Som oftest både frastødes og skræmmes, fascineres og drages de civiliserede af barbaren, nøjagtig som vi, historiens læsere/seere gør. Dog nok mere med trykket på den uforklarlige fascination og beundring af barbaren. Selvom barbaren oftest optræder alene, kan det i barbarhistorier lige såvel være små grupper af barbarer. Det centrale er her, at de er oppe mod en selvretfærdig, civiliseret overmagt, der på forhånd er sikker på sin egen sejr og ikke forstår sit nederlag.
Ligeledes behøver barbaren ikke er at være en mand, men kan lige så vel være en kvinde. Den største forskel i historierne med kvindelige barbarer er oftest, at den rå og dyriske seksualitet, der typisk ligger som en undertone ved de mandlige barbarer, bliver til en klar overtone og i langt højere grad til et centralt omdrejningspunkt.
Den ædle vilde
Hvornår opstår barbargenren? Et godt spørgsmål. Tanken om den ædle vilde, der er befriet fra civilisationens åg, mistag og forkvaklede tankegang, og som stærk og fri lever i pagt med den voldsomme og nådesløse natur, dukker op allerede op hos 1700-tallets oplysningsfilosoffer som Voltaire og Rosseau. Men selvfølgelige var disse ikke skønlitterære forfattere, og skrev ikke fiktionshistorier om disse ædle vilde. De gødede så at sige bare den mentale jord for de senere forfattere og deres historier. Fra det 19. århundrede begynder der at dukke historier op med den ædle vilde som hovedperson, der må forsvare sig selv, naturen og sine egne mod den fremrykkende civilisation.
Det er historier som James Fenimore Coopers Den Sidste Mohikaner (1826), Edgar Rice Burroughs Tarzan (1912) og i lige så høj grad Burroughs John Carter, Warlord on Mars-historier (1912-1942) – som dog er med omvendt fortegn: En mand fra jorden kommer til det særprægede men civiliserede Mars, og klarer sig blandt andet ved at bryde med og gøre op med deres civilisations regler og antagelser. Men selv om ovennævnte klassikere lægger grunden til den moderne barbarskikkelse som vi kender ham i dag, med langt hår, bar overkrop, sværd og muskler, så er det dog for alvor én forfatter, der har stået fadder til denne skikkelse, nemlig forfatteren Robert E. Howard.
Arven fra Howard
Howard blev kun tredive år gammel, før han satte en stopper for sin karriere og sit eget liv ved at putte en kugle gennem sit hoved, men på trods af sin unge alder var han allerede nået at blive en af depressionens store pulpforatternavne. Robert E. Howard har da også, som følge af sin store produktivitet, efterladt sig et omfattende mængde af materiale, hvor historierne om barbaren Conan the Cimmerian mestendels regnes som kronen på værket.
Både fordi disse blev til hen mod slutningen af hans karriere, og fordi Conan selv er et amalgam af de mange andre barbarskikkelser, som Howard tidligere havde arbejdet med, såsom piktiske krigere, gæliske høvdinge og krigerkonger fra det druknede Atlantis. Men også fordi at Conan går hen og bliver Howards allerstørste succes, til dels posthumt, for ligesom mange af de andre pulpforfattere bliver Howard genopdaget i 1960’erne, hvor hans Conan-historier for alvor slår igennem.
Derfor er Robert E. Howard far til barbargenren, for det er utænkeligt at kunne lave noget i den retning nu, ligegyldigt om det er bøger, tegneserier, film, computerspil eller spil, uden at de bevidst eller ubevidst drager inspiration fra Howards Conan, og ligeledes bliver sammenlignet og bedømt ud fra Conan-arven af andre. Så gennem Conan og hans arv er Robert E. Howard med sikkerhed faderen til hele barbargenren som vi kender i dag, i alle dens afskygninger på godt og ondt.
Månedens menu
Vi kigger denne gang naturligvis på firsernes to Conan-filmatiseringer, Conan the Barbarian og Conan the Destroyer, samt de klassiske halvfjerdser-tegneserieadopteringer af Conan-historierne fra Marvel. En af Howards andre barbarskikkelser, Kull af Atlantis, ser vi også nærmere på, både hvad angår de originale historier fra Howards hånd, i Kull: Exile of Atlantis og filmudgaven Kull the Conquerer fra midten af halvfemserne. Mere perifer er forbindelsen fra Howard til filmen Red Sonja, som tager navn efter en krigerkvinde-karakter fra de oprindelige Conan-historier.
Flere barbarkvinder, der ligeledes ikke besværes af alt for meget tøj, finder vi i filmen Barbarian Queen samt A Nymphoid Barbarian in Dinosaur Hell. Vi kigger også på den mere humoristiske udgave af barbaren i tegneserien Groo the Adventurer, og de børnevenlige barbarer i tegnefilmen Asterix og Vikingerne, der givetvis hører til genrens yderkant. Børnevenlige er 2000 AD‘s barbar Sláine omvendt ikke, og hans bedrifter ser vi nærmere på i tre tegneserieanmeldelser af et ældre, nyere og det nyeste album med Sláine.
I spillenes verden har barbarer også altid gjort sig godt, og vi anmelder vikinge-barbar-rollespillet Rune samt to rollespil baseret på vores allesammens yndlingsbarbar Conan, nemlig GURPS Conan og TSR’s lidt ældre Conan Roleplaying Game. Endelig er der også et kig på barbaren inden for computerspillenes verden, dels i artiklen Den digitale barbar, dels i anmeldelsen af computerspillet Conan the Cimmerian. Vi har desværre ikke fået Howards Conan-noveller med – om end de omtales i mange af anmeldelserne – og det vil vi i fremtidige opdateringer råde bod på.
For dem der overlever denne bombe af rå testosteron og koldt stål, ses vi ved næste opdatering den 13. marts
Astérix et les Vikings (Asterix og vikingerne) (Stefan Fjeldmark & Jesper Møller, 2005)
Ator l’invincibile (Ator, the Fighting Eagle) (Joe D’Amato, 1982)
Barbarian Queen (Héctor Olivera, 1985)
Conan the Barbarian (Conan barbaren) (John Milius, 1982)
Conan the Destroyer (Conan den uovervindelige) (Richard Fleischer, 1984)
Kull the Conqueror (John Nicolella, 1998)
A Nymphoid Barbarian in Dinosaur Hell (Brett Piper, 1991)
Red Sonja (De Frygtløse) (Richard Fleischer, 1985)
Conan the Barbarian (Basil Poledouris, 1982)
Conan the Destroyer (Basil Poledouris, 1984)
Dragonlance: The Barbarians (Tonya C. Cook & Paul B. Thompson, 2000-2002)
Kull – Exile of Atlantis (Robert E. Howard, 2006)
Conan: Tyve i Hyboria (Roy Thomas & Barry Smith, 1978)
Groo: The Groo Adventurer (Sergio Aragonés, 1990)
Sláine: Books of Invasions Volume 2 (Pat Mills & Clint Langley, 2006)
Sláine: Den Hornede Gud (Pat Mills & Simon Bisley, 1996-1997)
Sláine: Time Killer (Pat Mills m.fl., 2003)
Conan Roleplaying Game (David “Zeb” Cook, 1985)
GURPS Conan – The World of Robert E. Howard’s Barbarian Hero (Curtis M. Scott, 1989)
Rune (Robin D. Laws, 1994)
Conan: the Cimmerian (Virgin Games Inc., 1991)
Den digitale barbar
Uden for tema:
Beneath the Valley of the Ultra-Vixens (Russ Meyer, 1979)
Faster, Pussycat! Kill! Kill! (Russ Meyer, 1965)
Mondo Topless (Russ Meyer, 1966)
Schizofrantic (Peter Johansen, 1996)
Supervixens (Russ Meyer, 1975)
Up! (Russ Meyer, 1976)
Vixen! (Russ Meyer, 1968)
Witchfinder General (Heksejægeren) (Michael Reeves, 1968)
Tintins Oplevelser: Mission til Månen (Hergé, 1953)