Mary, Queen of Scots er en historisk film, der handler om titlens Mary, også kendt som Mary Stuart, den katolske dronning af Skotland, der regerede fra 1542-67 og som endte sine dage på skafottet i England i 1587 efter at have siddet fængslet i 18 år.
Filmen blev instrueret af Charles Jarrott, hvis spillefilmsdebut, den ligeledes historiske Anne of a Thousand Days (Anne, dronning i tusind dage) fra 1969, var en stor succes med hele 10 Oscarnomineringer.
I Mary, Queen of Scots spillede Vanessa Redgrave titelrollen som Mary, mens Shakespeare-skuespilleren og den senere politiker Glenda Jackson indtog rollen som dronning Elizabeth I. I andre roller sås bl.a. Patrick McGoohan, Timothy Dalton, Trevor Howard og Ian Holm.
Filmen var med andre ord stjernespækket, men den fik en noget blandet modtagelse. Alligevel kastede filmen fem Oscarnomineringer af sig, herunder for John Barrys score.
Umiskendeligt et John Barry-score
Mary, Queen of Scots var den tredje store historiske film, Barry komponerede musik til i årene mellem 1968 og 1971, med The Lion in Winter (1968) som den første og The Last Valley (1970) som den anden.
Det skulle også blive det sidste rigtige historiske drama, Barry leverede musik til, hvorfor de tre scores ofte omtales i samme åndedrag som Barrys historiske “trilogi”.
The Lion in Winter og The Last Valley havde tilmed markante fællestræk i form af et markant indslag af korsange, men det er ikke tilfældet med Mary, Queen of Scots.
Den grundlæggende stil dog naturligvis fælles, for ganske som både The Lion in Winter og The Last Valley umiskendeligt er John Barry-scores, er også Mary, Queen of Scots umiskendeligt et John Barry-score.
Tematisk rigt score
Scoret til Mary, Queen of Scots er et tematisk rigt score. Således opererer Barry med ikke mindre end seks fuldt udviklede temaer – heraf er det dog kun de tre, der optræder i flere cues – samt to tilbagevendende mindre motiver.
Hovedtemaet, Marys tema, høres første gang i “Mary’s Theme” (nr. 1) og er et klassisk stykke John Barry. Det er orkestreret for harpe, cembalo og strygere med yderligere supplement af fløjte. Temaet er et karakteristisk langsomt, dvælende Barry-tema og i besiddelse af stor skønhed.
Selve temaet får to gennemløb i “Mary’s Theme”, først båret af cembaloen og derefter af strygerne – hele vejen igennem med en lille harpe-ostinato som bund og altså suppleret af fløjte i flere passager undervejs.
Marys tema er helt klart scorets tematiske højdepunkt; et af de lyrisk smukke temaer, som Barry mestrede så godt. Helt oppe i Barrys superliga er Marys tema måske ikke, men det er bestemt godt.
Scorets andet tema er “Vivre et Mourir”-temaet, der høres første gang i sangen af samme navn, fremført af Vanessa Redgrave (nr. 2). Også her er der tale om et ganske vidunderligt tema, som til sangen er orkestreret for fløjte, akustisk guitar og strygere.
I anden halvdel af “Vivre et Mourir” høres temaet rent instrumentalt, hvor det bæres af fløjten, bakket op af strygere, guitar og cembalo.
Det tredje tema er også det sidste af temaerne, der bruges i mere end ét cue. Det dukker første gang op i “But Not Through My Realm” (nr. 3), der er en helt anden type energisk musik end de to cues, der indleder albummet.
Cuet kan bedst beskrives som “rejsemusik” med et forholdsvis simpelt, men effektivt og meget energisk tema, der indledes af et karakteristisk lille blæsermotiv, der også går igen i senere cues.
Sørgmodigt guitartema
Det fjerde tema høres i “Journey to Scotland” (nr. 4) efter et lille indledende blæsermotiv, der i sig selv skal gå igen senere. Temaet er orkestreret for fløjte med let opbakning af strygere.
Det er et langt mere spinkelt og feminint tema end det frembusende tema i “But Not Through My Realm”, men det er unægtelig rigtig fint, og det er ærgerligt, at det ikke dukker op flere steder i scoret.
Endnu bedre er dog det sørgmodige guitartema i “Black Night” (nr. 5), der først dukker op cirka et minut inde i cuet. Cuet indledes af sørgmodige strygere, der kommer meget langt ned i registrene, inden musikken udvikler sig til en slags langsom suspense i klassisk Barry-aftapning.
Herefter sætter temaet ind, som sagt orkestreret for guitar, suppleret af strygere, inden suspensemusikken kommer tilbage. Og dermed har vi hørt alt til temaet, der ellers er ganske forrygende smukt.
Det sjette og sidste tema høres i “The Execution” (nr. 12), der er et stykke afdæmpet, let dystert, let tragisk musik. Cuet udmærker sig også ved, at Barry her anvender kor, omend på en langt mere afdæmpet facon end i sine scores til The Lion in Winter og The Last Valley.
Temaet lægger sig i koret fra starten, suppleret af afdæmpede træblæsere og harpe, og fungerer faktisk som en form for ostinato, der løber gennem hele cuet.
Senere lægger Barry endnu en ostinato ovenpå – en allerede på dette tidspunkt efterhånden klassisk Barry-teknik – inden messingblæsere, klokke og pauker til sidst kommer ind og anslår en mere rendyrket dramatisk stemning.
Temaer og underscore
Resten af scoret består hovedsageligt af forskellige arrangementer af de tre første temaer. Således vender det energiske tema fra “But Not Through My Realm” tilbage i “Escape With Bothwell” (nr. 6), og “Journey to England” (nr. 8) er rent tematisk bygget op omkring flere gentagelser af det lille blæsermotiv fra “Journey to Scotland”.
Hovedtemaet dukker naturligvis også op igen, bl.a. i “Mary’s Theme” (nr. 7), der er næsten identisk med det første cue og i “Mary at Chartley” (nr. 11).
En smule underscore, der ikke er baseret på det tematiske materiale findes dog også, bl.a. suspense-cuet “Death at Kirk O’Fields” (nr. 9), der er endnu et stykke klassisk John Barry-suspense med træblæserne i en fremtrædende position, men hvor vibrafonen også dukker op samt naturligvis xylofonen.
Et cue, der adskiller sig markant fra resten, er “March to the Castle” (nr. 10), der består af ren marchmusik for sækkepibe og militære lilletrommer.
Ikke et hovedværk
Mary, Queen of Scots er uden tvivl et mindre markant score end både The Lion in Winter og The Last Valley, bl.a. fordi det er langt mere afdæmpet og intimt end de to andre og fordi Barry ikke her anvender de dramatiske kor-arrangementer, der prægede både The Lion in Winter og The Last Valley.
Det er naturligvis langt fra ensbetydende med, at det er dårligt score, for det er det bestemt ikke. Hovedtemaet er skønt, og det samme gælder flere af de andre temaer, især det begrædeligt kortvarige akustiske guitartema i “The Black Knight”-cuet.
Alligevel føler man, at der er betydelig mindre substans her, hvilket dog også kan have noget at gøre med albummets meget korte spilletid på blot 28 minutter.
Albummet, som anmeldelsen baserer sig på, er det, Intrada udgav i 2008 og som er identisk med den originale albumudgivelse fra 1971.
Det komplette score skulle være at finde som isoleret lydspor på en dvd-udgivelse af filmen fra 2007, men om det komplette score ændrer substantielt ved det overordnede indtryk af musikken, ved jeg ikke.
I den her foreliggende form er Mary, Queen of Scots et fint, bundsolidt John Barry-score, men i modsætning til både The Lion in Winter og The Last Valley er der ikke tale om et af Barrys hovedværker.
Nummerliste:
1. Mary’s Theme (02:34)
2. Vivre et Mourir (02:35)
3. But Not Through My Realm (02:33)
4. Journey to Scotland (01:45)
5. Black Night (02:38)
6. Escape With Bothwell (02:16)
7. Mary’s Theme (01:23)
8. Journey to England (02:27)
9. Death at Kirk O’Fields (01:48)
10. March to the Castle (01:54)
11. Mary at Chartley (01:33)
12. Execution (01:56)
13. Vivre et Mourir (reprise) (01:44)
14. Mary’s Theme (reprise) (01:15)
Total spilletid: 28:21
Komponeret af: John Barry
Dirigeret af: John Barry
Komponeret: 1971
Udgivet: 2008
Label: Intrada
Anmeldt i nr. 149 | 13/03/2018
