Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

Nye billeder fra ‘It’ – og nyt om plotændringer

Nye billeder fra ‘It’ – og nyt om plotændringer
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Entertainment Weekly har haft en snak med Andrés Muschietti, instruktør på den nært forestående genfilmatisering af Stephen Kings It (1986), og på magasinets hjemmeside kan man se en stribe fotos og hidtil uset koncept-kunst.

Samtalen med Muschietti – som man ikke kan læse på EW‘s hjemmeside, men må have fingre i magasinet for at læse – synes at antyde en del ændringer i forhold til forlægget. I hvert fald at dømme ud fra de billedtekster, EW har klistret på de billeder, der er at finde i artiklen.

Herfra er der spoilers, hvis du ikke har læst romanen eller set den oprindelige miniserie fra 1990 (der havde en perfekt castet Tim Curry i rollen som Pennywise the Clown).

It, der handler om et formskiftende monster, der myrder børn og unge i den lille by Derry i Maine, USA (du kan læse vores anmeldelse af romanen her), begynder med, at monstret, der ofte tager form af en klovn, myrder en seksårig dreng ved navn George Denbrough.

Det er Georges mord, der trækker én af romanens hovedpersoner ind i handlingen, nemlig Bill Denbrough – kaldet “Stuttering Bill” på grund af sin stammen.

Seks af de syv børn i "The Losers Club".

Seks af de syv børn i “The Losers Club”.

Men ifølge EW‘s samtale med Muschietti lader det til, at George slet ikke bliver fundet i den nye filmatisering, og at Bills nedstigning i kloakkerne under Derry ikke sker for at dræbe monstret som hævn, men for at lede efter George.

Derudover lader der til at være lavet ændringer i den måde, nogle af vores hovedpersoner – der i alt tæller syv børn – møder hinanden på. I hvert fald beskrives mødet mellem Bill Denbrough, Beverly Marsh og Ben Hanscom ikke som i romanen.

Og endelig lader der også til at være sket ændringer i forbindelse med børnenes (første) opgør med Pennywise. I romanen foregår det i en enorm hule dybt under jorden; i den nye film synes det at foregå i en kæmpemæssig cisterne, der tydeligvis er bygget af mennesker.

Men smut selv over på Entertainment Weekly og se billederne!

It får premiere i USA den 7. september og er også premieresat til samme dato i Danmark.

Filmen har Bill Skarsgård i rollen som Pennywise og bl.a. Finn Wolfhard (Stranger Things) i rollen som én af de syv børn, der tager kampen op mod “Det Onde”.

Herunder får du også lige den seneste trailer til filmen.

Kilde: Entertainment Weekly

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>