Murder-Set-Pieces

Ind imellem støder man på en film, der ikke bare er dilettantisk lavet, men som samtidig mangler enhver form for moralsk center i en sådan grad, at man ikke kan lade være med at hade resultatet. Murder-Set-Pieces er lige præcis sådan en film, og der er kort sagt intet godt at sige om den.

Spytklat

Murder-Set-Pieces er blevet berygtet som en særdeles brutal og ubehagelig film, og på DVD-coveret prales der med, at filmen blev beskåret med hele 23 minutter i USA. Uha uha! Den udgave, Another World Entertainment har sendt på gaden er naturligvis den uklippede “director’s cut”, der varer rundt regnet halvanden time, men som føles mindst dobbelt så langt.

Denne ubehagelige lille spytklat af en film er instrueret af en vis Nick Palumbo, og man kan kun håbe på, at Murder-Set-Pieces bliver set af så mange, at Palumbo aldrig får chancen for at arbejde inden for det etablerede filmmiljø. Så vil filmen i det mindste ikke være blevet produceret for ingenting.

Det er helt tydeligt, at Palumbo med Murder-Set-Pieces har forsøgt at gå Bret Easton Ellis i bedene, for på mange måder har filmen mange fællestræk med Ellis’ American Psycho – bortset fra, at Ellis’ forkætrede roman faktisk har et budskab.

Handlingen i Murder-Set-Pieces er til at overse, for der er ikke særlig meget af den. Filmens hovedperson, der bare kaldes “The Photographer”, tager erotiske billeder af kvinder, inden han myrder dem i en blodrus, der kun kan sammenlignes med de ting, Patrick Bateman foretager sig i American Psycho. The Photographer har også en kæreste, og kæresten har en lillesøster, men disse elementer spiller kun en ringe rolle i handlingen – i hvert fald indtil den påklistrede thrilleragtige slutning.

Ingen handling

Ja, faktisk er “handling” for stort et ord at bruge om den måde, Murder-Set-Pieces er skruet sammen på. Filmen består af en række løst sammenstrengede scener, hvor man følger The Photographer. Mange scener går med at han cruiser rundt i Las Vegas og tager på stripbar for at samle unge kvinder op, og i mange andre scener ser vi så The Photographer kneppe og myrde selv samme kvinder.

Så er der scener, hvor vi ser The Photographer styrketræne (mere American Psycho), købe en pistol, besøge en pornobutik osv. osv. En del scener handler også om andre mord, han begår, og som ikke lige begås i rædselskælderen, han har i sit hus.

Og så er der de meningsløse flashbacksekvenser, og andre sekvenser, der er klippet ind, og som absolut ingen mening giver. Sidstnævnte er f.eks. fuldstændig umotiverede dokumentarbilleder fra 11. september 2001, hvor man ser World Trade Center i flammer.

The Photographers barndomsflashbacks, der bl.a. involverer en let påklædt dame (måske hans mor) og en dukke, giver ingen forklaring på hans galopperende psykopati, men er af en arty-farty type, som Palumbo nok har indsat for at man skulle tro, at filmen ikke kun handler om voldsporno. Men det gør den.

I filmens nutid finder vi ud af, at The Photographer er tysker (delvist i hvert fald), og at hans bedstefar var nazist. Man ser The Photographer træne, mens en optagelse af Adolf Hitler kører i baggrunden. Og ofte taler The Photographer tysk til sine ofre.

Men heller ikke bedstefaderens nazibaggrund giver nogen forklaring på hans psykopati, selv om man ellers skulle tro det, da han på et tidspunkt køber en pistol af en fyr, der har et hagekorsflag hængende (fyren spilles i øvrigt af Gunnar “Leatherface” Hansen).

Jeg ved ikke, om Nick Palumbo har én eller anden syg nazifetich, men når man ser, at ét af produktionsselskaberne hedder “Third Reich Ventures” (hvilket sjovt nok ikke står på IMDb), og når man yderligere ser, at Hermann Goering er krediteret som executive producer, ja så må man jo tænke sine tanker. Hvis det er Palumbos forsøg på at være morsom, ja så slår det i hvert fald i den grad fejl.

Ubehagelig semipædofil dunst

Og hvad så med filmens grafiske natur. Jo, der må man medgive, at Murder-Set-Pieces i meget høj grad er grafisk. Ud over at der er en hel del nøgenhed, så er mordene ganske blodige, om end ikke vanvittigt meget mere blodige, end hvad man har set i andre af tidens brutale exploitationgysere.

Grunden til at mordene bliver så ubehagelige som de gør, er at de i høj grad er seksualiserede, og fordi filmen som nævnt intet budskab har af nogen art. Dermed lever mordene fuldstændig op til filmens titel: De er set pieces; tableauer, hvor Nick Palumbo gør alt for at få publikum til at væmmes, og det lykkes fint.

Filmens mest ubehagelige mord, som også er ret blodigt, foregår imidlertid ikke i The Photographers kælder, og indebærer hverken motorsave eller hvad han nu ellers anvender. Nej, det er en scene, hvor han har gemt sig på et dametoilet og derefter dolker en lille pige, da hun står og vasker hænder. Det kan godt ske, Palumbo mener, at det er grænseoverskridende at vise disse ting så grafisk, som han gør, og det er det sådan set også – bare ikke på den gode måde.

Faktisk hænger der stedvist en ubehagelig dunst af noget semipædofilt over Murder-Set-Pieces, ikke mindst igennem The Photographers beluring af kærestens lillesøster og dennes veninde (som han da også senere myrder, hvilket dog sker off-screen). Det er meget, meget grimt, og slet ikke særlig behageligt at overvære.

Misundelig og talentløs

Ud over at den fragmenterede opbygning får Murder-Set-Pieces til at virke som et billigt plagiat af American Psycho, lavet af en misundelig og talentløs forfatter/instruktør, så er der naturligvis en række andre ting i filmen, der peger i forskellige retninger. De i høj grad seksualiserede mord peger også i retning af American Psycho, og faktisk har hovedrolleindehaveren en overfladisk lighed med Christian Bale, der spillede Patrick Bateman i filmatiseringen af Ellis’ roman.

The Texas Chainsaw Massacre (1974) har utvivlsomt også givet en vis inspiration – ikke rent cinematografisk, for hvor The Texas Chainsaw Massacre næsten intet viser, så viser Murder-Set-Pieces nærmest alt. Jeg tænker i stedet på indretningen af kælderen i The Photographers hus, der er komplet med kranier, halvt forrådnede lig og diverse andre lækkerier. Og en blodig kummefryser, naturligvis.

Foruden på den vis at være hamrende uoriginal, så er filmen generelt amatøragtigt udført. Ud over at manuskriptet er usympatisk og amoralsk, så er det også bare generelt utrolig ringe. Den fragmenterede opbygning fungerer ikke, og der er lange sekvenser med billeder af The Photographer, der bare kører rundt i sin bil og af neonskilte i Las Vegas. Så langt hen ad vejen er Murder-Set-Pieces bare røvkedelig, fordi den ikke har nogen narrativ fremdrift.

Det er der nogle film, der kan fungere uden at have, men det er film af en helt anden kvalitet – f.eks. film, der bl.a. kan byde på nogle troværdige personer og ordentlig skuespil. Og da Palumbo hen imod slutningen forsøger at skabe en smule basal suspense á la en helt almindelig thriller, da kærestens lillesøster sniger sig ind i The Photographers hus, bliver man endegyldigt overbevist om, at han ikke har haft en anelse om, hvad han egentlig ville med sin film.

Til disse mangler kan man lægge elendige skuespilpræstationer (især fra den altdominerende Sven Garrett, der spiller The Photographer), dårlig fotografering og klipning samt en lydside, der primært består af hård rock og hvis originale score er noget jammerligt elektronisk makværk. At klipningen er, som den er, forstår jeg ikke, for den er forestået af Todd Ramsay – ja, den selvsamme Todd Ramsay, der har klippet ting som Carpenters Escape from New York (1981) og The Thing (1982) samt The Exorcist III (1990). Jeg tror, Palumbo selv har haft fingrene med i spillet her.

Føj for den lede

Jeg ved ikke, hvad Palumbos problem er, ud over at han er en talentløs filmmager. Men jeg ved, at de, der ser Murder-Set-Pieces og synes, det er en fed film, har brug for psykologhjælp. Som en sidste bemærkning kan jeg lige fortælle, at Palumbo er i gang med en ny film, der vist bliver mere af samme volds-/torturporno-skuffe. Det er jeg ikke overrasket over. Til gengæld er jeg helt og aldeles sikker på, at jeg aldrig i livet skal se endnu en film af Nick Palumbo. Føj for den lede.

Murder-Set-Pieces er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt i nr. 27 | 13/01/2008

Stikord: Rip-off, Seriemordere, Tortur, Torture porn