Vi kan her byde velkommen til endnu et nyt bekendtskab på Planet Pulp. Det drejer sig om New Yorker-bandet Masterlast, der er kommet på gaden med deres første rigtige album, Mastery of Self. Bandet har eksisteret siden 2002, og lod første gang høre fra sig i 2004 på en uafhængigt produceret EP, der tegnede et noget forvirrende billede af bandets musikalske kvaliteter.
Stærkt debutudspil
Tiden op til nu har Masterlast brugt på at finde ind til sin musikalske kerne, og det er der kommet et ret stærkt debutudspil ud af. Rent musikalsk befinder Masterlast sig i et krydsfelt mellem goth- og industrial-metal, hvilket ifølge denne anmelder ikke er noget dårligt sted at befinde sig. Et meget sympatisk træk ved Masterlast er, at de ikke er blege for at bruge elementer fra både thrash-metal og mere klassisk metal, såsom tempo- og rytmeskift og nogle gode omkvæd.
Men først og fremmest er Masterlast et moderne metalband, der ikke er bange for at eksperimentere med, hvad det elektroniske grej kan tilføje musikken. Det er ret sigende for Masterlast, at det bandmedlem der roder rundt med tangenter og computere hverken er krediteret for “keyboards” eller “programing”, men blot for “machines”.
Kvindelig guitarist og vokalist
Det er dog stadig guitaren og det tunge riff, der står i centrum, og den varetages kompetent af Val Glausser. Det er ikke umiddelbart til at høre ud af navnet, men Val Glausser er faktisk en kvinde, hvilket er ret sjældent i metalsammenhæng, i hvert fald på guitarpladsen.
Normalt får pigerne kun lov til at bruge mikrofonen. Vokalsiden varetages Lizza Hassan, hvis vokale færdigheder ikke imponerer mindre. Hassans stemme spænder fra det den helt lyse og indsmigrende pigevokal til et dybt og aggressivt growl, der vil få selv erfarne mandlige kolleger til at fremstå som kastratsangere. Her er tale om en forsanger, der virkelig trykker den af.
Endelig skal Masterlasts trommeslager, John Macaluso, fremhæves. Sjældent har man hørt mage til dynamisk og melodisk trommespil i metalsammenhæng. Macalusos trommer formår at spille komplekst, men alligevel med en medrivende fremdrift, der hele tiden driver musikken fremad. Det er blæret, men stadig smagfuldt og ikke unødigt liret.
God helhedsfornemmelse
Der er en god helhedsfornemmelse over hele pladen. Selv om musikken befinder sig i et crossover-felt, formår Masterlast at fastholde deres lyd og særpræg, og det altså på trods af de varierede inspirationskilder, der kommer til udtryk på pladen. Mange af numrene bærer tydeligt præg af en ikke ubetydelig mellemøstlig inspiration; noget der fungerer allerbedst i et nummer som “Whore Myself”.
Dette er med til at give musikken et vist eksotisk præg, der virker ret fængende. Vigtigst af alt er dog, at energien er til stede gennem hele pladen. Hele tiden fornemmer man en oprigtig spilleglæde og tro på musikken, båret frem af Lizza Hassan og Val Glauser.
Masterlast er et moderne band, der ovenpå denne stærke debut fortjener en god skæbne. Her er tale om et band, der med sine inspirationer i mellemøsten og maskinernes verden, formår at skabe sig en forhåbentlig slidstærk niche på den moderne metalscene.
Mastery of Self er venligst stillet til rådighed af Target Distribution.
Nummerliste:
1. I Ache (3:52)
2. Wake up today (4:33)
3. On the Line (4:09)
4. Think of the Day (4:15)
5. Whore myself (4:12)
6. Run Far From Me (4:14)
7. Monkeys (4:01)
8. Highmax (3:48)
9. Don’t (4:22)
10. Challenge You (3:15)
11. Shout Your Way Out (7:36)
Total spilletid: 48:21

Kunstner: Masterlast
Udgivet: 2006
Label: Escspi Music
Anmeldt i nr. 12 | 13/10/2006