købe rumskibe med. Rumskibene er ikke i sig selv nye enheder, men de kan supplere en anden enhed, når denne forsøger at invadere en planet, med diverse bonusser til terningslagene.

Desuden kan Republikken opnå bonusser, hvis den invaderer planeter, hvor Separatisterne har en af sine generaler gemt. Hver runde skal separatistspilleren nemlig trække en lederbrik, som han skal gemme på én af sine planeter. Hvis Republikken erobrer denne planet, bliver lederen afsløret, og alt efter hvor værdifuld lederen er – de mest værdifulde er General Grievous og Count Dooku – må Republikken tage mellem ét og tre ekstra kort for at have vundet det slag. Umiddelbart giver dette jo Republikken en væsentlig fordel, men så er der til gengæld lige en sidste regel, som i den grad har skabt megen debat.

Som bekendt lurer Palpatine i kulisserne og venter på det rigtige øjeblik til at iværksætte Ordre 66. For hver runde der går, rykker Palpatine-figuren et felt op ad Ordre 66-feltet, og jo længere op ad feltet han kommer, jo større chance er der for, at Ordre 66 lykkes. Separatistspilleren kan selv vælge, hvornår han vil iværksætte Ordre 66, og når han vælger det, må han slå en 8-sidet terning for hver enkelt planet, som Republikken kontrollerer.

Slagets sværhedsgrad afgøres af, hvor langt Palpatine-figuren nåede at rykke sig, og klarer han det, overtager Separatisterne den pågældende planet. Hvis Palpatine nåede at rykke op ad hele feltet, er sværhedsgraden to eller opefter på en 8-sidet terning, hvilket reelt svarer til, at Republikken har tabt spillet med mindre separatistspilleren slår enormt uheldigt. Efter Ordre 66 har Palpatine afsløret sig selv, og separatistspilleren sætter ham på en planet under hans kontrol. Hvis Republikken overlevede Ordre 66, skal de nu indtage den planet, Palpatine gemmer sig på for at vinde spillet, mens separatisterne nu blot skal have udryddet de sidste rester af Republikken.

Hæderlig udgave af klassisk spil

Umiddelbart gør Ordre 66-reglen, at spillet bliver meget ubalanceret, da reglen svarer til et gratis angreb på alle Republikkens planeter, men det gør også spillet mere hektisk end et normalt spil Risk. I bund og grund fungerer reglen som en timer, der hele tiden minder Republikken om, at de lever på lånt tid. Det ender derfor som regel med, at spilleren der styrer Republikken spreder sig så meget som muligt og foretager nogle vilde angreb, dels for at indskrænke Separatisterne og dels for at erobre de værdifulde lederbrikker.

Omvendt kan Separatisterne ikke rigtigt tillade sig at sprede sig så meget, fordi de skal beskytte deres ledere og vinde tid til Ordre 66. Under alle omstændigheder er der nok en del, som vil føle sig frustreret, når de spiller Republikken for første gang, fordi Ordre 66 kan være så voldsom, men hvis man først har overlevet ordren, er målet også blevet mere simpelt. Nu gælder det om at knuse Palpatine, inden Separatisterne overtager hele galaksen.

Netop på grund af Ordre 66 havde jeg også mine forbehold overfor denne udgave af Risk, men efter at have spillet det et par gange, mener jeg faktisk alligevel, at det holder. Spillet bliver meget mere hektisk og actionpræget end et typisk spil Risk. Der er faktisk tale om en ganske hæderlig udgave af et klassisk spil, og samtidig er der nok Star Wars-lir over det til, at fans heller ikke bliver skuffet.

Anmeldt i nr. 19 | 13/05/2007

Stikord: Brætspil, Star Wars