The Icewind Dale Trilogy – Book Two: Streams of Silver

4 minutters læsetid
The Icewind Dale Trilogy - Book Two: Streams of Silver

Advarsel: denne anmeldelse er skrevet af en Salvatore fanboy.

Helte i problemer

Da vi forlod vores heltebande i The Crystal Shard så det hele godt ud: Den onde troldmand Akar Kessel var besejret. Det meget, meget onde artefakt Crenshinibon var blevet begravet under et stort stenskred, og Bruenor fik overtalt Drizzt til at hjælpe med at finde det sagnomspundne Mitrhil Hall. Så langt, så godt.

Streams of Silver starter præcist dér, hvor The Crystal Shard sluttede. Drowelveren Drizzt, dværgen Bruenor, haflingen Regis og barbaren Wulfgar er på vej på eventyr, mens kvinderne, eller kvinden (i dette tilfælde i form af Catti-brie) bliver hjemme i dalen – før dette sker får vi dog i prologen en sort drage beskrevet, nøjagtig på samme måde, som vi fik en dæmon beskrevet i prologen til The Crystal Shard.

Noget fra fortiden, både den nære og den fjerne, gør rejsen alt andet end behagelig. For det første er der den nederdrægtig troldmand Dendybar, der har hørt om Crenshinibon, og han tror, at Drizzt har den. Og for det andet bliver vores lille hafling-ven jagtet af ”verdens sejeste og ondeste lejemorder” Artemis Entreri, som bliver én af de personer, Drizzt spejler sig i igennem mange, mange bind, hvor de på mange måder er ens, men alligevel forskellige som nat og dag. Regis har nogle år tidligere fucket med de forkerte tyve, og det kommer alle vores venner nu til at betale for.

Moralens vogter

Først kidnapper Entreri Catti-brie, og så slår han følge med Dendybar, uden at vores fire helte på farten kender til det. Mange monstre skal nedkæmpes, mens Drizzt kæmper med at blive anerkendt som helt i et samfund, hvor man dømmes ud fra sin hudfarve – ja, den gode Salvatore kaster sig hovedkulds ind i antiracismekampen.

Men finder de frem til legendariske Mithril Hall, hvor Bruenors slægt kommer fra? Og hvordan kommer Catti-brie og de onde, onde mænd ind billedet? Og hvad med dragen? Og formår Salvatore at holde alle boldene i luften samtidig med, at han skal holde styr på sin lommefilosofi? Ja, svarene må du selv finde i dette fremragende eventyr fra en af genrens bedste forfattere. Det er klichéfyldt, patetisk, til tider barnagtigt, men for fanden, hvor det virker, når Salvatore folder sin fortælling ud for fuld hammer.

Man mærker tydeligt, at vi er Salvatores ungdommelige fase, hvor alt er karikeret, og hvor han stjæler med arme og ben fra andre værker. Men han gør det med et glimt i øjet, og en fortælleglæde, som smitter af, og som gør, at de mere utroværdige dele af romanen stadig fungerer.

Det store Tolkien-røveri

Når man har læst de første to romaner i The Icewind Dale Trilogy forstår man godt, hvor stor indvirkning Tolkien har haft på Salvatore – Salvatore fik, efter legenden, en kopi af The Lord of the Rings i julegave for år tilbage og det var det, der ansporede ham til at blive forfatter (det lyder nærmest som et sødt, kvalmende eventyr, men det passer sgu’ nok).

Tolkien-referencerne var mange i The Crystal Shard, og i Streams of Silver kammer det helt over, men Salvatore gør det meget tydeligt, og prøver på ingen måder at skjule det. Hos Tolkien blev heltene til The Fellowship of the Ring, og hos Salvatore er det The Companions of the Hall. I The Lord of the Rings skal vores helte igennem The Mines of Moria, hvor det i Streams of Silver er Mithril Hall. Indgangene til disse riger er i begge romaner skjult med magi, og scenen før dørene åbner sig, er næsten identisk i de to romaner. Begge steder har dværgene gravet for dybt, og har været skyld i, at en voldsom ondskab dukkede op. Og sådan kunne man fortsætte. Det er så tykt, at det er sjovt. Men samtidig formår Salvatore faktisk at gøre sin egen fortælling både spændende og rørende.

Episk pondus

Enten er jeg blevet en gammel tudesprins, eller også kan Salvatore sit kram: jeg har læst romanen mere end fem gange, og jeg kniber en tåre de samme steder hver eneste gang. For mig er det et tegn på, at Salvatore kan sit kram. Mange vil sikkert afskrive ham som en amatør, men de glemmer, at han når ud til sine læsere, hvor meget andet fantasy fejler. Samtidig er han nok den bedste forfatter til at beskrive kamp, og det benytter han sig af op til flere gange. Og man skal heller ikke glemme Salvatores karakterer, som har dannet skole inden for fantasygenren, selvom de i sig selv er kopier af andre helte.

Hør blot her, hvor heroisk og rørende ting kan blive, da vores alle sammens Bruenor er slået i gulvet, omringet af trolde, og Drizzt alligevel beslutter sig for at blive frem for at redde sin egen røv:

”The fateful decision came easily to Drizzt. He swung back around scimitars ready. He couldn’t possibly carry the stout dwarf, nor could he defeat the horde of trolls that even now closed in. ”And so our tale ends, Bruenor Battlehammer!” he cried out.”In battle, as it should.” Seething flames danced again within the lavender eyes, and his blades whirred into their own dance of death.”

Det er så enkelt skrevet, men for mig bliver det ikke meget mere episk og rørende, da det både viser hvilken type Drizzt er, og hvor stærkt, det bånd, han har med Bruenor, er. Jeg siger: ”Salvatore, klap dig selv på skulderen”. Og til dig, læser, siger jeg: ”Se at anskaffe dig romanen, hvis den ikke allerede står på din hylde.

Meget, meget mere i vente

Det bliver ikke meget mere underholdende end her, og der er mange flere romaner om Drizzt og vennerne, nogle ikke helt så gode, men der er så mange timers underholdning i vente. Og jeg glæder mig allerede til at genlæse næste roman, The Haflings Gem, og vende tilbage med en anmeldelse til jer.

6 stjerner
Titel: Streams of Silver
Seriens titel: The Icewind Dale Trilogy
Forfatter: R. A. Salvatore
Udgivelsesår: 1989
Forlag: TSR
Format: Paperback
Sidetal: 342

Anmeldt i nr. 38 | 13/12/2008

Stikord: Fantasy, Rip-off, Trilogi

Jacob Krogsøe. Medstifter af Planet Pulp. Redaktør. Bosiddende i Århus, hvorfra han har færdiggjort sit studie på Film- og Medievidenskab på KUA. Har desuden taget tillægsuddannelsen på Journalisthøjskolen, og startede den 1. oktober 2011 som mediebibliotekar på Randers Bibliotek. Er født på Fyn og opvokset i Sønderjylland. Har altid haft en stor passion for film, helt tilbage fra da han så film i sine bedsteforældres biograf i Hesselager. Maltin’s Film Guide [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.