Martin Wangsgaard Jürgensen
Ingen kommentarer

Once Upon a Time: The Storytelling Card Game

Once Upon a Time: The Storytelling Card Game
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Idéen bag Atlas Games’ fortællespil Once Upon a Time er simpel, og spillet er i udgangspunktet fremragende. Man skal bare være opmærksom på, at det er ret krævende af deltagerne.

Once Upon a Time: The Storytelling Card Game (1st Edition)Once Upon a Time er et ganske enkelt kortspil, der har det glorværdige mål at genoplive det mundtligt fortalte eventyr. Spillet er produceret af rollespilsfirmaet Atlas Games, og det kan da også mærkes, at Once Upon a Time er udtænkt af rollespillere.

Eventyrfortællingen bliver her til i en form, hvor alle deltager som fortællere og lyttere. I fællesskab bygges eventyret op ved at lade rollen som fortæller skifte på kryds og tværs mellem deltagerne. Spilelementet kontrollerer i høj grad historiens udvikling, men i grove træk er der frit slag for historiens udfoldelse.

Rammen er naturligvis de klassiske folkeeventyrs univers, og dette er man mere eller mindre tvunget til at respektere, såfremt man ønsker at spille Once Upon a Time, som det er tiltænkt.

Enkle regler
Forsiden af anden udgave

Forsiden af anden udgave.

Reglerne bag spillet er meget enkle. Alle spillere får før spilstart uddelt et antal kort, typisk et sted mellem otte og ti, alt afhængigt af antallet af deltagere (der er ingen deltagerbegrænsning). Det gælder nu om at komme af med alle sine kort, og den første til at lægge sit sidste kort er spillets vinder.

Ét af de kort der uddeles før spilstart skal være et Happy Ever After-kort og dette skal være det sidste som spilleren smider. Når dette kort er lagt, kan fortællingen altså afsluttes med et ”og de levede lykkeligt til deres dages ende”.

I Once Upon a Time findes der to korttyper. De netop omtalte Happy Ever After-kort der kan afslutte spillet, og så det der kaldes Storytelling Cards. Alle kortene har påtrykt en tekst, der fortæller hvad kortet betyder. For Happy Ever After-kortenes vedkommende gælder det, at de fortæller, hvordan det endelige udfald af historien bliver, mens Storyteller-kortene kan indeholde steder, personer, situationer og genstande. Eksempelvis kan et kort sige “Town” eller “Cursed”. Det er nu opgaven for spillerne at fortælle en historie, hvor teksten på de kort man har på hånden benyttes.

Spilleren med det længste skæg begynder

Ifølge reglerne begynder den spiller, der har det længste skæg, eller, hvis ingen af spillerne har skæg så den ældste, fortællingen. Som eventyret skrider frem, må man tage et kort fra hånden, hver gang man nævner eller udnytter indholdet på et af sine kort.

Den eneste regel ved dette er, at man kun må bruge teksten fra ét kort i en sætning. Et eksempel kunne være: “Men nu måtte drengen og prinsessen flygte ud af byen, for kongen havde fået nys om deres kærlighed.”. Efter at havde fortalt dette, kunne en spiller med Storyteller-kortet “Town” smide dette.

Den enkelte spiller kan fortsætte fortællingen, så længe han kan, men holdes der en for lang tænkepause, reglerne siger omkring fem sekunder, må spilleren til højre for fortælleren fortsætte historien. Den mest almindelige måde at vinde rollen som fortæller på, er nu nok ved at fortælleren omtaler noget, som en af de andre spillere har stående på et kort. Er det tilfældet, må denne smide dette kort og overtage fortællerrollen øjeblikkeligt. Hver gang man mister rollen som fortæller, skal man trække et nyt Storyteller-kort fra bunken.

Dermed er der lagt op til et meget dynamisk spil, hvor fortællerrollen skifter hurtigt, men uregelmæssigt, mellem deltagerne. Et spil vil typisk tage omkring 15 minutter. I reglerne lægges der op til, at det skal være hyggeligt og sjovt at spille spillet, men samtidig at fortællingen skal tages alvorligt. Derfor er det muligt for spillets deltagere at nedstemme noget der bliver fortalt, hvis det enten ikke giver mening eller bliver fundet for tåbeligt. Sådanne spørgsmål afgøres ved en rask afstemning, hvorefter spillet kan fortsætte.

Flot illustreret

Den oprindelige udgave af Once Upon a Time udkom i 1993. Her blev det lanceret i en stor, flad æske. Indholdet var 108 Storyteller-kort, illustreret med ganske fine træsnit og 36 Happy Ever After-kort samt et firesiders regelhæfte. Boksen som spillet var pakket i, var måske lidt stor set i forhold til indholdet, men generelt er det et produkt af høj standard.

I december 1995 udkom spillets anden udgave. Der var stort set ikke forandret noget fra det oprindelige koncept. Reglerne bliver uddybet noget mere i regelhæftet, men spillet er det samme. Den største forandring var sket på den grafiske side.

Kortene var nu blevet større og af bedre kvalitet end de oprindelige, men den vigtigste forandring var, at de nu blev illustreret af flotte farvetegninger. De oprindelige kort var stemningsfulde, men de nye kort er mindst lige så virkningsfulde, blot er udtrykket et andet. Ligeledes havde Atlas Games taget ved lære af den lidt voldsomme boks spillet oprindeligt kom i, og udsendte den anden udgave af Once Upon a Time i en typisk kortæske.

Den jævne succes som spillet fik for Atlas Games resulterede i, at der blev udgivet en kortudvidelse, kaldet Dark Tales, i maj 2004. Her er det eventyrenes mørke side der beskrives på kortene og fortællinger med en ulykkelig udgang bliver introduceret. Tanken med udvidelsen er, at den frit skal kunne blandes sammen med grundspillet. Dark Tales må siges at være en god udvidelse til spillet, der bidrager med en spændende og vigtig dimension. Herudover har Atlas Games også sendt en pakke med blanke kort på gaden, så man kan lave sine egne.

Enkelt og ligefremt, men krævende
Once Upon a Time: Dark Tales

Once Upon a Time: Dark Tales.

Once Upon a Time er et enkelt og ligefremt spil. Det kan spilles af alle, og ser man bort fra det faktum at alle kort er trykt på engelsk, er det et spil som burde henvende sig til alle aldersgrupper. Idéen bag Once Upon a Time er derfor rigtig god, og i det hele taget er det et meget kreativt såvel som sympatisk spil.

Problemet er imidlertid, at det faktisk kræver ret meget af spillerne. Dels kræver det koncentration og opmærksomhed, men det kræver også en fortællelyst og alvor, som det måske kan være lidt svært at mønstre. Derfor er spillet ikke helt så lettilgængeligt som det præsenterer sig selv.

Underholdningsværdien og holdbarheden i Once Upon a Time er helt og aldeles afhængigt af den tilgang man har til spillet, og hvem man spiller det med. I udgangspunktet er det et fremragende spil, men man bør nok overveje grundigt hvem man har at spille med, før man anskaffer sig Once Upon a Time.

5 stjerner

Titel: Once Upon a Time
Designere: Richard Lambert, Andrew Rilstone, James Wallis
Forlag, år: Atlas Games, 1993; anden udgave 1995, Dark Tales 2004
Redaktion: John Nephew
Redaktionsassistent: Zara Lasater
Grafisk koncept: John Neohew
Illustrationer (første udgave): Kristen Copham (cover og kortornamenter), Eric Hotz (træsnit)
Illustrationer (anden udgave): Florence Magnin (cover), Sophie Mounier (kort)

Anmeldt i nr. 3 | 13/01/2006

Stikord: Folkeeventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *