Ridder Goodwill 11: Apokalypsens segl

Ridder Goodwill er en gammel traver på den europæiske fantasyscene. Fortællingen foregår i en fiktiv verden, der naturligvis minder lidt om Europa i middelalderen. Der er så på klassisk fantasyvis tilsat store mængder af overnaturlige og mytiske elementer, som giver serien kolorit. Men samtidig formår serien også gennem sine hovedpersoner at få en troværdighed inden for genren, som nok også er en af grundene til, at der er kommet så mange bind, som der er.

Det første bind udkom på dansk tilbage i 1984, og i 1998 udkom bind 10. Men så stoppede Carlsen med at udgive serien, og på dansk jord blev den gode ridder langsomt glemt. Heldigvis købte Donovan Comics rettighederne til serien, og i 2005 – altså fire år efter det var blevet udgivet i Frankrig – blev bind 11 med titlen Apokalpsens segl så sluppet løs i de danske butikker.

Ridder Goodwill er kendetegnet ved en herlig blanding af komedie og action, tilsat dystre fantasyelementer. Derfor er det da også en serie, som appellerer bredt til både børn og voksne, og dem, som har læst tegneserier i deres ungdom tilbage i slutfirserne og starten af 90’erne, vil nok også, som jeg, have et særligt nostalgisk forhold til den rødhårede Ridder Goodwill.

I denne måned anmelder vi så bind 11 og bind 1 i serien om Ridder Goodwill, og vil i det kommende stykke tid anmelde alle bindene. Det skal dog i denne sammenhæng nævnes, at de gamle bind i serien er ganske svære at få fat på – og tilmed dyre. Så hvis du ligger inde med de første mange bind i serien, så pas på dem, som var det guld.

Vogterens tårn

Apokalypsens segl starter med, at vi ser en sort ridder bevæge sig gennem et ufremkommeligt landskab. Til billederne er der knyttet en tekst, der fortæller om, at man skal krydse mange farer, før man kan komme frem til Vogterens tårn. Så man tror straks, at billederne understøtter en fortælling – nøjagtigt som det faktisk var tilfældet i bind 1, De tre stjerner.

Rigtigt nok møder vi da også Goodwill og Kervin, der sidder i en varm stue og får fortalt historien om Vogterens tårn og De syv segl. Historiefortælleren slutter sin beretning af med, at hvis de syv segl brydes, vil det resultere i intet mindre end verdens undergang. Kervin og Goodwill går efterfølgende i seng. Og så ser vi igen den sorte ridder, som åbenbart er ankommet til Vogterens tårn. Historie og virkelighed krydser hinanden.

Fanget i en anden verden

På sit slot fornemmer troldkvinden Balkis, at der er noget galt, og hun opsøger Goodwill og Kervin. Hun fortæller dem, at nogen er i gang med at bryde De syv segl, og at de må finde historiefortælleren hurtigst muligt, da det er gennem fortællingen, at man kan komme frem til Vogterens tårn. Men da de finder historiefortælleren, ser vi en knoglet hånd, der knuser et timeglas, og historiefortælleren falder død om.

Samtidig begynder forskellige plager at sprede sig, mens vi i korte glimt ser den sorte ridder ødelægge det ene segl efter det andet. Og for at gøre ondt værre slipper baron Totenfels og hans imbecile tjener Polemic fri fra den labyrint, som de ellers var fanget i – Totenfels er Goodwills ærkefjende, som allerede optrådte i bind 1. Totenfels allierer sig med den underlige, knoglede rytter, der knuste timeglasset.

Goodwill og de andre finder frem til en ny historiefortæller, der kender til legenden om Vogterens tårn. Men da fortælleren så småt er gået i gang, ser vi endnu engang den knoglede hånd, der knuser et timeglas, og fortælleren falder død om. Heldigvis finder de frem til en kvindelig fortæller, og da hun går i gang, sender Balkis vores to helte af sted.

Mens historien fortælles, kommer Goodwill og Kervin igennem det landskab, som fortællingen omhandler. De er så at sige blevet opslugt af historien, som viser sig at være en vej mod Vogterens tårn. Men da alt ellers ser lovende ud, ser vi igen den knoglede hånd knuse et timeglas, og fortælleren falder død om.

Nu er Goodwill og Kervin så fanget i en anden verden, hvor de nu selv må finde vejen frem. Det hele bliver da heller ikke mindre besværligt, da Totenfels pludselig dukker op. Og mere vil jeg ikke afsløre her, men blot konstatere, at handlingen fortsætter i bind 12, Det syvende segl.

Sindssygt underholdende

Fortællingen i Apokalypsens segl skrider over stok og sten, og albummet er sindssygt underholdende. Dialogen er skarp, og de forskellige handlingstråde, vi følger, kædes godt sammen. Dertil kommer, at historien er basalt spændende og flere steder ganske uhyggelig. Hatten af for det, og et stort cadeau til forfatteren Jean Léturgi.

En anden styrke ved albummet er, at man rent faktisk godt kan læse det uden at have kendskab til serien. Godt nok er der flere ting, som virker lidt underlige, men i det store hele er fortællingen konstrueret på en sådan måde, at man sagtens kan følge med, hvis Apokalypsens segl er ens første møde med Goodwill. Samtidig vil kendere af serien finde elementer, steder og personer, som går igen fra de tidligere bind.

Må sluge tegnestilen

Rent visuelt kræver tegneren Philippe Luguys stil, at man sluger blandingen af det grotesk naivistiske og det mørke univers. Med det naivistiske hentyder jeg til Goodwill og specielt Kervin. Goodwill ligner en stor dreng, og Kervin er med sin store vom og spiseglæde noget, man kunne have taget ud af Asterix eller Gammelpot. På én og samme tid hører de både hjemme og virker noget malplacerede i fortællingen, som i dette ellevte bind er ganske uhyggelig og drabelig.

De naive skildringer af vores hovedpersoner hænger naturligvis sammen med, at det er over 20 år siden, at fortællingen om Goodwill gik i gang. I De tre stjerner er fortællingen da også langt mere munter, og her passer personerne nok bedre ind. Men igen så har det også sin charme, at Luguy stort set har valgt at tegne Goodwill og Kervin, som han gjorde det i starten af serien.

Troldkvinden Balkis har derimod ændret sig markant fra seriens start, hvor hun var en fladbrystet ungmø. Hun er blevet peppet op med en voldsom kavalergang og et frækt glimt i øjet. Det er helt tydeligt, at Luguys evner som tegner er vokset gennem årene, og Apokalypsens segl er da også et ganske smukt bind, hvor historie og stil heldigvis går op i en højere enhed. Så man kan sige at Goodwill og Kervin er de samme, mens alt omkring dem er blevet ændret.

Fremragende fantasyalbum

Så jeg vil anbefale at man finder de gamle Goodwill-albums frem og går i gang med serien på ny. For Apokalypsens segl er intet mindre end et fremragende fantasyalbum, og jeg glæder mig til at læse næste bind i serien, hvor vi måske finder ud af, om Goodwill kan redde verden igen… Hvilket han jo nok godt kan.

Apokalypsens segl er venligst stillet til rådighed af Donovan Comics.

Anmeldt i nr. 26 | 13/12/2007

Stikord: Fantasy