Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

Opstandelsen

Opstandelsen
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

OpstandelsenEn kirke, en begravelse og en masse zombier. Blod og indvolde. Velkommen til den fine lille danske amatørzombiefilm Opstandelsen.

En dansk zombiefilm. Ja. Du hørte rigtigt. At filmen så ikke er videre original og halter på visse områder er så en helt anden sag. Opstandelsen er skrevet, produceret og instrueret af Casper Haugegaard. Han er et tydeligt talent på den danske genrehimmel, og det bliver spændende at følge ham i fremtiden med lidt flere penge på lommen og en lidt bedre lyssætning i mørket.
hvid

En velvalgt location til zombiebesøg

Hvorfor ser præsten så ond ud?

Opstandelsen foregår udelukkende på én location. Og en velvalgt én af slagsen: En kirke. Filmen tager sin indledning med en begravelse. Med et dystert close up af en meget dyster præst (Hans Maaløe) og en meget dyster lydside slås tonen an.

”Vi ved han er Opstandelsen”, siger præsten. Det er den unge mand Simon, som ligger i kisten. Med til begravelsen er hans mor (Roaxanne Tirkov) og tre søskende. Eller med til begravelsen er måske så meget sagt, for Simons tvillingebroder Peter (Mads Althoff) sidder ude i våbenhuset og tager stoffer! Hans to søskende, Esther og Johannes, finder Simon siddende i færd med at sniffe coke af salmebogen. Johannes forsøger at ruske Peter til fornuft og få ham til at gå ind til begravelsen.

Der sniffes fra salmebogen - bemærk 666

”Dagen kommer, dagen hvor vi alle skal stå til regnskab for vores synder. Og hvor alle vore onde gerninger kommer frem i lyset og bliver os gengældt”, formaner præsten, da der klippes ind i kirken. Da præsten fortsætter ”af jord er du kommet” klippes der på billedsiden til kirkegården, og så ved vi godt, at ”something is rotten in the state of Denmark” da en hånd skyder op af jorden! Johannes og Esther går tilbage ind i kirkerummet, mens Peter tager endnu en bane, sjovt nok på sang nummer 666 i salmebogen! Og så går der efter 12 minutter zombiesplatter i filmen.

Dyster fortælling

Ja, I fik lov til at låne en kirke og ja, det ser fint ud

For med hensyn til Opstandelsen får præsten ret: Snart hærger zombier løs, og den lille søskendeflok forsøger at overleve i den isolerede kirke. Hvordan det spænder af, vil jeg ikke afsløre, men når jeg siger, at filmen er af den dystre zombieskole ved kendere nok, i hvilken retning historien stikker.

Effekterne er dejligt blodige og old school, og der er mange af dem. Kameraarbejdet er dystert og klaustrofobisk – dog er mange af jagtscenerne for mørke og rystede. Men alt i alt er Opstandelsen en visuelt stærk amatørfilm, hvor de gode idéer dog ind imellem bremses af de tekniske begrænsninger. Skuespillerne gør det o.k., selvom de ”tunge” dialogscener virker lidt amatøragtige. Men det bærer man over med.

For lang og utrimmet

Johannes og Peter gør sig klar til kamp

Opstandelsen er kun små 50 minutter lang. Men det havde faktisk gjort den meget mere effektfuld med en kortere spilletid. Ellers skulle man have udvidet plottet og trukket den op på 70 minutter. Som den står nu, er den hverken en kortfilm eller en spillefilm.

Det kan så lyde paradoksalt, at den virker for lang, men det skyldes, at kortfilmsmanuskriptet er strukket for langt ud – eksempelvis er vægtningen af indledningens længde ikke tænkt specielt godt i den samlede narrative struktur. Noget af indledningen væk, en masse af jagten og det pedantiske overspil væk, og vupti havde vi siddet tilbage med en ægte lækkerbisken på 30 minutter. På AWE’s fine udgivelse finder man blandt andet Casper Haugegaards 28 minutter lange kortfilm Kældermenneske, som bestemt også er et kig værd

Man gjorde en barnezombie fortræd

Opstandelsen er et herligt eksempel på en amatør-genrefilm, lavet af folk med kærlighed til genren. Der er herlig splat og herlige dødsscener. At den så også i momenter er ganske skræmmende er jo bare dejligt og gør, at man til dels ser igennem fingre med dens svage sider.

Opstandelsen er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

3 stjerner

Titel: Opstandelsen
Instruktør: Casper Haugegaard
Manuskript: Casper Haugegaard
Cast: Mads Althoff (Peter), Jonas Bjørn Andersen(Johannes)
Producere: Casper Haugegaard (producer) Thor Boding (associate producer)
Foto: Michael Panduro
Klip: Casper Haugegaard
Musik: Lasse Elkjær
Spilletid: 50 minutter
Aspect ratio: 1.85:1
Lyd: Dolby digital
Sprog: Dansk
Undertekster: Engelsk
Produktionsland, år: Danmark, 2010
Produktionsselskaber: Jawbreaker Productions
Distributør (DVD): Another World Entertainment (DK)
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 70 | 13/08/2011

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *