Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Tzar Wars 1 og 2, de to foregående album i Nicolai Dante-serien, bestemt ikke faldt i denne anmelders smag. De var fyldt med patos og floskler om krigens gru, alt for højtravende, forudsigelige på den dårlige måde, og generelt bare kedelige.
Fabulerende sci-fi, flotte uniformer og gavtyven Dante
For dem, der ikke skulle kende serien på forhånd, så udspiller handlingen sig i det 26. århundrede i Rusland (hovedsageligt), der igen er blevet et zar-styre, og som imperium er verdens absolut mægtigste nation. Universet er en blanding af Napoleonstidens Rusland, fra da zarene sidst var store, med farvestrålende uniformer, kårde, skæg og menneskeliv, som noget der let kan ofres, og fabulerende science fiction i form af blastere, superjetjagere, intelligente computer, kamprustninger, svævende fæstninger og cyberkropsdele. Seriens hovedperson, som den har sin titel efter, er den fandenivoldske Nicolai Dante, der er indbegrebet af alt, hvad det engelske ord ”rogue” dækker over. En yderst charmerende gavtyv, der ikke er til at stole på, og har en let flosset moral.
Nicolai er den uægte søn af en frygtet piratdronning, Katarina Dante, og overhovedet for en af Ruslands mest magtfulde adelshuse, Romanov’erne. Han er i stand til at charmere trusserne af enhver kvinde (og gør det ofte), har hovedsageligt ernæret sig som pirat og tyv, og er altid i problemer og overhængende livsfare, som han altid med en blanding af skødesløst held og durkdreven snuhed på et hængende hår kommer ud af.
Dante er ud over sin snuhed, held og charme også udstyret med andre, mere konkrete hjælpemidler. Så som sin Huntsman 5000-riffel, et højteknologisk skydevåben, selv om det er udformet som et gammeldags, langløbet forladegevær, og hans ”Weapons Crest” – en indbygget nano-cybernetisk computer, der gør Dante i stand til at ændre sine hænder til sværdklinger. Desuden heler han hurtigere, end normale mennesker. Meningen med crest’et er også, at den intelligente computer skal være i stand til at rådgive og undervise Dante. Men ofte er den mere en kritisk stemme, der kommenterer på Dantes handlinger.
Riflen og Crest’en er højtudviklet rumvæsenteknologi fra en anden dimension, som Dante gennem sin familie er kommet i besiddelse af (dog naturligvis ikke på helt ærlig vis), og de er bundet til hans person, således at han ikke kan miste dem.
Nederlag og et møde med den russiske Il Padrino
Vi møder Nicolai Dante i starten af albummet, mens han flakker rundt i Rusland uden noget egentlig mål efter afslutningen af The Tzar Wars. Det er zaren, der har vundet krigen, og udslettet det oprørske adelshus Romanov’erne, altså Nicolai Dantes halvfamilie. Dante har altså kæmpet for det tabende hold i krigen. Han er nu den eneste tilbageblevne Romanov, og zaren har derfor sat en pris på hans hoved, den største dusør nogensinde.
Dante er en jaget mand, hvilket dog ikke er noget, han tager så tungt. Det, der ligger ham mest på sinde, er en skyldfølelse over ikke at kunne redde mændene fra sit kompagni, hvilket han går og grubler meget over. Heldigvis møder han dog en gammel veninde, storsvindleren Countessa de Winter, der hurtigt får ham på andre tanker. De slår pjalterne sammen, og begynder at svindle sig igennem zarens Rusland.
De ender dog med at få et tilbud, de ikke kan afslå af Papa Yeltzin, godfatheren af den russiske underverden i det 26. århundrede. De skal nemlig deltage i det største røveri nogensinde, ved at stjæle zarens værdifulde skatte. Selvsagt går tingene galt til sidst, og stort set alle falder hinanden i ryggen ved kuppets afslutning. Det ender altså grueligt galt for Dante, og på ægte cliffhanger-vis slutter her første halvdel af albummet.
Pirater
I anden halvdel af albummet skifter vi helt scene. Her er Dante drevet til havs (rent bogstaveligt), og resten af handlingen i albummet foregår for en gang skyld udenfor zarens Rusland. Nemlig i det pirathægede Stillehav, hvor Nicolai er opvokset som søn af piratdronningen Katarina Dante. Det er dog ikke hans mor, Nicolai i første omgang støder på, men to børn på flugt fra den grusomme pirathøvding Krakens mænd, der har dræbt børnenes mor.
Dante vælger øjeblikkeligt at beskytte de to børn, Karl og Mina, og udsletter Krakens folk. Det viser sig, at den vanvittige og sadistiske Kraken faktisk er børnenes far, om end ikke en særlig kærlig en af slagsen, og Dante må nu flygte fra Krakens piratflåde tværs over Stillehavet. Dette kaster Dante og børnene direkte ind i armene på The Black Dragons, hvilket er den japanske Yakuza, der i det 26. århundrede har etableret sig som et pirat-imperium. De bliver ledet med hård hånd af Akita Sagawa, der er berygtet for sine bioniske levende og bevægelige helkropstatoveringer, og for at have fået magten ved at dræbe sin egen far.
Akita tager Dante og børnene til fange og stiller ham overfor et ultimatum: enten slår hun børnene ihjel, og udleverer Dante til zaren, eller også bliver Dante en del af hendes planer om at tage magten fra de andre piratherskere i Stillehavet. Dante indvilger naturligvis nødtvunget i det sidste, og han bliver nu sendt ud på en snigmordsmission, der vil føre ham til et opgør med sin fortid og barndom. Han skal nemlig skaffe sin egen mor, den gamle piratdronning, af vejen.
Morrison får, sammen med sine to dygtige tegnere, vendt fiasko til succes
Det er som altid Robbie Morrison, der også har opfundet karakteren og universet, som står for historien. Hvor Morrison fejlede i Tzar Wars-bindene, har han formået at rette op på det i dette album, hvor han vender tilbage til Nicolai Dantes grundkoncept og kerne. Det er actionfyldte og hæsblæsende historier, hvor den charmerende Dante balancerer fra den ene tightspot til den anden. Det gør albummet til underholdende læsning, der fænger, og man vil have mere. Ud over Nicolai Dante, hans nok største 2000AD-succes, så er Robbie Morrison også forfatteren bag serier som den anerkendte The Authority for DC/WildStorm og 2000AD-serien Shakara.
Det er de to faste Nicolai Dante-tegnere, Simon Fraser og John Burns, der har illustreret albummet. Deres stil er meget forskellig, men i bund og grund synes jeg, at de komplementerer hinanden meget godt. Fraser, der står for albummets første del, har en stil, der er minimalistisk, med klare, rene linjer og lige så klare farver. Han bruger tydeligvis computeren som en central del af sit illustrationsarbejde. Selve den stil, Frasers billeder er i, vil nogen nok mene er for ”toony” i sit udtryk på visse tidspunkter, men til gengæld er der masser af dynamik.
Burns derimod har en helt anden stil. Han er en ældre herre, der møjsommeligt i olie maler hver enkelt billede. Dette giver fantastisk flotte og naturalistiske farvebilleder, og det er i en stil, jeg forbinder med 60’ernes og 70’ernes illustrerede klassikere. Virkelig en helt særegen stil, som vi kender hans arbejde fra Tzar Wars-albummene. Om end den ikke er helt så dynamisk som Frasers, så passer den rigtig godt til serien, og dens underlige retro-russiske fremtidsunivers. Som allerede nævnt, så synes jeg at de to meget forskellige tegnere komplementer hinanden godt, og giver en god afveksling.
Pulpet action når det er bedst
Hell and High Water er en fornøjelse at læse og blive revet med af. Den er godt fortalt, og godt illustreret, hvad enten man foretrækker Burns’ eller Frasers stil. Hvis man er Dante-fan, eller blot synes at blandingen af russisk-slavisk pulpet swashbuckling-eventyr med et skud sci-fi lyder interessant, så bør man definitivt få fingre i dette album. Hell and High Water er et ganske udmærket sted at starte, hvis man skal begynde med serien, og er man bare lidt til piratromantik og kappe-og-kårde gavtyvs-action-eventyr, bør man bestemt prøve serien for at se, om Nicolai Dante er noget for én.
Nicolai Dante: Hell and High Water er venligst stillet til rådighed af Rebellion.
Seriens titel: Nicolai Dante
Forfatter: Robbie Morrison
Tegnere: Simon Fraser og John Burns
Albumlængde: 192 sider
Albummet udkom januar 2008 på forlaget Rebellion, og indeholder materiale, der første gang blev udgivet i 2000AD Progs. 2002, 1280-1287, 2003, 1322-1328, 2004, 2005 og 1420-1427 i årene 2001 til 2005.
Anmeldt i nr. 40 | 13/02/2009
