Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

On Her Majesty’s Secret Service

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

On Her Majesty's Secret ServiceOn Her Majesty’s Secret Service er endnu et dybt imponerende score fra John Barrys hånd og et af de absolutte højdepunkter fra James Bond-filmenes musikalske side.

1960’erne var Bond-filmenes guldalder; både hvad angår filmene set som helhed og deres enkeltkomponenter, herunder musikken. Selv om der også senere blev komponeret glimrende musik til nogle af seriens film, særligt af John Barry, så er On Her Majesty’s Secret Service det til dato sidste Bond-score, der fortjener at blive kaldt et mesterværk.

Men det gør On Her Majesty’s Secret Service så til gengæld også noget så eftertrykkeligt. Akkurat som de foregående tre scores, Goldfinger (1964), Thunderball (1965) og You Only Live Twice (1967), er On Her Majesty’s Secret Service et formidabelt score af én af filmhistoriens allerstørste komponister.

James Bond med Moog

John Barry har selv beskrevet On Her Majesty’s Secret Service som det mest “Bondede” af alle hans Bond-scores, hvilket skyldtes den nye mand i rollen som Bond. Barry ønskede igennem musikken at forsøge at maksimere følelsen af kontinuitet, nu hvor Sean Connery var væk.

Om On Her Majesty’s Secret Service er så meget mere “Bondet” end f.eks. Goldfinger eller Thunderball kan diskuteres, men under alle omstændigheder er der tale om et fantastisk score, der fungerer optimalt og byder på ét af Barrys bedste hovedtemaer – foruden en helt fantastisk sang.

I modsætning til de foregående tre film, har On Her Majesty’s Secret Service ingen titelsang – måske fordi det var for svært at få inkorporeret den noget gumpetunge titel i en sangtekst. I stedet er det for første gang siden From Russia With Love (1963) et rent instrumentalt cue, der høres under forteksterne, mens filmens primære sang først dukker op et stykke inde i filmen. Det instrumentale cue høres på albummet som “Main Theme – On Her Majesty’s Secret Service” (nr. 6) og præsenterer det ultrafede hovedtema for filmen.

Det er instrumenteret på den facon, der var typisk for Barry i 1960’erne, som en blanding af orkester og virkemidler fra rockmusikken, særligt trommer og elbas, og selv om der ikke er vokal på temaet, er der noget rock ‘n roll’et over temaet, der gør, at det minder meget om de hovedtemaer, Barry byggede både Goldfinger og Thunderball op omkring. Temaet fra On Her Majesty’s Secret Service er meget Bond-agtigt, meget hårdkogt og meget, meget cool! I øvrigt er det bemærkelsesværdigt ved, at basgangen, foruden elbas, også fremføres på en Moog-synthesizer – vistnok første gang, Moogen blev anvendt i et filmscore.

Faktisk var On Her Majesty’s Secret Service det første Bond-score, hvor der blev brugt synthesizer i vid udstrækning. Det kan også høres i selve Bond-temaet, hvor Barry under den indledende “gunbarrel”-sekvens har skiftet det berømte guitarriff ud med det samme riff, blot fremført på Moog (“This Never Happened to the Other Feller”, nr. 2).

Som en lille ekstra ting kan det nævnes, at temaet blev covered af den britiske electronicagruppe Propellerheads på deres album Decksanddrumsandrockandroll fra 1998 – i Propellerheads’ udgave er temaet over 9 minutter langt, dog med en længere passage, der inkluderer “Space March” fra You Only Live Twice. I øvrigt leverede Propellerheads også materiale til et enkelt cue på David Arnolds score til Tomorrow Never Dies (1997).

Endelig kan det som yderligere bonusinfo nævnes, at Michael Giacchino mere eller mindre kopierede hovedtemaet fra On Her Majesty’s Secret Service i sit score til The Incredibles (2004), hvor han i øvrigt også lavede en kærlig pastiche over “Space March” fra You Only Live Twice – men nu skulle The Incredibles jo oprindelig også have haft musik af John Barry himself.

Sangene

Men hvad så med filmens sang? Ja, sangen optræder som sagt først et stykke inde i filmen – i øvrigt under det, der vist er den både første og sidste montagesekvens i en Bond-film. Sangen er også den første, men langt fra den sidste, Bond-sang, der ikke indeholder filmen titel. Titlen er “We Have All the Time in the World” (nr. 1), og det er nok ikke for meget at påstå, at det er én af de smukkeste sange, John Barry nogensinde komponerede. Teksten er af Hal David, der senere skrev teksten til “Moonraker” fra filmen af samme navn (1979).

Det lykkedes producenterne at få selveste Louis Armstrong til at fremføre sangen, hvilket er med til at gøre sangen endnu mere bittersød og ironisk end den er i forvejen. For det første er sangen ironisk i kontekst af filmen, fordi Bond og hans store kærlighed netop ikke har “all the time in the world”. Og for det andet er den ironisk, fordi Louis Armstrong allerede var syg og svækket, da han indspillede sangen, der også var hans sidste studieindspilning. Armstrong døde to år senere, i 1971.

Hvorom alting er, så er “We Have All the Time in the World” en fantastisk sang – en forrygende smuk ballade, der ikke blev noget hit i sin samtid – på nær vistnok i Italien – men som heldigvis senere har fået den anerkendelse, den fortjener.

Derudover er der endnu en sang på albummet, som i filmen kun høres fragmentarisk, mens Bond forsøger at undslippe Blofelds håndlangere under et julemarked i Schweiz. Det er julesangen “Do You Know How Christmas Trees Are Grown?” (nr. 5), der fremføres af danske Nina van Pallandt, kendt fra duoen Nina og Frederik, og et børnekor. Også denne sang har musik af Barry og tekst af Hal David, og selv om sangen ikke er dårlig, træder man næppe nogen over tæerne ved at sige, at det ikke er Barrys bedste.

To primære temaer og flere mindre

Mens Barry i de foregående Bond-scores havde bygget store dele af scoret op omkring de respektive films hovedtema, er On Her Majesty’s Secret Service lidt anderledes. Selvfølgelig anvendes On Her Majesty’s Secret Service-hovedtemaet i vid udstrækning, men det er særligt til actionscenerne. Her får det dog også lov til virkeligt at brænde igennem, f.eks. i “Ski Chase” (nr. 4) og “Battle at Piz Gloria” (nr. 10). Vi får også en fin, fin suspenseudgave af temaet i “Over and Out” (nr. 9), der endnu engang kan fremhæves som et eksempel på den effektive anvendelse af synthesizer i scoret.

Derudover er en stor del af scoret bygget op omkring temaet fra “We Have All the Time in the World” – naturligvis især musikken til de stille og romantiske stunder. Det høres f.eks. i fine instrumentaludgaver i både “Journey to Blofeld’s Hideaway” (nr. 7) og “Bond and Draco” (nr. 13), men også i den obligatoriske easy listening-version, der var en fast ingrediens på alle Barrys Bond-scores – det er albummets nr. 8.

På den måde kan filmen siges at have to hovedtemaer, hvoraf ingen kan fremhæves som det absolut primære; begge temaer tegner filmen rent musikalsk. Lidt den samme situation eksisterede i Thunderball uden at der i Thunderball dog er tvivl om, at selve Thunderball-temaet er hovedtemaet.

Foruden de to primære temaer er der en hel del andre mindre motiver i musikken, der enten dukker op et par gange, eller kun anvendes i et enkelt cue. Et eksempel på et af de mindre temaer, der høres et par gange, er det humoristiske og “sexy på den tresseragtige facon” saxofonmotiv i “Bond Meets the Girls” (nr. 16). Derudover er der selvstændige motiver i flere andre cues, blandt andet det helt eminente suspensecue “Gumbold’s Safe” (nr. 14) og i det hektiske og effektive actioncue “Bobsled Chase” (nr. 21) – her kan man igen også lægge mærke til Barrys brug af synthesizer.

Stærkt udvidet

Den udgave af On Her Majesty’s Secret Service, som EMI udgav i 2003, indeholder ti bonustracks, med en samlet spilletid på over 38 minutter, der aldrig før havde været udgivet, herunder flere af scorets absolut bedste cues. Derudover er der sat tidligere uudgivet musik ind i albummets nr. 7, ligesom lidt af musikken på albummet faktisk slet ikke blev brugt i filmen. Det udvidede album er med sine næsten 80 minutter næsten dobbelt så langt som det oprindelige album.

Selv om de regulære bonusnumre endnu engang er placeret i en blok til sidst på albummet i stedet for at ligge på en mere lyttevenlig måde blandt de resterende numre, er det svært at undervurdere betydningen af, at bonusnumrene endelig udkom.

Scoret som sådan ville man naturligvis aldrig kunne sætte en finger på, men selve albummet har vundet meget: I sin oprindelige skikkelse – numrene 1-11 – ville albummet være stærkt domineret af “We Have All the Time in the World” i forskellige afskygninger (nr. 1, 3, 7, 8 og 11). Tilføjelsen af de “nye” numre fremstiller ganske enkelt Barrys score langt bedre.

Når man på den måde kan høre On Her Majesty’s Secret Service i sin helhed fremstår det som endnu et dybt imponerende score fra John Barrys hånd, og sammen med sine tre forgængere som et af de absolutte højdepunkter fra James Bond-filmenes musikalske side.

Nummerliste:
1. We Have All the Time in the World (Vocals by Louis Armstrong) (3:16)
2. This Never Happened to the Other Feller (5:06)
3. Try (3:27)
4. Ski Chase (3:39)
5. Do You Know How Christmas Trees Are Grown? (Vocals by Nina) (3:21)
6. Main Theme – On Her Majesty’s Secret Service (2:36)
7. Journey to Blofeld’s Hideaway (4:53)
8. We Have All the Time in the World (3:00)
9. Over and Out (3:12)
10. Battle at Piz Gloria (4:03)
11. We Have All the Time in the World – James Bond Theme (4:38)

Previously unreleased bonus tracks:
12. Journey to Draco’s Hideaway (3:41)
13. Bond and Draco (4:34)
14. Gumbold’s Safe (4:59)
15. Bond Settles In (2:17)
16. Bond Meets the Girls (3:27)
17. Dusk at Piz Gloria (2:33)
18. Sir Hillary’s Night Out (Who Will Buy My Yesterdays?) (4:47)
19. Blofeld’s Plot (5:19)
20. Escape from Piz Gloria (4:53)
21. Bobsled Chase (2:02)

Total spilletid: 79:43

6 stjerner

Titel: On Her Majesty’s Secret Service
Komponeret af: John Barry
Dirigeret af: John Barry
Orkestrering: John Barry
Komponeret: 1969
Udgivet: 2003
Label: EMI

Anmeldt af: Mogens Høegsberg | 13/03/2012

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *