Navnet Sleazehound er for det første misvisende for størstedelen af de værker, vi ser på, og for det andet er der for mange associationer ved ordet, som kan kædes sammen med kedelig, kedelig hardcoreporno. Altså betalingspornosites, fyldt med spamreklamer, som nettet og søgemaskiner kun har alt for meget af. Det rod ville vi gerne være foruden.
Man kan så også argumentere for, at navnet Planet Pulp er misvisende, da vi jo ikke kun ser på værker, der kan kædes sammen med begrebet pulp. Der er masser af pulp på siden, men også spandevis af andre ting. Den store pointe i denne sammenhæng må være, at der ikke er ét begreb, som kan favne alt det, vi beskæftiger os med.
Begrebet pulp
Pulp er mange ting og ikke ”bare” pulpede film eller pulp fiction. Ordet kommer af det latinske pulpa, som betyder kødmasse, og på dansk bruges pulp også om frugtkød, der anvendes til marmelade. Så pulp kan ses som en blodig, eller i hvert fald væskende, masse, som bruges til at lave ting og sager med. I tennis er pulp slang for stillingen 30-30. Pulp er også den centrale del af en tand, et engelsk rockband og titlen på Charles Bukowskis sidste roman.
De fleste vil dog nok tænke på enten litteratur fra 20’erne til 50’erne eller filmen Pulp Fiction fra 1994, når de hører ordet pulp. Pulplitteratur (eller ”pulp fiction”) kan være billigt producerede magasiner fra 1920’erne til 1950’erne, og når man taler om romaner, er pulp fiction masseproducerede paperbacks. I Italien var det bl.a. sådan pulplitteratur, der i 1960’erne gav navn til genren giallo – på grund af de karakteristiske gule forsider på Mondadoriforlagets pulpbøger (giallo betyder gul på italiensk).
Og det er igennem pulpmagasinerne, at vi finder frem til det, der måske bedste passer til vores magasin Planet Pulp. Med titler som Adventure, Horror Stories, Weird Tales og Planet Stories tog pulpmagasinerne deres læsere med storm gennem 20’erne og 30’erne, hvor de enkelte numre kunne sælge over en million eksemplarer – de billige pulpblade har navnet efter wood pulp, altså billigt papir lavet af affaldstræ.
Conan, Lovecraft og alle de andre rødder
Pulpmagasinerne indeholdt eskapistisk underholdning af den lette skuffe, hvor det var genrefortællingerne, der var i fokus. Det var her, man kunne dyrke helte som Flash Gordon, Kull, Nick Carter, Conan, Buck Rogers og mange andre, og det var her, H.P. Lovecraft først udgav sine noveller om kosmiske rædsler fra den anden side af universet. Det var, som man nok fornemmer, ofte fantastiske fortællinger med horror, sci-fi, fantasy og andre lækre elementer i højsædet. Og netop genrefortællingerne og de fantastiske elementer kendetegner om noget størstedelen af de ting, vi kaster os over på Planet Pulp.
Så pulp er meget mere end en frugtmasse, billigt papir, en tennisterm, et outdatet britisk rockband og en banebrydende film af Tarantino. For os er det fantastiske fortællinger, horror, heavy metal, sci-fi og meget andet underholdning, som det bedre borgerskab ofte rynker på næsen af.
Det brede perspektiv
At vi så kalder os Planet Pulp skyldes, ud over at vi syntes det lyder cool og at navnet både kan siges på engelsk og dansk, at vores ”planet” favner bredt. Vi ser både på værker, der ligger i rendestenen, og ting, der ligger helt uden for. Men samtidig ser vi også på mainstreamværker, da både mainstream og trash lever i kraft af hinanden. For at forstå de italienske skraldemænd i 70’ernes og 80’ernes sprøde filmlandskab, må man se tilbage i tiden, og se, hvor de finder deres inspiration. Og samtidig bliver den glorificerede vold og de blodige effekter, som vi ser meget af i den italienske trashfilmkultur, noget, der bliver dyrket af instruktører som Tarantino og Cronenberg. Sådan kunne man fortsætte, og det er også derfor, vi ønsker at se på både kendte og mere ukendte værker.
Det var så lidt om navneskiftet, men der er jo også hele skiftet i design. Kort fortalt var vi på redaktionen blevet trætte af det meget statiske og tunge look, som kendetegner Sleazehound, som i øvrigt led af nogle tekniske problemer, der gjorde, at siden kun så ud, som den skulle, i Internet Explorer. Vi ønskede os noget, der var mere behageligt at se på. Desuden ønskede vi at gøre siden mere levende med nyheder, en videofunktion, et leksikon, tags og meget andet. Derfor var det naturligt, da vi nu også skulle skifte navn, at give magasinet et voldsomt ansigtsløft. Og vi håber at nye, såvel som gamle læsere vil tage godt imod det nye design. Kvaliteten på siden er den samme, og vi skriver om det samme. Vi håber blot at denne lille omvæltning vil gøre siden mere brugervenlig for vores læsere.
Lang vej endnu
Gamle læsere vil hurtigt lægge mærke til, at der mangler en hulens masse artikler og anmeldelser, som stadig er at finde på Sleazehound. Den gamle køter vælter stadig rundt, indtil vi på redaktionen får alle de gamle ting ført over på Planet Pulp – og det kommer til at tage noget tid.
Ellers er det vel på tide at kigge på denne måneds opdatering. Vores lille sceneskift markeres blandt andet med to store artikler. En om kultserien The X-Files, og en anden om brætspilsfænomenet ”Ameritrash”. Derudover finder vi i denne måned også et par italienske giallofilm, herunder Dario Argentos nu klassiske Profondo Rosso.
I bog- og tegneseriesektionerne vender vi tilbage til R.A. Salvatores drow-elver Drizzt med en anmeldelse af Salvatores roman Streams of Silver og tegneserieadaptationen af romanen.
Derudover er det i tegneserieafdelingen gamle kendinge, der stikker hovedet frem: Judge Dredd står for lov og orden, og Johnny Alpha og de andre Strontium Dogs renskurer universet for lømler og udskud. En sidste gammel kending er Frank Miller og hans Sin City-serie. I dette nummer afslutter vi serien, der – i hvert fald indtil videre – slutter med Ind i Helvede.
Planet Pulp er tilbage med en ny omgang kosmisk stråling den 13. januar. Indtil da ønsker Pulpplanetens redaktion alle vores læsere og skribenter en glædelig jul, et godt og lykkebringende nytår og en 1. januar uden alt for mange tømmermænd. As if…
Altered (Eduardo Sánchez, 2006)
Diary of the Dead (George A. Romero, 2007)
Fantasm (Richard Franklin, 1976)
The Happening (M. Night Shyamalan, 2008)
Incubo sulla città contaminata (Umberto Lenzi, 1980)
Profondo Rosso (Dario Argento, 1975)
Sotto il vestito niente (Carlo Vanzina, 1985)
Turkey Shoot (Brian Trenchard-Smith, 1982)
The X-Files: I Want to Believe (Chris Carter, 2008)
The Icewind Dale Trilogy: Streams of Silver (R.A. Salvatore, 1989)
Emily the Strange: Kedeligt Nummer (Rob Reger m.fl., 2005)
Emily the Strange: Glemt Nummer (Jessica Gruner m.fl., 2005)
Judge Dredd: The Complete Case Files 08 (John Wagner, Alan Grant m.fl., 2008)
The Legend of Drizzt: Streams of Silver (Andrew Dapp & Val Semeiks, 2007)
Sin City: Ind i Helvede (Frank Miller, 2000)
Strontium Dog: Search/Destroy Agency Files 04 (John Wagner, Alan Grant m.fl., 2008)
Velkommen til Palomar (Gilbert Hernandez, 2007)
Åbne sår (Rutu Modan, 2007)
Al begyndelse er svær, specielt når man skal gøre en UFO-jagt troværdig
Ameritrash