Nr. 103 – 13. maj 2014

Superheltene er over os, og det har de efterhånden været i lang tid, men man kan alligevel godt blive lidt overrasket over, hvor længe den endnu rullende superhelte-tsunami egentlig har været i gang…

Det er 14 år siden, den første X-Men-film fik premiere. 14 år, ja, tiden går stærkt, og der er sket meget siden dengang. Filmen var startskuddet på den bølge af superheltefilm, som stadig er stærk. Måske stærkere end nogensinde før.

I X-Men ser man World Trade Center i baggrunden, da klimakset skal til at udfolde sig. Året efter, på en sort dag i september, skete der så noget, der har ændret verden for bestandigt. Amerikanernes selvforståelse blev udfordret, og det er den stadig den dag i dag.

At give terrorangrebene i 2001 ”skylden” for superheltefilmenes succes er naturligvis en sandhed med modifikationer. Men der er ingen tvivl om, at man i årene efter angrebene havde brug for en virkelighedsflugt, og her kom superheltene ind i billedet. Her kan de gode give de onde tæsk i en verden, der er meget anderledes end vores virkelighed.

Og det gjorde Harry Potter-filmene, The Lord of the Rings og et utal af andre film i de fantastiske genrer også. Det spillede naturligvis også ind, at computereffekterne efterhånden var blevet så gode, at man netop kunne gøre den slags film troværdige til et bredt mainstreampublikum.

Nu, 14 år senere, vender Bryan Singer tilbage med det nyeste kapitel i X-Men-sagaen, X-Men: Days of Future Past, og den film glæder vi os til at se senere på måneden.

Men lad os et kort øjeblik dvæle ved nogle af de sidste 14 års superheltefilm. Unbreakable (2000), Spider-Man (2002), Hulk (2003), X2: X-Men United (2003), Hellboy (2004), Sky High (2005), Hellboy II: The Golden Army (2008), The Dark Knight (2008), Iron Man (2008), Kick-Ass (2010), Thor (2011), X-Men: First Class (2011), Captain America: The First Avenger (2011), The Dark Knight Rises (2012), The Avengers (2012) og Iron Man 3 (2013).

Og ja, det er kun nogen af dem. Der har bestemt også været en del fejlskud, men generelt er kvaliteten meget høj. Hvilket også den seneste film om Kaptajn A vidner om – den har vi anmeldt i dette nummer. Og det er nærmest som om, at filmene bare bliver bedre og bedre. Det må jo stoppe på et tidspunkt, men lige nu kan vi bare nyde den ene fede film efter den anden.

I denne måned anmelder vi, udover Captain America: The Winter Soldier, også bind to i Marvel Comics’ Essential X-Men-serie og holder på den måde lidt fokus på Marvel, inden vi i kommende numre følger op med anmeldelser af de øvrige film i X-Men-serien. Inden da kan I dog godt forvente, at en anmeldelse af den nye X-Men/-film kommer online kort efter premieren i næste uge. Så hold øje med PulpenTwitter og Facebook.

Foruden de to Marvel-relaterede anmeldelser i denne måned, ser vi også nærmere på Gareth Edwards’ Monsters fra 2010; filmen der banede vejen for Edwards’ spring til the big league med den nye Godzilla-film, der også får premiere her i maj.

Vi kigger også på den efterhånden bedagede Stephen King-filmatisering Secret Window med Johnny Depp og John Turturro og endelig anmelder vi kunstbogen Fantasy Art of the New Millennium.

Vi ses i juni måned! Pulp-redaxen over and out!

Månedens lederskribent er Jacob Krogsøe.

Film:
Captain America: The Winter Soldier (Anthony Russo & Joe Russo, 2014)
Monsters (Gareth Edwards, 2010)
Secret Window (David Koepp, 2004)

Bøger:
Fantasy Art of the New Millennium (Dick Jude m.fl., 1999)

Tegneserier:
Essential Classic X-Men Vol. 2 (Roy Thomas m.fl., 2006)