1933-2011. Britisk komponist.
John Barry Prendergast blev født i York d. 3. november 1933. Barrys far ejede en kæde af succesfulde biografer, mens moderen var uddannet klassisk pianist. I barndommen og ungdommen arbejdede Barry i faderens biografer, hvilket skabte en livslang kærlighed til filmmediet. I kombination med Barrys interesse for musik, førte det med tiden til et ønske om at komponere filmmusik.
Barry startede med at få klaverundervisning, men senere skiftede han hovedinstrument til trompet. Mens han var i hæren i 1952-55 tog Barry et brevkursus i musikarrangement hos jazzkomponisten Bill Russo, der var kendt som arrangør for Stan Kenton, og mens Barry var i hæren arrangerede han numre for et lokalt jazzband hjemme i York. Barry udnyttede også på andre måder sin tid i hæren til at styrke sine musikalske evner yderligere, bl.a. lærte han at lede et militærorkester og han øvede sine arrangementer på sine musikalske kolleger i hæren
Efter at være vendt hjem igen, arbejdede Barry som arrangør for flere britiske big bands, men det vigtigste skridt tog han, da han efter hjemkomsten dannede beatorkestret The John Barry Seven, der bl.a. talte nogle af Barrys gamle soldaterkammerater. Orkestret pladedebuterede i 1957 og opnåede stor popularitet over de næste år, bl.a. som følge af en række tv-optrædener i kendte britiske musikprogrammer som Six-Five Special (1957-1958) og senere Drumbeat (1959), hvor The John Barry Seven blev ét af de faste orkestre.
Indledningsvis startede The John Barry Seven med at inkludere vokal (Barry), men ret hurtigt gik de over til at blive en rent instrumental gruppe. Orkestret spillede både Barrys originale kompositioner og covernumre, bl.a. havde de succes med en beatversion af Elmer Bersteins tema fra The Magnificent Seven (1960).
Barrys mål med musikken havde hele tiden været at komme til at arbejde som filmkomponist. I 1960 lykkedes det, da han leverede musikken til Never Let Go (med bl.a. Peter Sellers) og lowbudgetfilmen Beat Girl. Musikken fra Beat Girl var den første egentlige filmmusikudgivelse i Storbritannien.
I begyndelsen af 1960’erne tog Barrys karriere for alvor fart. I 1959 var han blevet ansat af EMI, hvor han både arbejdede som producer, komponist og arrangør, bl.a. for sangeren Adam Faith, der havde en række store hits med Barry som arrangør. Samtidig var Barry stadig leder af The John Barry Seven. Barrys status som én af de hippeste unge arrangører og komponister blev den videre vej ind i filmmusikken.
Da Albert R. Broccoli og Harry Saltzman stod og manglede en mand til at lave et fuldt arrangement (og stå for indspilningen) af de tidligste udkast til James Bond-temaet, kom Barrys navn på bordet. Barry indspillede Bond-temaet med The John Barry Seven, og singlen blev et stort hit, der nåede nr. 13 på den engelske hitliste. Til den næste Bond-film, From Russia With Love (1962) hyrede Broccoli og Saltzman Barry til at komponere hele filmens score.
Op igennem 1960’erne leverede Barry ikke alene musikken (og skrev titelsangene) til yderligere fire Bond-film; han brød for alvor igennem som filmkomponist med musik til film som Zulu (1964), The Ipcress File (1965), The Quiller Memorandum (1966) og The Lion in Winter (1968) for nu bare at nævne nogle få – Barry arbejdede som en vanvittig i disse år.
I 1967 vandt Barry sine første to Oscars (af i alt fem) for både musikken og sangen til Born Free (1966). Senere vandt Barry for The Lion in Winter (1968), Out of Africa (1985) og Dances With Wolves (1990), ligesom han var nomineret for Mary, Queen of Scots (1971) og Chaplin (1992).
Barry blev indledningsvist kendt for sin særlige kombination af rock ’n roll- og jazz-sensibiliteter og symfoniske arrangementer – en helt særlig, iørefaldende stil, der i samtidens medier ganske enkelt blev kendt som ”spy music” – og som blev efterlignet af et utal af andre komponister til både film og tv. Bond-filmene og deres titelmelodier førte til adskillige internationale hits, bl.a. ”Goldfinger” (1964; fremført af Shirley Bassey), ”Thunderball” (1965; fremført af Tom Jones) og ”You Only Live Twice” (1967; fremført af Nancy Sinatra).
Barrys stil modnedes op gennem 1960’erne og 1970’erne, og ved slutningen af 1970’erne havde han udviklet sin egen ekstremt genkendelige symfoniske stil, ofte domineret af en bund af langsomme strygerflader, hvorover de altid iørefaldende temaer lægger sig i forskellig instrumentering. Denne stil blev kendetegnende for stort set al hans senere output – herunder også de Oscarvindende scores til Out of Africa og Dances With Wolves.
Hele vejen igennem sin karriere var Barrys filmmusikalske produktion kendetegnet af et øre for den gode melodi; et kendetegn, der ikke ændrede sig, selv om han i instrumenteringerne efterhånden forlod beat-/rockinstrumenterne og indflydelsen fra jazz- og big band-arrangementer.
Foruden sine mange filmscores, komponerede Barry også musik til adskillige musicals, og han leverede også et par dusin tv-temaer, hvoraf det bedst kendte formentlig er temaet fra The Persuaders! (dansk: De uheldige helte), der kørte 1971-72. I alt skrev Barry musik til 11 James Bond-film og over 100 yderligere titler.
Men Barry komponerede også originale værker: The Americans fra 1975 var et jazzalbum, konciperet som et imaginært filmscore, og The Beyondness of Things og Eternal Echoes fra henholdsvis 1999 og 2001 var originale orkesterværker. Ved sin død i 2011 arbejdede Barry på endnu et originalt værk, The Seasons.
I 1999 blev Barry udnævnt til Officer of the British Empire (OBE) for sit bidrag til musikken.
Igennem sit liv nåede Barry at være gift fire gange – hans andet ægteskab var med Jane Birkin, fra 1965-1968, i en periode, hvor Barry også (bl.a. sammen med vennerne Michael Caine og Terence Stamp) var en del af jetsettet i swinging London. Han var gift med sin fjerde kone Laurie fra 1978 til sin død. Barry havde i alt fire børn med forskellige partnere.
John Barry døde i sit mangeårige hjem i New York den 30. januar 2011, 77 år gammel. Han blev hædret ved en mindekoncert i Royal Albert Hall i London i juni 2011, hvor The Royal Philharmonic Orchestra og solister som bl.a. Shirley Bassey, fremførte både sange og symfoniske cues fra Barrys karriere.
John Barry på Planet Pulp:
Beat Girl (1960)
Boom! (1968)
Born Free (1966)
The Chase (1966)
Deadfall (1968)
Diamonds Are Forever (1971)
Elizabeth Taylor in London (1963)
Follow Me! (John Barry, 1972)
Four in the Morning (1965)
From Russia With Love (1963)
Goldfinger (1964)
The Ipcress File (1965)
King Rat (1965)
The Knack …and How to Get It (1965)
The Last Valley (John Barry, 1971)
The Lion in Winter (1968)
The Living Daylights (1987)
The Man with the Golden Gun (1974)
Mary, Queen of Scots (John Barry, 1971)
Mister Moses (1965)
Monte Walsh (John Barry, 1970)
Moonraker (1979)
Octopussy (1983)
On Her Majesty’s Secret Service (1969)
Petulia (1968)
The Quiller Memorandum (1966)
Thunderball (1965)
A View to a Kill (1985)
Walkabout (John Barry, 1971)
The Whisperers (1967)
The Wrong Box (1966)
You Only Live Twice (1967)
Zulu (1964)
